Dúgvan - 01.10.1924, Qupperneq 1

Nr. 9. Oktober 1924. 31. Aargang.
EFTERAAR
Nu rinder Efteraaret ind
med gyldent Løv og sølvhvidt Spind
nu skriger Skovens Raageflok,
og daglig surrer Blæstens Rok!
Mit Sind, det er saa skyhøjt spændt,
min Sjæl ser alle Stjerner tændt!
Nu stedes det, som svandt, til Jord,
nu redes Plads for det som gror!
Du dumme Haab, du blinde Tro!
flyv ud! rid over Stjernebro!
Jeg tvivler kun paa det, jeg saa,
og det maa gerne alt forgaa!
Drag ud og vind ny Sommer!
jeg tror paa det, som kommer!
Valdemar Rørdam.
Afholdssagen.
—:o:—
De berusende Drikke gør Hus-
faderen til en Tyran mod Hustru
og Børn. De lærer at frygte i
Stedet for at elske ham. Lille
Mary, som just var nogle faa
Aar gammel, sagde til en Ven:
.Tag mig med dig hjem og skjul
mig, saa at Fader ikke kan finde
mig.« Hun var et lille elskværdigt
Barn. Men hvorfor vilde hun
skjule sig for sin Fader? Fordi
han var en Drukkenbolt. Naar
han var ædru. da var han øm og
kærlig mod lille Mary; men naar
han var beruset, da var han haard
og grusom mod sit Barn. Tænk,
lille Mary var kun nogle faa Aar
gammel, og dog var hendes Bar-
nehjerte allerede blevet gjort ulyk-
kelig paa Grund af, at de stærke
Drikke havde ødelagt hendes
Fader. Gid de Værtshusholdere,
som havde hjulpet til med at be-
røve lille Mary sin Faders Kær-
lighed, kunde have set de smaa
Barnehænder saa bønligt udstrak-
te og hørt den blide Barnestem-
me bede saa inderligt: »Tag mig
med dig hjem og skjul mig, saa
at Fader ikke kan finde mig;« thi
da vilde de maaske have ophørt
med at sælge hendes Fader be-
ruset de Drikke for hendes Skyld
Jovi: t! Spiritussælgeren haringen
Med idenhed med Drankerens
ulykkelige Børn. De ønsker at
faa fat i Drankerens Penge, selv
om ie derved tager Brødet ud
af Børnenes Mund — selv om de
gør Faderen til en Tyran mod
sit Barn, som han ellers elsker,