Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.07.1912, Side 2

at forstaa Paulus, đa han raaber: »Du
Daare!«
Dersom du nu saa alt dette for første
Gang, sandelig, du vilde synke i Knæ for
din Gud og med Glæde tilbede og takke
ham for alt det, der er blevet aabenbaret
for dig. — Da jeg en Gang havde saaet
Karse i en Urtepotte, lagde jeg Mærke
til, at der laa en lille Sten oven over
Frøet. Min første Tanke var at tage den
bort; thi jeg var bange for, den kunde
hindre Spiringen. Men jeg betænkte mig
og besluttede at lade den ligge for at
iagttage, hvad det vilde blive til. Og
efter otte Dages Forløb saa jeg en Morgen,
at en vældig, hemmelighedsfuld Kraft
havde løftet Stenen og »væltet« den fra
Frøets »Gravsted«. Sandelig, ikke al
Skriftfortolkning sker ved Blæk, Pen og
Papir! y,Herrnhut“.
Lag: Hil dig Frelser og Forsoner.
Kom, tú skapandi Guðs andi,
— dúgva rein frá sælulandi,
tú, ið veit Guðs loynda ráðið,
kom og fyll við tíni náði
hvørt eitt bróst, tú skapaði.
Talsmansandi frá tí høga!
bøn á vørrunum tú føða,
okkum leið at livsins keldu,
tendra neista tín við veldi,
læt hann skapa kærleika.
Támut er várt jarðareyga;
— ikki Harrans blóð hitt reyða
fata kann várt mannasinni,
tí at ivin býr har inni; —
ger tað klárt og ger tað ljóst.
Hetta loyndarmálið høga,
hví Guðs sonur skuldi bløða!
mannsbørn Harran drepa skuldu!
fati eg ei, hvat tú duldi,
gev mær tó at trúgva tað.
Heiður veri Guði faðir,
soninum, mær einki bagir,
ti hann hevur vunnið eina,
heiður andanum, tí reina.
Amen! allar ævir í!
(Fritt úr latínskum.) G. B.
Ikke halvt — helt.
Veđ Salvan i Nærheđen af Montblanc
er der et Pas, som i Folkemunde bærer
Navnet: >De dovnes Pas«. Førerne for-
tæller, at de fleste rejsende standser her
og opgiver at klatre op ad den sidste,
stejle Top af Bjerget. »Hvorfor skulde vi
gaa helt op«, siger de, Udsigten er jo
saa dejlig her, mon den skulde være stort
bedre, naar vi kom helt op?« Saa maa-
ler de dovne med trætte, sløve Blikke
endnu en Gang Afstanden til Toppen af
Bjerget, derpaa kaster de Støttestaven,
tager Tornysteret af og lægger sig paa
Ryggen i Skyggen; saa tror de at have
gjort nok og ser med stor Tilfredsstillelse
tilbage paa deres Bedrifter.
Findes »De dovnes Pas« blot i
Schweitz?
Ved ethvert Bjerg i Livet vil der sik-
kert findes mange, som bliver trætte paa
Halvvejen, og synes, der er saa behageligt
og godt at være, og at det sidste Stykke
er for stejlt og besværligt.
Er det ikke ogsaa ofte saaledes blandt
troende Mennesker? Var der ikke meget,
der kunde gøres for Guds Rige, naar vi
ikke vilde lade os standse paa Halvvejen?
I den første Kærlighedsvarme synes
det saa let at tjene Jesus; et og andet
Værk til hans Ære paabegyndes maaske
— frem for alt Helliggørelsens Arbejde
— men pas saa paa, at du ikke omsider
naar til >De dovnes Pas« og lægger
Byrden, men ogsaa Støttestaven fra dig
der; thi hvor skøn end Vejen kan være
op ad Helliggørelsens Bjerg, saa er det
dog først fra Toppen af dette, at Jordeli-
vet vil ses i al sin Ringhed, medens Him-
lens Herlighed udbreder sig for vore
undrende Blikke.
Det koster mer, end man fra først betænker,
At være tro i det, som Gud os skænker,
I Kærlighedens første Kraft at staa,
Til man os ser fra Kampens Plads at gaa.
Eller har du maaske slet ikke begyndt
at klatre opađ, skønt du ser Vejen? Saa
hør en brav Manđs Ord, da man vilde
afholde ham fra en ædel Daad ved den
Spaadom, at det dog ikke vilde lykkes:
»Nu vel«, udbrød han, »prøver jeg paa det,
lykkes det m a a s k e ikke, men prøver
jeg slet ikke paa det, da lykkes det g a n -
ske sikkert ikke«.
Er Jesus din Fører, da vil detlykkes!
Bed ham om at borttage din Ladhed,
saa du maa komme til at tjene ham, ikke
halvt, men helt. M. W.