Dúgvan - 01.10.1920, Blaðsíða 3

Nr. io. — i g 2 o.
DI^GVAN
Oktober
kom, havde han kun det halve
Beløb med sig.
»Arbejdet har ikke været saa
godt i dene Uge, forklarede han«,
»det er mere besværligt at faa
fat i Tørvene end før*.
Martha sagde ikke noget, men
da han mødte hendes Blik, saa
han til en anden Side og flyttede sig
uroligt paa Stolen.
Søndagen, der hidtil havde
været deres bedste Dag, blev
lang for dem begge, og Kresten
følte sig lettet, da han atter kun-
de komme af Sted.
Den næste Lørdag blev han
borte, og han sendte heller in-
gen Penge fljem. Saadan gik
det to Uger i Træk.
Kresten var atter bleven fan-
get af det daarlige Kammerat-
skab. Det havde taget den lille
Finger til at begynde med, indtil
han godvilligt gav det hele
Haanden.
»Du kan da ikke gaa her og
tørste ihjel«, sagde hans Mak-
ker til ham. »Men du er maaske
bange for Konen?«
Kresten stod imod en Tid;
men da han endelig gav efter,
gik det ned _ad Bakke med ri-
vende Hast, og til sidst tænkte
han næsten slet ikke paa Martha;
hun maatte finde sig i at vente, indtil
han kom, — det var vel nok
ham, der var Manden i Huset!
Han vilde næppe tro sine
egne Øjne, da han saa Martha
komme hen over Mosen Søn-
dag F'ormiddag, allerbedst som
han var paa Vej hen mod den nær-
meste Hytte, hvor der skulde
holdes et rigtig »Helligdagsgilde«.
Martha vat saa bleg, som om
hun bar paa en Sygdom, men der
lyste en fast Beslutning ud af
hendes Øjne; det Blik havde
Kresten mødt éngang før i sit
Liv.
Hun standsede, men hun hil-
ste ikke; hendes Stemme lød,
som om hun talte til en fremmed:
»Du har ikke holdt, hvad du
lovede, — nu tager jeg ogsaa
mit Løfte tilbage. Det var det,
jeg vilde sige dig, inden vi
skilles«.
Inden han kunde samle sig til
et Svar, havde hun vendt sig om
og gik bort fra ham.
Der blev raabt henne fra
Hytten:
»Hvad bliver det til Kresten?
— kommer du ikke?«
Halvt i Sløvhed, halv i Trods
gik han derhen. Men han var
næppe kommen til Sæde, før
han blev greben af en Angst, der
ikke lod sig holde nede; først
nu fattede han, hvad der var
sket: han fik aldrig Marthe at se
mere!
Han rejste sig og tumlede ud;
dér kom han først rigtig til sig
selv, og med det samme satte
han i Løb over Mosen — han
maatte skynde sig, hvis han
skulde fange Lykken igen. For
nu følte han klart, at han aldrig
kunde blive glad mere, hvis han
mistede Martha.
Der gik en Time, inden han
indhentede hende, og det var
den tungeste Stund, han havde
oplevet. Hun vendte sig ikke om,
da hun hørte hans Trin.
»Vil du følges med mig, Mar-
tha? Nu vil jeg hjem!«
Hendes Øjne var blanke af
Taarer, da hun saa paa ham;
men hun rakte Haanden frem,
og han greb den. Saadan fulg-
tes de ad Resten af Vejen.
Siden har Kresten været en
stadig Mand ved sit Arbejde, og
det gaar fremad Aar for Aar.
Han ved, hvor han skal finde
Glæden, naar Arbejdsdagen er
endt.
»Det var det sidste Skub, der
hjalp mig«, siger han somme Ti-
der, og saa nikker han hen til
Martha. »Det satte mig i Gang«.
»Vi var to om det«, siger
Martha med et trygt Smil. »Du
hjalp selv til, Kresten«.
J. K.
hvorledes og hvorfor
Amerika fik sit forbud.
Af Harry S. Warner.
—o—
Folk, der ikke er fortrolige
med de dybere Strømninger i
Amerikanernes Liv, har ment, at
den nationale Banlysning af Al-
koholtrafiken kom alt for pludse-
lig og uden, at der forelaa et
paa Erfaringen grundet Krav,
som kunde retfærdiggøre et saa
radikalt Indgreb. Man har en-
dog sagt, at et lille Mindretal
har Ansvaret derfor, og at det
er lykkedes det at gennemføre
Forbudet ved at anvende Masse-
suggestion.
Men det modsatte er Tilfæl-
det. Forbudets Komme var
hverken pludseligt eller uventet.
Som det i Reglen sker ved store
sociale Bevægelser, er Forand-
ringen indtraadt gradvis, stræk-
kende sig over et Tidsrum paa
over i oo Aar. Den er kommet
som Resultat af en Udvikling,
ikke af en Revolution (»an evo-
lution, not a revolution«).
Langsomt og støt flyttede
Tyngdepunktet for Bevægelsen
sig gennem de første 50 Aars
Erfaringer og haarde Kampe for
at frelse Drankeren fra dette: at
løfte den faldne op til det langt
mere fremskredne: at forhindre
ham i at falde, fra Drankeren til
Knejpen og Alkoholtrafiken, ind-
til for omtrent 70 Aar siden 11
Stater vedtog at indføre Salgs-
forbud. Men Borgerkrigen kom,
og kun tre af disse Stater be-
holdt Forbudet. Spørgsmaalet
blev politisk, Forbudsregeringen
begyndte at afkræve og inkas-
sere Afgifter af Spiritushandelen,
hvilket tidligere ikke var blevet
betragtet som noget, der søm-
mede sig for en Regering. Store
Sammenslutninger af Spiritusfa-
brikanter og Forhandlere blev
stiftet, og de fik stor politisk
Indflydelse.
Før 1863 var Af holdsbevæ-
gelsen hovedsagelig moralsk og
religiøst præget, nu kom der nye
Retningslinjer ind, videnskabe-
lige, politiske og økonomiske
Forhold toges op til Behandling.
I det sidste halve Aarhundre-
de er der ved Universiteterne
indført tvungen Undervisning i
Alkoholspørgsmaalet, set under
et videnskabeligt Synspunkt, og
to Generationer af Landets Bor-
ger er gaaet ud i Livet, paavir-
ket af denne. Store, nye For-
budsorganisationer er blevet stif-
tet med det særlige Formaal at
gøre en Indsats i det politiske
Liv og at retlede den offentlige
Mening med Henblik paa Drik-
ketrafikens sociale og økonomi-
ske Virkninger. Livsforsikrings-
Selskaber, Banker, store Handels-
firmaer, Landboforeninger og
mange Arbejderførere har i flere
Aar virket med til at skærpe
Kravet om fuldstændig Bort-
skaffelse af Drikketrafiken.
Erfaringen taler —.
Der har i de sidste 70 Ar
været gavnlige Eksempler at
hente fra Kommune- eller Stats-
forbud i Virksomhed. Selv naar
Virkningerne blev mindsket ved
de omkringliggende vaade Ter-
ritoriers Indflydelse, • har disse
Eksempler dog givet den offent-
lige Mening et gunstigt Indtryk.
De har vendt hele Nationens Op-
mærksomhed mod dette Middel
til at løse det komplicerede
Spørgsmaal.
I de sidste 20 Aar er Tallet
paa de Vidnesbyrd, Kommune-
og Statsforbudene saaledes har
aflagt, blevet overvældende. Tu-
sinder af Byer, Kommuner og
Distrikter har banlyst Knejperne.
Hele Landet over blev disse
Førstehaandsforsøg gjort; og Re-
sultatet viste: stor Fremgang i
alle Livsforhold, større Sundhed,
færre Forbrydelser, lykkeligere
Hjem, bedre Forretninger, høj-
ere Lønninger, bedre udført Ar-
bejde og renere Samfundsliv, et
Resultat, som smittede Nabo-
distrikterne. Mange Steder
indførtes der afvekslende »vaa-
de« og »tørre« Perioder paa
2 eller 4 Aar, og hvor Eksperi-
mentet fuldførtes, blev Ende-
resultatet næsten altid permanent
F'orbud.
I hele dette Tidsrum paa over
100 Aar, siden den første »Af-
holdsforening« stiftedes 1808, har
man forsøgt alle tænkelige Løs-
ninger af Problemet, saaledes, at
den endelige Afgørelse: for For-
bud hviler paa de videste Er-
faringer.
Forbudet er kommet til Ame-
rika som den naturlige Udviklings
Maal, det har mødt den stærke-
ste Modstand, men har ført sin
Sag sejrrigt igennem for Folkets
Domstol.
f»Z>. S. V. A.*)
Hidsighed.
—o—
Hvad du skal gøre ved et
hidsigt Sind? Sult det ud! Hvis
nogen frister dig til Vrede, saa
giv ikke efter! Tving dig til at
forholde dig stille; sig ikke no-
get, gør ikke noget, og Hidsig-
heden, der var ved at rejse sig,
vil svinde ind af Mangel paa Næ-
ring.
Hvad vinder du ved at give efter
for din Hidsighed? Maaske en
øjeblikkelig Følelse af at være
bleven lettet og Ønsket om, at
Ordene var usagte, Handlingen
ugjort, det brudte Venskab atter
helet. Det er med et Vredesud-
brud som med en Dampkedel,
der springer; det er umuligt for-
ud at beregne Virkningen.
Hold ikke dit iltre Sind i
Live, men sult det ihjel!
Forbud har de stærkeste økono-
miske og moralske Bevis-
grunde for sig, men dets stærke-
ste Fordring paa Stemmeret for
Borgerne er dets Anerkendelse
af Menneskets store Værdi for
Staten.
I ethvert Land er det gode
Borgeres Pligt at paase, at intet
Onde faar Lov til at bestaa, som
undergraver Hjemmet og bestan-
dig ødelægger Folkets legemlige
og moralske Velvære og under-
graver dets Velstand. Det er al-
mindelig anerkendt, at Drikke-
handelen frembringer en saadan
slet Virkning, og det er enhver
fædrelandskærlig Borgers Pligt
at bruge sin Indflydelse og sin
Borgerret til at anvende det ene-
ste Middel som hjælper fuldstæn-
dig, nemlig: nationalt Forbud.
Guy Hayler.
Støt
yi/hol&sarbejSet
Abonnér paa
„9 u g v a n“.
DUGVAN,
AF HOLDSBLAD FOR FÆRØERNE
Udgivet af Fællesudvalget for
de færøske Afholdsorganisationer.
Abonnement:
2 Kr. aarlig, Postpenge ikke
iberegnet. Bestilling modta-
ges hos Postvæsenet samt hos
Bladets Ekspedition,
Adr. Frk. Edith Jacob-
sen, Thorshavn.
Annoncepriser:
1. Side ... 20 0. pr. Petitlinie.
4. — ... 15— - —
Minimumspris...... 1 Kr.
Mennesket spaar.
—o—
Der raabes lydt fra Tagene ud,
at Troen gør Hjerterne vege,
at Dyrkelsen af en »indbildt« Gud
gør Kinder og Tanker blege,
at Sukket om Fred gør træt og
slaar Læk
i Hjertets Higen og Digten,
at Bønnen gi’r Viljen Brud og
Knæk
og hyller i Glemsel Pligten.
Og Spaamænd skikker alt Bud
i By,
at Kristendommen er »færdig«;
vor Tidsold kræver Værdier ny,
som er vor Oplysning værdig.
De sejge Myter fra Kristi Tid
skal hugges som Snylteranker,
og sejre skal Aandernes eget Vid,
Storaandernes Adelstanker.
Lad Aandernes høje Adelsstand
blandt lærde være i Vælten;
med Fiskerne fra Genesarets
Strand
vi vælger Golgata-FIelten.
De gamle »Myter« har hidtil haft
saa sælsom en Magt over Lande.
Hug væk! I lammer ej Rodens
Kraft;
den næres af Himlens Vande.
I, som har sluttet med Herren
Pagt
og lever sundt af Hans Naade,
I ved, at er der i Verden en Magt,
der trøster i Sorg og i Vaade,
en Magt, der rejser det vege Mod,
gør Pligten saa kær som Lønnen,
en Magt, der renser det syge Blod,
saa er det Guds Kraft i Bønnen.
I, som i Hjemmet har sluttet
Ring
om Herren i Andagtstunden,
I husker, hvor Han gav Tanken
Sving
og lagde jer Sangen i Munden;
i Sandhed hørte I mangen Stund,
hvor liflig Hans Fredsord klinger,
hvor Luften i Stuen blev lun og
sund,
og Haabet fik nye Vinger.
Træng ud fra Hjemmene, stærke
Tro,
træng ud i Stræder og Sogne!
Grib Hjerter i Hytter og Herrebo,
at Menneskelivet maa vaagne!
Væk Modet og stæng for Tvivl-
ens Dør,
knyt store og smaa i Kæde!
Tilfør vort Aandsliv som aldrig
før
Værdier af Kraft og Glæde.
Det er vor Vished, at »Verdens
Salt«,
som hidtil i Vrimlen skal virke.
Den store Mester har aldrig kaldt
saa mægtig som nu til Kirke.
I Lærde, som synger Hans Svane-
sang
og tror Ham alt tvungen i Knæer,
kan være, at inderst I sander en
Gang:
»Du sejrede dog, Gallilæer!« *
Zakarias fvielsen.