Dúgvan - 01.10.1924, Síða 4

Oktober.
D ti G V A N
Nr. 9. — 1924.
Bekendtgørelser.
Thorshavns
Totslafholdsforening.
(Stiftet den 2 0. Oktober 187 8.)
Enhver Mand over 18 Aar, der underskriver Af holdsløftet
kan blive Medlem.
Af holdsløftet er saalydende:
»Undertegnede forpligter sig herefter til i den fastsatte Tid
ikke at nyde berusende Drikke som Drik, ikke heller at traktere
andre dermed, men derimod søge efter Evne at arbejde for Drikke-
ondets Udryddelse.«
Kontingentet er 3 Kr. aarlig. I Indmeldelsespenge betales 3 Kr.
I Foreningens Ynglingeafdeling optages enhver ung
Mand, der har fyldt 14 Aar. Af holdsforpligtelsens Ordlyd er den
samme som ovenfor gengivet. Naar Medlemmer af Ynglingeforenin-
gen har fyldt 18 Aar, bliver de overflyttet til Thorshavns Totalaf-
holdsforening.
Kontingentet er 3 Kr. aarlig.
Indmeldelse kan ske hos en af undertegnede Bestyrelsesmed-
lemmer eller hos Foreningens Kasserer, Kommis Anton Kragesteen
Johs. O. Joensen. Poul Niclasen.
Jacob Vilheimsen. Poul F. fliclasen.
J, P. Henriksen.
øb færøsk Margarine.
Enhver Husmoder bør hos sin Købmand forlange færøsk Mar-
garine; den leveres altid frisk kærnet og er lavet af første Klasses
vegetabilske Raastoffer.
Den er let at skelne fra indført Margarine, da den har en
kraftig gul Farve, har en fin Smørsmag og ligner i Udseende det bed-
ste Sommersmør.
Ordre fra Købmændene ekspederes omgaaende.
Aktieselskabet
Thorshavns Mælkeforsyning og Margarinefabrik,
straks om og forlang Feltraabet
for i Dag!«
I ikke ringe Sindsbevægelse
vendte han sin Hest og red til-
bage til sin Oberst, som nu med
Forfærdelse blev opmærksom paa,
at han ved en Fejltagelse havde
givet ham den foregaaende Dags
Feltraab. Da nu Stuart for anden
Gang kom til Skildvagten og
paany blev standset af Raabet:
»Hvem der?« kunde han give det
rette Svar: »Massachusetts.« Men
saa snart han havde udtalt det,
tilføjede han: »Min Ven, De har
i Dag for anden Gang spurgt mig
om Feltraabet; der kommer en
Dag, da vi alle skal træde frem
for Guds Dommertrone — da vil
enhver af os kun blive spurgt om
Feltraabet til Himlen. Kender De
Feltraabet til Himlen?«
»Ja, Hr. Stuart,« svarede den
unge Soldat. »Naar jeg for lidt
siden advarede Dem og lod Dem
vende uskadt tilbage, saa skete
det, fordi jeg engang i Søndags-
skolen af Deres egen Mund har
lært det Feltraab, som faar Him-
meldøren til at aabne sig for en
Synder: »Jesus Kristus Guds Søns
Blod renser fra al Synd.«
43,000 Kasser Spiritus og en
døddrukken Besætning.
—o—
Et mystisk Skib indbragt til New York.
—o—
Rederiet for Dampskibet,
»Sagatind«, som er bleven ind-
bragt til New York med 43,000
Kasser Spirituosa, udtaler, at Ski-
bet for 6 Uger siden blev time-
charteret af et engelsk Firma.
Rederiet har telegrafisk anmodet
Kaptajnen om nærmere Efterret-
ning.
Den største Del af Besætnin-
gen laa og sov en Rus ud, mens
andre plejede Saar og Kvæstel-
ser, som de havde paadraget sig
under Slagsmaal om Bord. Tre
Mand havde brækket Kæbebe-
net, og en havde brækket det
ene Ben. Alle Mandskabets Klæ-
der var revet i Stykker under
Slagsmaalet. Skibets Kaptajn
blev fundet bag en lukket Dør,
hvor han havde forskanset sig
med en stor Beholdning Ammu-
nition. Han oplyste, at Besæt-
ningen havde drukket og været
i Slagsmaal hver eneste Dag.
efter at Skibet havde forladt
Hamburg for en Maaned siden.
Verdens største Damper er tør.
Verdens største Damper —
»Leviathan«, det tidligere tyske
Skib »Imperator« — et Fartøj
paa 60,000 Tons, tilhører den
amerikanske Regering. Skibet er
950 Fod langt og har 1100 Mands
Besætning. Fuldt besat kan Dam-
peren rumme 5000 Mennesker.
»Leviathan« er selvsagten »tør«
Damper. Der er ikke en Draabe
Alkohol om Bord.
Freuchen rejser Krav om
Totalforbud i Grønland.
Fra den almindelige Regel om,
at der ikke kan faas Spiritus paa
Grønland, eksisterer den Undta-
gelse, at Mænd i ledende Stillin-
ger kan faa en vis Ration, naar
de derom indsender en Rekvisi-
tion til Grønlandske Handel.
Der har gentagne Gange været
rejst en Bevægelse gennem Grøn-
landsfarere, f. Eks. Fridthjof
Nansen, for at unddrage Folkene
i de overordnede Stillinger den
Adgang de har til at faa Spiri-
tus, men Myndighederne har hid-
til ikke ment, at der var nogen
Nødvendighed for at gøre For-
andring.
Nu har Hr. Peter Freuchen
efter sin Hjemkomst ønsket at
rejse Sagen paany. Han hævder,
at det sætter ondt Blod hos Es-
kimoerne, naar de ser at der gø-
res Forskel paa dem og andre,
og han vil have, at der skal ud-
stedes et almindeligt Forbud mod
at der tilføres Spiritus til Grøn-
land.
Efter hvad der meddeles i de
københavnske Blade, har Hr.
Freuchen henvendt sig til Folke-
tingsmand Heilesen og bedt ham
foranledige, at der i Rigsdagen
vedtages et Lovforslag om To-
talforbud i Grønland.
I forskellige Interviews udtaler
Hr. Freuchen, at han ikke vil
helme, før denne Sag er løst.
Nogle Blade har spurgt Ind-
denrigsminister Hauge og Direk-
tøren for den grønlandske Handel.
De nægter begge at udtale sig.
Ministeren siger dog, at han me-
ner, Regeringen og Handelen har
Bemyndigelse til at ordne etsaa-
dant Spørgsmaal, men at han ikke
ved, om man vil benytte denne
Bemyndigelse. Saafremt Sagen
skal ordnes ad lovmæssig Vej,
vil man høre Rigsdagen, siger
Ministeren. Denne Oplysning er
lidt overflødig, da Lovgivnings-
magten jo — som bekendt —
stadig ligger hos Rigsdagen.
Livet og dets Prøvelser.
— o—
Blot man ingen Sorger havde,
hvor lykkelig vilde man da ikke
være! Saaledes tænker de fleste
Mennesker og ønsker sig et Liv
uden Bekymringer; men det er
et daarligt Ønske, baade fordi et
Liv uden Sorg er uopnaaeligt,
og fordi det ingenlunde er
gavnligt for et Menneske at leve
i lutter Solskin.
Sorg er ikke det samme som
Ulykke, det er en af de mange
Byrder, som følger med Livet,
ligesom Skyggen med Solskinnet.
Selv i Barndommen har man sine
smaa Sorger, og alt efter som
Barnet vokser til, vokser Sorgerne
ogsaa. Hver Alder har sine Sor-
ger, og ingen fornuftig Mand eller
Kvinde venter at undgaa dem.
Der er ogsaa noget sundt og
styrkende i Sorgen, den er Prø-
vestenen i det daglige Livs Kræf-
ter. Forsvandt Sorgerne fra vort
Livs Bane, vilde vi savne dem,
som vi savner den friske Luftning
paa en varm Sommerdag. Uden
Sorger vilde Glæden ikke kunne
blive saa lys og straalende; Tilvæ-
relsen vilde miste meget af sit væg-
tige Indhold, naar alt gik sin jævne
Gang uden Sorger og Bekymrin-
ger og Skuffelser. Det er gennem
Sorg, at Haabet vokser frem, og
Kærligheden slaar dybe Rødder;
at have følt Sorger, er at have
levet Livet med Selvbevidsthed.
Søg derfor roligt mod Sorgen,
flygt ikke bort fra de Pligter,
som Sorgen fører med sig, thi
du kan dog ikke undgaa dem.
Vær vis paa, at om du møder
Sorgen paa rette Maade, da vil
den lutre dit Sind ligesom et
Uvejr renser Luften.
En svensk Prinsesse som
Fabrikarbejderske.
—o—'
De har en fornem Gæst i Chi-
kago i denne Tid, en rigtig ægte
Prinsesse. Det er Grevinde Elsa
Bernadotte, Barnebarn af afdøde
Kong Oscar den Anden af Sveri-
ge og Norge og Niece af Gustav
den Femte, den nu regerende
Konge i Sverrige. Hendes For-
ældre er Oscar Bernadotte og
Hustru, Ebba Munk. Prins Oscar
var Søkadet og meget populær.
Han blev forelsket i Ebba Munk,
der gjorde Tjeneste som Hofdame
hos hans Moder, Dronning Sophie
og for at kunne gifte sig med
hende, frasagde han sig alle kon-
gelige Rettigheder og blev Bor-
geren Oscar Bernadotte, men med
Titel som Prins. Han og hans
Hustru er gode kristelige Men-
nesker; de har gjort et stort Ar-
bejde for de smaa i Samfundet.
Grevinde Elsa slægter sine
Forældre paa: Hun har ogsaa In-
teresse for dem, der bor paa Li-
vets Skyggeside, og det er Ar-
bejdet i Unge Kvinders kristelige
Forening, hun er særlig interes-
seret i.
Hun kom til Chikago først i
Juli for at sætte sig ind i Fore-
ningens Arbejde. Hun tog ind i
Virginia Hotel som Miss Elsa
Bernadotte, og da hun ønskede
at gøre praktiske Studier og lære
Fabriksarbejderskernes Kaar at
kende fra Bunden af, gik hun ud
for at finde en Plads.
Det var imidlertid ikke saa
let en Sag. Grevinde Elsa har
ikke i sit tidligere Liv lært at
albue sig frem gennem Fabriks-
døren eller at overbevise For-
manden om, at hun var den bed-
ste Arbejder for den mindste Be-
taling. Men hun fik dog alligevel
en Stilling og tjener 18 Dollars
om Ugen. Hendes Arbejdstid er
fra 7 Morgen til 478 Eftm.
Det er ikke Fattigdom, der
har drevet Elsa Bernadotte ind i
Fabriksarbejdet. Hendes Foræld-
re er rige Folk. Det er Interessen
for at se, hvorledes Kvinderne
»paa den anden Side« lever, og
Ønsket om at hjælpe dem, som
har ledet hende.
P. P. P.
—o—
I St. Annakirken i Augsburg
findes en mærkelig Gravskrift,
der er indhugget over en gammel
Storkøbmandsslægts Gravmæle.
Indskriften lyder kort og godt:
P. P. P. og den forklares paa
følgende Maade:
Piper peperit pecunim. (Pe-
beret bragte Penge). Pecunia pe-
perit pompam. (Pengene bragte
Luksus). Pompa peperit pauperiem.
(Luksus skabte Fattigdom). Pau-
peries peperit pietatem. (Fattighed
skabte Fromhed).
A/S. »Færø Amtstidende«s Bogtrykkeri.
Ansvarlig Redaktør: Poul Niclasen.