Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.04.1914, Blaðsíða 1
FÆRØERNE.
Han đrikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han sit Iloved liøjt.
Salme IIO, 7.
6. Aargang.
April 1914.
Nr. 7.
£i! Konjirmanðen.
M e 1.: Nu han svafvaile kring —
Kan du huske din Barndoms fortryllende
Drøm,
naar din Moder dig lukkede ind;
var det ikke, som om da en rivenđe Strøm
tog dig fangen med hele dit Sind?
Kan du liuske dig større, da Tanken blev
vakt,
og du mærkede Kræfterne gro;
var det da ej, som om denne dragenđe Magt
ikke lod dig i Rist eller Ro?
Naar du spurgte dig selv, hvad det var for
en Røst,
som gav I.yd i din inderste Sjæl,
fik du da ikke altid den sælsomme Trøst:
det er hans, som er Kærlighed selv.
Naar du spørger dig selv, hvad det var, du
fornam,
som gav Liv til dit inderste Haab,
faar du det, som du søger, i Svaret fra ham,
som har skænket dig det i din Daab.
Naar du spørger dig selv, hvad det er for
en Haand,
som er blød, medens du tit er stiv,
faar du Svaret af ham, som afVand og af
Aand
har dig døbt til det evige Liv.
Llvad du fik, da som Barn du til Daaben
blev bragt,
er đin Ejendom, nu du er stor;
thi det er jo fra ham, som ved Kristus
har sagt:
»du er salig, naar bare du tror.«
Naar i Troen jeg altid Forladelse faar,
kan jeg trøstig jo vandre mit Skud;
thi saa ved jeg, at jeg trods Forhindring
dog naar
frem engang til den levende Gud.
Gram Nygaard i »V. S.«.
De tre Maria’er.
Af Sognepræst C. R. Berggreen, Søby paa Ærø.
Der er i det musikalske Sprog noget,
der hedder en Treklang, en Forbindelse af
tre Toner, der vel nok hver for sig kan
lyde baade kønt og udtryksfuldt, men som
dog først, naar de anslaas paa en Gang
og klinger tilsammen, frembringer det, vi
kalder Harmoni.
Paa samme Vis — tør vi vel nok sige —
findes der en hellig Treklang i Himlen,
saasandt som vi tror paa en treening Gud:
Fader, Søn og Helligaand. Selv om vi i
Bønnen kan henvende os til hver enkelt af
disse tre, og selv om vi — i alt Fald i
Lærebøgerne — plejer at tillægge dem
hver sin særlige Gerning indenfor Frelsens
store Husholđning, saa er det dog først,
naar vi søger at fremstille os dem under
ót, som en Enhed, at vi faar det rette Ind-
tryk af Guddommens hele Fylde og
Majestæt.
Men ogsaa paa Jorden findes der vel
en hellig Treklang:
med Kristus kom den oven ned,
og Tro og Haab og Kærlighed
er Navnet paa de trende.
Rent tankemæssigt lader đisse tre sig
nok skille ad, og vi anser dem med Rette
for at være lige saa mange dejlige, lysende
og varmende Straaler fra den ene og