Dúgvan - 01.06.1923, Qupperneq 1

Nr. 6 & 7.
Juni-Juli 1923.
30. Aargang.
Fra Island.
—o—
Sagaøen havde i Foraaret
Besøg af den verdensbekendte
Af holds- og Forbudsforkæmper
Pastor David Østlund. Han kom
som Repræsentant for den store
amerikanske Anti-Saloon-Leagune
til at undersøge Forholdene og
om muligt yde islandske Afholds-
folk Støtte i den ulige Kamp mod
det spanske Magtbud.
Hr. Østlund udarbejdede sam-
men med Sagens islandske For-
kæmpere et Program i 3 Dele for
den islandske Afholdsbevægelse
i den nærmeste Fremtid.
1. § er om at den lovbudte
Vinhandels netto Indtægter søges
anvendte til at opsøge og opar-
bejde nye Markeder for islandsk
Klipfisk for at komme fri af det
spanske.
2. § er om Valg af Altings-
mænd, der er villige til at stemme
for 1. § paa Tinge og
3. §. om Indsamling af Midler
til at drive Agitationen og Valg-
forberedelserne med. Den gaar
ud paa at alle i Sagen interes-
serede indskyder en Dags Indtægt
eller Løn til denne Indsamling.
Storlogen holdt A årsmøde i
Slutningen af Juni og vedtog ad-
skillige andre vigtige Ting ved-
rørende det kommende brydefulde
Arbejde.
Den nyvalgte Stortemplar For-
fatteren Einar H. Kvaran er nu
paa Vej til London for at være
Storlogens Repræsentant paa I.
O. G. Ts. Verdenslogemøde, der
begynder 9. dennes og gaar saa
til København for der at repræ-
sentere den islandske Regering
paa en endnu mægtigere Kongres,
International Afholdskongres, hvor
alle Landes Afholdsfolk samles
med de fleste civiliserede Staters
Repræsentanter for at drøfte Alko-
hol-Ondets Udryddelse af Verden.
Som Repræsentant for Islands
Storloge møder der ogsaa Køb
mand Påll Jonsson af Reykjavik
(undertegnede), der tillige skal
møde paa en speciel Kongres der
omhandler Smugleriet i de nor-
diske Forbudslande og Amerika.
Begge disse Udsendinge er under-
vejs med S/S. »Island« paa Vej
til London og København.
Ombord paa S/S. »Island«, den 4. Au-
gust 1923.
Pdll Jéns sov,
(Af holdsdagbladets Korrespondent
i Island).
Forholdene paa Island efter
Vinforbudets Ophævelse.
—o—
Drukkenskaben tiltager. — Ulovlig Vin-
handel florerer. — Smuglingen stiger
i Ly af den „lovlige" Handel
—o—
Norges studerende Ungdoms
Afholdsforbunds Presseudvalg har
fra en Medarbejder paa Island
faaet en Række autentiske Oplys-
ninger om Virkningerne af de
spanske Vines Frigivelse paa Is-
land. Anledningen til Artiklen er
særlig den, at norsk Aftenposten
har meddelt, at der paa Grund
af Hedvinens Frigivelse er mindre
Efterspørgsel efter Smuglervarer,
og at Drikkeriet ikke har taget til.
Korrespondenten skriver bl. a.:
Drikkeriet er steget.
Reykjavik Politikammers Jour-
nal viser, at der for Fuldskab i
1921 (under Forbudet) blev erlagt
ialt 103 Mulkter (1 Aar).
Fra Hedvinsforbudets Ophæ-
velse 1. Juli 1922 til 31. December
1922, 244 Mulkter (4/a Aar).
Fra r.Januar 1923 til 30. April
1923, 135 Mulkter (4 Maaneder).
Da disse Forseelser gerne
kulminerer i Efteraaret, tør man
sikkert regne med, at Tallet vil
naa op til 400 i indeværende Aar.
Mens man under Forbudet
blot i Ny og Næ saa en beruset
Mand, hører nu Drikkeri til Da-
gens Orden i Reykjavik, og det
foregaar ganske aabenlyst, ved
højlys Dag paa aaben Gade og
om Aftenen er det undertiden
vanskeligt at færdes i Byen.
Smugleriet tiltager.
Der smugles nu saa at sige
aabenlyst i Ly af Statens Vinhan-
del, mens man føi smuglede i
Smug. Paa sine Steder som f. Eks.
Seydisfjord køber man næsten
ikke de »spanske Vine«, men
udelukkende Smuglersprit, og Fag-
mænd paastaar, at Smuglerne for
Tiden faar meget af sin Sprit
fra Apotekerne, mens de tidligere
fik den fra Udlandet. Og det er
bevislig, at de fleste Drukkenbolte
fra Gaderne ikke køber deres
Beruselse paa Vinhandelen. Her i
Reyjavik florerer Smuglingen
aabenlyst.
Paalidelige Oplysninger fra alle
Kanter af Landet gaar ud paa det
samme: »Forholdene er meget
værre end før«. Drukkenskaben
mere aabenlys«. Beruselsen er nu
kommet over i lovlige Former«,
Smugleri er tilladt i høj Grad«.
— I en lille By paa Nordlandet,
hvor der før var én Smugler og
ingen Vinhandel, er der nu siden
Staten paatvang Byen Vinhandel
— 7 Smuglere.
Forskellige Udtalelser.
Ungdomslogernes Forbund
med Tilslutning af Distriktslogen
for Vestlandet vedtog i Marts
Maaned i Aar følgende Udtalelse:
»Mødet er af den Mening, at de saa-
kaldte »spanske Vine« allerede
har gjort og foraasager Nationen
ubodelig Skade moralsk eller
økonomisk. Mødet opfordrer der-
for alvorligt alle Ungdomslag til
at arbejde energisk mod Brug af
berusende Drikke.
Sognepræsten
paa Vestlandet skriver: Det er
min Overbevisning, at Nydelsen
af berusende Drikke er tiltaget
meget her i Sognet, siden de span-
ske Vine gjorde deres Indtog i
Landet. Nu ser man mange flere
berusede Personer end før. I Sær-
deleshed synes jeg, at Nydelsen
af stærke Drikke tiltager blandt
Ungdommen. Jeg kan ikke erindre
i de 6 Aar, jeg har været Præst
her, at nogen har henvendt sig
til mig paa Grund af Drukkenskab
i Hjemmet før i Aar. (Dateret 20.
April 1923).
Distriktslægen
j skriver i sin officielle Indberetning
! for 1922: Jeg synes, at Drukken-
skaben er bleven mere synlig paa
aaben Gade, siden Udsalg af de
Spanske Vine blev oprettet her.
Nu synes man ikke, at der er større
Grund til at skjule Drukkenskaben,
siden Vinhandelen er bleven
offentlig.
Netop mens jeg sidder og
j skriver denne Aarsmelding, bliver
| jeg hentet for at undersøge Liget
J af en 29-aarig kraftig Fisker, som
i beruset Tilstand faldt fra Kajen
og ned i en Baad og druknede
her i Austeren.
Fra Politiet
I i Reykjavik foreligger følgende
Erklæring:
a) Drukkenskaben er tiltaget,
j siden Handelen med de spanske
Vine begyndte her i R., i Sær-
deleshed paa Fri- og Helligdage.
b) Drukkenskaben synes for
' Øjeblikket at holde sig omtrent
I konstant, hvis man skal dømme
efter de offentlige Politimeldinger.
c) Unge Mennesker i Alderen
20—30, og i Særdeleshed Handels-
og Kontorfork, synes at drikke
I mere, siden de spanske Vine kom
j i Handelen.
d) Smuglingen er tiltaget be-
tydeligt sidste Aar og synes at
holde sig konstant for Øjeblikket.
e) Ulovlig Vinhandel er tiltaget,
siden de spanske Vine kom i Han-
j delen. Rusdrikforbandelsen er
ved at ødelægge Ungdommen her,
saa at den for Tiden er stakaandet
' og svækket af Nattesiov og
Drukkenskab.
Henry Ford som Fobudsven.
Millitæret som Forbndspoliti.
—o—
Den amerikanske Automobil-
fabrikant Henry Ford, der nu
gælder for at være Verdens
rigeste Mand, er igen kommen
paa en ny Ide: han mener, at
man i det daglige Liv maa gøre
noget mere Brug af Hær og
Flaade, end man plejer det i
Fredstider. Han agter dermed
at slaa to Fluer med et Smæk:
nemlig at fremme sin Ungdoms
Idealer, Afholdenhed, og samti-
dig tjene Pasifismen.
Hans nye Ide har givet sig
Udslag i et Forslag om, at
Millitæret skal anvendes i Kam-
pen mod Spiritussmugleriet, et
Arbejde, som Ford regner for
adskilligt nyttigere end de efter
hans Mening ganske formaalsløse
Øvelser, ved hvilke man kun op-
naar at drille saavel Soldater og
Matroser som Officerer, eller de
Paradetogter, hvis Formaal er
at vise det amerikanske Flag i
fjerne Havne. Nej, send Milli-
tær ud i Kampen mod Spiritus-
smuglerne, og disses Tal vil hur-
tigt svinde ind, samtidig med, at
Millitæret fik en for dem selv
heldig Følelse af nu virkelig at
udføre en samfundsnyttig Ger-
ning.
Henry Ford er nemlig afgjort
Spiritusmodstander; han har gi-
vet dette Udtryk i følgende
Ytring: »Hverken Brændevin
eller andre Spirituøse Drikke har
nogensinde gjort noget Menneske
det fjerneste godt. Ingen Ar-
bejdsgiver, der er ved sin fulde
Fornuft, vil under nogensomhelst
Betingelser finde sig i, at der
konsumeres Brændevin, Vin eller
spiritusholdigt 01 paa de Ar-
bejdspladser, han har noget at
sige over. I vore Fabriker har
jeg konstateret en mægtig For-
andring til det bedre, siden Spi-
ritusforbudet traadte i Kraft, og
jeg ser meget strængt paa, at
det bliver overholdt.«
Opstaaet fra Graven.
— o—
Det var i Begyndelsen af det
18. Aarhundrede. I Grev Rich-
mondis Hus i Køln am Rein
herskede dyb Sorg. Den, der
sørgede dybest, var Greven selv,
og det var ikke saa underligt,
da han for kun 24 Timer siden
havde fulgt sin Livsledsagerinde
til hendes sidste Hvilested.
Den afdøde havde været en
sjælden Kvinde, en Pryd for
Slægten. Ved sin Skønhed,
Ynde, Godhed og Mildhed var
hun et fortryllende og harmo-
nisk Menneske, saa Grev Rich-
*MTS BO*
.oU' *0^.
V5 T6RSHAVN