Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.07.1912, Síða 1

«
,^1í1GT UNGDOj/^
FOR
/
4/j
FÆRØERNE.
Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han sit Hoved højt.
Salme no, 7.
4. Aargang.
Juli 1912.
Nr. 10.
3 jjlomstertiðen.
»Betragter Liljerne paa Marken!«
Hvilken herlig Formaning! Herren vilde
næppe saaledes have lagt os Blomsterne
paa Hjerte, dersom han ikke selv havde
haft en dyb F'orstaaelse for den Vidunder-
verden, de tilhører, og hvis de ikke ogsaa
for ham tit havde været veltalende Vidner
om hans himmelske Faders Glæde, Trøst
og Vederkvægelse. Det er et uendelig
gribende og sandt Billede, vi har af denne
»Smertens Mand«, al Magt er given ham
i Himmelen og paajorden, og saa vandrer
han hen over Markerne, bøjer sig ned for
at plukke en lille Blomst, betragter og
beundrer den og frydes ved den som ved
en Hilsen fra Hjemmet.
Vi ved, at Jesus tit i sine Taler har
benyttet Lignelser fra Planteverdenen, men
maaske husker vi ikke, hvorledes den hel-
lige Skrift fra først til sidst henviser til
Planternes Betydning. Planterne er Bille-
der paa to modsatte Ting. Paa Dødelig-
hed og Udødelighed, Død og Opstandelse.
Viste de os ikke Døden, saa kunde de
heller ikke tale til os om Livet.
Hvor priser ikke Apostlen Paulus i
sin Sang om Udødeligheden (1. Kor. 15.)
Blomsterne som det evige Livs Vidner!
Det er, som om han ikke kunde fatte, at
nogen ved at se, hvorledes Blomsterfrøet
saas, spirer og gror, kanspørge: »Hvordan
opstaar deDøde? Og med hvilket Legeme
kommer de frem?« »Du Daare!« raaber
han ligefrem. Men en velgørende, koste-
ligGrovhed er det alligevel! Vibetragtes
som Daarer, ikke fordi vi tror paa en
herlig Fremtid, ikke fordi vi lytter til
Naturen, der omgiver os, med dens Lignel-
ser og Forjættelser om en anden, usynlig
Verden, ikke heller fordi den Blomst, der
gennembryder den mørke Jordbund, er en
Spaadom om det, der en Gang skal ske
med os — nej! men fordi vi i k k e vil
tro alt dette, d e r f o r er det, vi kaldes
Daarer. Lyder dette ikke bedre end de
fagreste Smigrens Ord?
»Og hvad du saaer, da saaer du ikke
det Legeme, der skal vorde, men blot et
Korn, være sig af Hvede eller af anden
Art. Men Gud giver det et I.egeme, lige-
som han vil, og hver Sæd sit eget Legeme.«
Til denne Tekst kender jeg ingen bedre
Fortolker end den, enhver Læser med
ganske ringe Ulejlighed og Bekostning
selv kan skaffe sig: Han henter i et Frø-
udsalg forskellige Slags Blomsterfrø; han
saaer dem i Urtepotter, de mindste ganske
nær Overfladen, de andre lidt længere
nede i Jorden; saa vander han dem flittig
og udsætter dem saa meget som muligt
for Solen og iagttager Naturens stille
Arbejde. Har han nogen som helst Inter-
esse for de store Evighedsspørgsmaal;
hører han ikke til de Mennesker, som
Apostlen Paulus vilde kalde Daarer, saa
vil han finde sig rigelig belønnet for den
ringe Ulejlighed, han har haft. Jeg ved
godt, at alt dette ikke er noget nyt; jeg
siger kun, naar du selv fra Dag til Dag
iagttager, hvad her gaar for sig, naar du
ligesom haandgribelig ser, hvorledes i
Mørke og Forraađnelse ved en Kraft, som
ingen har forklaret, ej heller nogen Sinde
vil forklare, det friske, unge Grønt spirer
frem, hvorledes det gennembryder og
kaster den nu forraadnede Skal, hvorledes
lidt efter lidt de vidunderlig fine Blade,
saa forskellige i deres Udseende og yndige
Form, udfoldes — naar du ser, hvorleđes
der senere danner sig en Blomsterknop
paa en lille Gren, hvorledes denne svulmer,
indtil den aabner sig og viser for dit Øje
den underfulde Ting, som du kalder en
Blomst, og naar du saa tilsidst ved Siden
af den fuldt udsprungne og modne Plante
lægger et Frøkorn lig det, som den er
bleven til af, og betragter dem begge —
ja, saa skal du nok komme til bedre