Dúgvan - 01.06.1923, Síða 4

Dúgvan - 01.06.1923, Síða 4
Juni-Juli. # D l) G V A N N r. 6 & 7. — 1 9 2 3. Bekendtgørelser Thorshavns Totalafholdsforening. navnlig de svage, de, som kom- mer op efter svære Sygdomme, som skal have godt af Vinen. Men den gamle Tro er man begyndt at gaa efter i Sømme- ne, og Forsøgene, som er gjort, har lært os, at det bare er Van- tro. Vinen giver ingen Kræfter; den tager Kræf- ter. Et Øjeblik kan der udfoldes mere Kraft, men det endelige Facit er Tab, og mindst af alle de svage, de, jivis Kræfter alle- rede i Forvejen er medtaget, har Raad til at tabe yderligere Kræfter ved at drikke Vin. For- søgene gør det ogsaa forklarligt, at denne Overtro paa Vinens gode Egenskaber har kunnet holde sig saa længe. Selv de Videnskabsmænd, som har fore- taget disse Forsøg, har været Bytte for samme Selvbedrag. Dette Selvbedrag viser ogsaa Faren ved denne Brug af Alko- hol. Den svage føler sig umid- delbart efter at have nydt Vinen stærkere, Træthedsfornemmelsen er svunden, Almenbefindendet og dermed Modet er voksét. Saa kommer Bagslaget, Slapheden. Hvad er naturligere, end at den Syge længes efter og igen tyr til den liv- og kraftbringende Drik. Det bliver den uheldsvan- gre Ringbevægelse. Det Spørgsmaal ligger nær, om der da ikke gives en Alko- holmængde, som uden Skade kan nydes. Jeg tvivler ikke paa, at denne Mængde er saa liden, at man praktisk talt ikke gider drikke den, naar man ikke kan faa mere. Dr. Klaus Hans s en. Da Norge protesterede overfor Amerika, En Interpellation i Stortinget. —o— Rigsdagsmand Markhus stillede forleden følgende Interpellation i det norske Storting. Er Meddelelsen om, at Rege- ringen har protesteret mod det amerikanske Skibsforbud rigtig, og i saa Fald, hvilken Form havde Protesten, og hvilke Grunde havde man anført? Markhus udtalte, at Norge selv førte Kamp for at værne Brændevinsforbudet og for at hindre Smugleri. Der var derfor ingen Sammenhæng mellem vor egen Stilling og Protesten over- for Amerika. Var det virkelig reelle Interesser, Regeringen havde ment at varetage ved sin Note? I Stedet for Protesten burde Regeringen have sendt en Rundskrivelse til Skibene om at være forsigtige paa dette Omraade. Udenrigsministerens Svar. Det var ingen Protest. Udenrigsminister Michelet mindede om, at den amerikanske Forbudslovgivning er meget streng, idet den omfatter Drikke med over en halv Procent Alko- hol. Den norske Regering lod derefter den 10. Juni udsende til Pressen et Kommuneque om Henvendelsen til De forenede Stater. Her blev det meddelt, at man i Noten ikke havde fun- det Grund til at indlade sig paa Spørgsmaalet om den interna- tionale Foranstaltning. Efter Udenrigsdepartementets Opfat- telse var Noten ikke at betragte som en Protest. Der blev i Noten udtrykt Ønske om, at Bestemmelsen ikke blev sat ud i Livet, før den havde været drøf- tet af de forskellige søfarende Nationer. I en saadan Drøftelse vilde selvsagt vor egen Stilling til Alkoholspørgsmaalet — saa- dan som den enstemmig var hævdet af de skiftende Regerin- ger — blive udredet. Paa vor Henvendelse fik vi den 8. Juni et Svar, hvis Aand og Tone Taleren maatte udtale sin fulde Anerkendelse af, og hvori det blev meddelt, at de forenede Stater maatte fastholde, at Be- stemmelsen var international lov- mæssig, og at man ikke kunde indlade sig paa nogen Drøftelse af dette Spørgsmaal. Fra den norske Regerings Side var der senere intet foretaget. Regerin- gens Note var selvfølgelig ikke noget Indlæg i Dagens Alkohol- strid og gik heller ikke Ærinde for Vinlande eller Vininteresser. Drankeren. —o— Hvem sidder der i Kroen og ser med trætte Blik. mens al den Lyd, han giver, det er et lille Hik? Det er saamænd en Dranker, han sidder stadig der, mens Børn og Kone ofte, maa savne Mad og Klæ’r. Hvem dingler henad Vejen den lyse Sommernat, mens Maanen dejlig skinner i Søen klar og glat? Det er saamænd en Dranker, han slingrer ofte der, mens Børn og Kone ofte maa savne Mad og Klæ’r. Hvem ligger der i Grøften den kolde Vinternat med tynde, revne Klæder og med en bulet Hat? Det er saamænd en Dranker, han naaede ikke frem, han faldt omkuld i Grøften saa langt fra Hus og Hjem. Hvem ligger der i Grøften den kolde Morgenstund, mens Sol i Østen stiger, saa stor og rød og rund? Det er saamænd en Dranker, han naaede ikke frem, han frøs ihjel i Grøften saa langt fra Hus og Hjem. Hvem ligger nu begravet den mørke Vinterdag, mens der paa halvt ej vajer et eneste Flag? Det er saamænd en Dranker, han døde i en Rus, han frøs ihjel i Grøften saa langt fra Hjem og Hus. K. E. Hartvig. Italien ønsker mere Klipfisk. Endnu et Skridt frem mod de nordiske Landes Frigørelse fra spansk Overhøjhed. — o— Konsul Thomsen af Firmaet H. A. Thomsen i København meddeler, at han har modtaget et Telegram, der vil vække Glæde hos alle danske, færøske og islandske Forretningsfolk. Telegrammet beretter, at Italien har ophævet Klipfisketolden, der hidtil har andraget 20 Lire pr. 100 Kilo. Da baade Færøerne og Island, tildels gennem københavnske Exportfirmaer, har en betydelig Export til Italien, har Ophævel- sen af Tolden meget stor Betyd ning. Den har ogsaa Betydning, fordi en forøget Export til Italien vil gøre de nordiske Lande mere uafhængig af det spanske Mar- ked. Og Italien er, sammenlig- (Stiftet den 2 0. Enhver Mand over 18 Aar, net med Spanien, en god Han- delsforbindelse. Skønt interesse- ret i Vindyrkning har Italienerne nemlig aldrig brugt de Boycott- nings Metoder, der har gjort Spanien saa berygtet i det frem- mede. Vandet. — o- Fra den regnsvangre Sky over Land og By drypper Vandperler klare og skønne, Stænker Grøde og Liv over Blomster og Siv, sætter spirende Kraft i det grønne. Med letrislende Fjed uden Maal, uden Med, gaar ustandseligt Kilden i Lunden. Sval og sund er dens Drik, Kraft og Livsmod jeg fik, naar dens Bæger jeg førte til Munden. Oktober 1 8 7 8.) der underskriver Afholdsløftet Som en gyngende Bro i højkongelig Ro ruller Havets de salttunge Bølger, Et forfriskende Væld for min Krop, for min Sjæl, naar mig Sommerens Hede for- følger. Mens i Kipper og Kro Folk i døsige Ro priser Alkohols giftige Strømme, vil til Stranden jeg gaa, prøve Bølgen den blaa, og i Vandet mig boltre og svømme. Mens er Drankernes Lag under trangluftet Tag, Sangen toner om Rusdrikkens Ynde, Vil jeg gaa mig en Tur i den friske Natur, og min Gang hen til Skovkilden skynde. Jacob Drejer. A/S. »Færø Amtstidenders Bogtrykkeri. Ansvarlig Redaktør: Poul Niclasen. kan blive Medlem. Afholdsløftet er saalydende: »Undertegnede forpligter sig herefter til i den fastsatte Tid ikke at nyde berusende Drikke som Drik, ikke heller at traktere andre dermed, men derimod søge efter Evne at arbejde for Drikke- ondets Udryddelse.« Kontingentet er 3 Kr. aarlig. I Indmeldelsespenge betales 3 Kr. I Foreningens Ynglingeaffdeling optages enhver ung Mand, der har fyldt 14 Aar. Af holdsforpligtelsens Ordlyd er den samme som ovenfor gengivet. Naar Medlemmer af Ynglingeforenin- gen har fyldt 18 Aar, bliver de overflyttet til Thorshavns Totalaf- holdsforening. Kontingentet er 3 Kr. aarlig. Indmeldelse kan ske hos en af undertegnede Bestyrelsesmed- lemmer eller hos Foreningens Kasserer, Kommis Anton Kragesteen. Chr. J. NI. Christiansen. Poul Niclasen. Jacob Vilhelmsen, Bærent Gregoriusen. Thomas Thomsen. Køb færøsk Margarine. Enhver Husmoder bør hos sin Købmand forlange færøsk Mar- garine; den leveres altid frisk kærnet og er lavet af første Klasses vegetabilske Raastoffer. Den er let at skelne fra indført Margarine, da den har en kraftig gul Farve, har en fin Smørsmag og ligner i Udseende det bed- ste Sommersmør. Ordre fra Købmændene ekspederes omgaaende. Aktieselskabet Thorshavns Mælkeforsyning og Margarinefabrik.

x

Dúgvan

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.