Dúgvan - 01.10.1919, Blaðsíða 2

kender ikke de Udtalelser af Pastor Thorhallsson,
der sigtes til, ej heller de Omstændigheder, under
hvilke de er fremsat, og tør derfor hverken udtale
nogen Tvivl eller forsøge at give nogen Forklaring;
men jeg antager, at Udtalelserne stammer fra Tiden
før Forbudslovens sidste Skærpelse, og at Pastor
Thorhallsson — der iøvrigt ikke nu er aktiv Præst,
men Bladredaktør, har villet understrege, at Loven
ikke var skarp nok. I den Forbindelse har han
vel saa paavist Manglerne ved Loven.
— Hvad mener Biskoppen om
Afholdsbevægelsen paa Island.
— Goodtemplar Ordenen (I. O. G. T.) har gjort
et udmærket Arbejde paa Island og har Æren for
den vældige Fremgang i Ædrueligheden deroppe.
En Mand som Boghandler Pétur Halldorsson for-
tjener at nævnes med Taknemlighed af alle, der
interesserer sig for Ædruelighedens Fremme. Og
det gør enhver, der selv har Børn eller har Kær-
lighed til den opvoksende Slægt. Hvem har iøv-
rigt ikke set Drikkeriets Ulykker paa tilstrækkelig
nært Hold til at ønske dem fjernet fra sit Folk —
selv om man helst var fri for en Forbudslov!
— Biskoppen mener, at
Forbudet paa Island har virket godt i det
store og hele.
— Ja, der er én Ting, de Herrer Forbuds-
modstandere glemmer: hvor mange forpinte Hu-
struer og stakkels Børn har ikke faaet bedre Dage,
siden. Forbudet kom. Det maa man sandelig ikke
glemme. Og her taler vi Præster ud fra Erfarin-
ger, der vejer mere end den første den bedste
Journalists overfladiske Iagttagelser.
— Biskoppen ønsker altsaa ikke Forbudsloven
ophævet?
— Nej. Den Tid kommer maaske, da Loven
kan ophæves, men det vilde da ogsaa have været
en Forbandelse for Island, om Forbudsloven var
bleven ophævet i disse Aar.
. . . Vi tager Afsked med Biskop Helgason
efter at have takket ham for de interessante og
klare Udtalelser, der iøvrigt falder nøje i Traad
med, hvad Pastor FriSriksson — den bekendte og
ansete Leder af K. F. U. M.s Arbejde paa Island
— for et Par Maaneders Tid siden udtalte under
et Besøg i Aalborg.
Adolph Hansen.
Forbud i Danmark.
Der gaar forskellige modstridende Udtalelser
rundt i Pressen — stammende fra vore Modstandere.
Paa den ene Side fortæller man, at den danske
Af holdsbevægelse ikke vil eller tør tage en Folke-
afstemning som den i Norge. Paa den anden Side
erklæres det, at Afholdsbevægelsen nu vil rejse en
endnu kraftigere Forbudsagitation end hidtil.
I den Anledning skal vi gøre opmærksom paa,
at Afholdsbevægelsen selvfølgelig vedblivende ved-
kender sig Forbudsadressens Krav:
»at de nu og ved Krigens Slutning eksiste-
rende Indskrænkninger i Alkoholproduktionen op-
retholdes,
at hele Forbudsspørgsmaalet gøres til Genstand
for en Folkeafstemning, og
vi opfordrer Regering og Rigsdag til at drage
Omsorg for, at en saadan Folkeafstemning finder
Sted, saa snart Forholdene gør det muligt.«
Dette Krav er atter bleven understreget af
Afholdsbevægelsens Hovedbestyrelse ved en Hen-
vendelse til Regering og Rigsdag, vedtaget paa et
Møde i København den 28. Marts i Aar.
Saaledes er Stillingen.
(»Af holdsdagbladet«.)
Bertel Joensen.
Eingin veit å morgni, hvar hann å kvøldi skal
gista. So ljoéar gamla oréiS. Av sonnum fer hetta
oréid at hoska i hesum vidfangi. Ein fagran morgun
for Bartal — soleidis var hann roptur dagliga millum
manna — sum vanligt til sitt yrki — til utrodrar —
gladur i huga og fusur til verka. Hetta var tis-
morgunin hin 5. august. Kl. 6 s. p. legdi båturin
aftur at landi i stødni; alt visti væl vid. Eingin
grunadi nakad ilt, fyrr enn Bartal, sum stod og helt
i båtin, bidur um hjålp; — hann var lamdur,
sum hann stod. Sum vera man, var hjålp honum
veit i stundini, men brått var tad eydsæd, at storur
partur av likami hans var deyt. Hin herviliga
sjåkan »apoplexi« var tad, id hevdi nivt mannin.
Tad var brått eydsæd, at deydin, id aldri hyggur at
mannatonnum, var i nånd.
Um kvøldid kl. 10 andadist Bartal.
Sjålvsagt er tad hansara næstu, id kenna saknin
sårast, men ikki einans tey koma at kenna saknin.
Tey. eg her serliga hugsi um, eru avhaldsfolkini.
I mong år var Bartal limur av Eidis avhalds-
felag, og var tad til sin deydadag. Leingi hevir
hann verid felagsins formadur, og sum felagsins
fyristødumadur hevir hann synt, at avhaldssakin
var fyri honum ein livssak. Eftir førimuni starv-
adist hann altid fyri at økja um avhaldsflokkin, og
hetta eydnadist honum. Sum fåir adrir avhalds-
menn kundi hann av egnum royndum tala um hina
samfundsnivandi sottina, drukkinskapslastina, id ådur
herjadi i oyggjum okkara, men sum tibetur i hesum
sidstu årunum hevur verid i afturferd.
57 åra gamalur var hesin starvsbrodur okkara,
tå hann andadist; vit veita honum okkara bestu
tøkk fyri væl åtint starv.
Fridur veri vid minni hans!
Eidi, 1. oktober 1919.
X
Strømpilen.
Naar Du staar ved et rindende Vand, ser Du
kun de smaa Bølger toppe og synke eller maaske
ikke en Gang det. Men kaster Du en Pil i Van-
det, vil denne straks give Dig Besked om, i hvil-
ken Retning Strømmen gaar. Den vil flyde med
Strømmen og med den samme Fart, som Strøm-
men har.
Vil Du overbevise dig om, i hvilken Retning
det politiske Liv udvikler sig, maa du ogsaa ud-
kaste en saadan Strømpil. Den vil sige Dig,
om Udviklingen gaar i den Retning, som Du øn-
sker, eller maaske modsat. Denne Strømpil hedder
Afstemning.
Paa samme Maade — ved Afstemning — kan
Du faa Klarhed over, hvorledes en ny Idé slaar
an, eller en ældre Idé vinder frem. Og en virkelig
Folkeafstemning, hvori enhver voksen Mand og
Kvinde deltager, vil være den allersikreste Strømpil.
Men den kan kun benyttes — bekostelig som den
er —, naar det er særlig store Samfundsspørgsmaal,
der skal bringes til Afgørelse.
Herhjemme har vi egentlig — udover de po-
litiske Valg — kun en eneste Gang udkastet en
saadan Strømpil. Det var, da Salget af de vest-
indiske Øer stod paa Dagsordenen, og da Rege-
ringen ikke vilde tage Ansvaret for dette Salg
uden en Folkeafstemning. Strømpilen viste Strøm-
mens Retning, og Salget blev en Kendsgerning.
Men i Udlandet har Folkeafstemning været
forsøgt adskillige Gange, og da navnlig i det
Spørgsmaal, der er saa brændende nu for Tiden:
Alkoholspørgsmaalet. Allerede længe før Krigen