Grønlandsposten - 16.02.1945, Blaðsíða 3

16. Febr.
GKØN LANDSPOSTEN
39
uskrevne (love kræver af faderen, at denne søger
midlerne til livets ophold borte fra hjemmet prak-
tisk talt dagen igennem. Naar resultatet af op-
dragelsen viser sig at blive godt, er æren herfor
vore kvinders.
Naar man saaledes er klar over, hvilke evner
kvinderne sidder inde med, kan man ikke undla-
de at undre sig over, at en kvinde, med større er-
faring og forstand end en ung mand paa 22 aar,
end ikke er berettiget til at deltage i kommune-
raadsvalgene. Efter min mening bør kvinden
ikke blot være stemmeberettiget men ogsaa
være berettiget til at modtage valg, idet dette
forhaabentlig vil kunne bevirke, at den ansvars-
bevidsthed, som en mor herved erhverver sig,
kan gaa i arv til den næste generation gennem
hendes hverv som opdrager for sine børn.
Udvidelsen af undervisningen i de senere aar
er glædelig, og det er at haabe, at udviklingen vil
fortsætte ad denne udmærkede vej til større selv-
stændighed.
Men lad os ikke glemme, at dersom der ved-
blivende skal være særskilte love for danske og
grønlændere, vil dette blive en anstødssten. Det-
te skal jeg dog ikke komme nærmere ind paa, ef-
tersom dette spørgsmaal kan diskuteres særskilt,
og de, der skal gennemgaa lovene, sikkert vil ha-
ve deres opmærksomhed henvendt herpaa. Lad
mig derfor nøjes med at sige, at der nu er me-
re grund til at have samme lov for alle end i de
aar, der er gaaet. Der er ikke længere rimelig-
hed i at lade folk, som udretter det samme arbej-
de staa under forskellige love. Det vil være en
vej til udvikling af selvstændighed at kræve det
samme af folk med samme ansvar. Dersom det
skulde blive sagt, at vi er for svage til, at dette
kan gennemføres, vil jeg dertil sige, at vi ikke
kan lægge hele skylden for svagheden paa grøn-
lænderne. Det er meget godt at behandle folk
med forsigtighed, men dersom beskytteren er alt
for god af sig, kan udvikling af selvstændighed
svækkes derved. Dersom ens love for alle imid-
lertid endnu ikke kan indføres, bør man ialt fald
ikke forbigaa folk med kendskab til det danske
sprog, men lade dem komme under dansk ret.
Vi har hørt, at Grønlands Styrelse havde et
nyt lønregulativ færdigt til at tages i brug, just som
forbindelsen blev afbrudt med Danmark, saa læng-
selsfuldt ventet ændringen end var. En bedring
af lønforholdene er meget ønskelig, da det ikke
kan nægtes, at navnlig de yngre kivfat meget
vanskeligt kan leve af deres lønninger, og da man
maa finde det urimeligt, at der findes alt for stor
forskel paa lønninger for nøjagtig det samme ar-
bejde. Den grund, man tidligere har anført her-
for, at den grønlandske arbejder har lettere ad-
gang til grønlandsk proviant og kan faa den billi-
gere, gælder ikke mere, og i tider, hvor saadan
proviant er utilstrækkelig, rammer dette i særlig
grad de daarligst lønnede. Den største fejl er
dog, at der er for mange lønklasser, saaledes at
unge kivfat først kan naa at komme op paa en
nogenlunde lønning efter mange aars arbejde,
naar de er ved at blive gamle. I tilslutning her-
til vil jeg nævne den alt for store forskel paa
danske og grønlandske udstedsbestyreres lønninger
tiltrods for, at de udfører nøjagtig det samme ar-
bejde, samt urimeligheden i, at grønlandske ud-
stedsbestyrere er sat i samme lønklasse som kolo-
niens kiv fat. De burde være i en klasse for sig
selv. Udstedsbestyreren har ansvaret for alt ar-
bejdes udførelse ved sit udsted og føler sig for-
pligtet til at arbejde for sine landsmænds frem-
gang ved udstedet. Hans anvar er saaledes stør-
re end kolonikivfakkens, hvorfor det findes
urimeligt, at han sættes i samme klasse som den-
ne og ikke faar een øre mere i pension end
denne.
Da nærværende imidlertid ikke blot er
skrevet med henblik paa lønningsforholdene,
men ogsaa for at øge grønlænderens ansvarsbe-
vidsthed, vil jeg gerne sluttelig sige, at jeg er
enig i, at danskundervisningen bør udvides. Det
er min mening, at unge grønlændere med gode
evner i langt større omfang end det tidligere har
været tilfældet bør sendes til uddannelse i Dan-
mark.
Undervisningen kan blive saa god her i landet,
som det er muligt, uden at man dog hermed til-
fulde opnaar det tilsigtede (resultat, dersom der
ikke samtidig ved selvsyn gives indblik i levefor-
hold i andre lande. Naar man sender de unge
til Danmark for at lære, bør det være maalet, at
de selv skal betale deres uddannelse. Dette over-
stiger vore økonomiske evner for tiden, men det
kunde ordnes saaledes, at de unge efter endt ud-
dannelse af betalte denne i bestemte rater, en me-
tode, som har været praktiseret andre steder, og
som det var ønskeligt ogsaa at indføre her. Her-
ved vilde den unge grønlænders ansvarbevidsthed
øges, og derved vilde man hurtigere og paa et
retfærdigere grundlag kunne naa til større selv-
stændighed blandt det grønlandske folk, mere ens-
artethed, og bedre gensidig forstaaelse mellem