Grønlandsposten - 16.02.1945, Qupperneq 11

16. Febr.
GRØNLANDSPOSTEN
47
Sverige.
For os nordboer vil Sveriges stilling efter krigen, saa-
vel i økonomisk som i politisk henseende være af vigtighed.
Som et af de faa lande i Europa, der har kunnet bevare
sin neutralitet, vil det blive et økonomisk omraade, der vil
komme til at spille en meget stor rolle i Europas genopbyg-
ning. Og desuden vil dets politiske stillingtagen faa indfly-
delse paa, hvad der kommer til at ske i Norden og dermed
i Baltikum. Hvad der sker nu i Sverige, er derfor af be-
tydning.
De allierede ser med interesse paa, hvad Sverige fore-
tager sig. De korte, men vægtige artikler i de bekendte
engelske tidsskrifter »The Economist« for 29. okt. 1944 og
»The New Statesman and Nation« for 4. nov. 1944 beskæfti-
ger sig med Sverige, den første drejer sig om Sveriges
fredsforberedelser, den anden om Sveriges valg. Begge ar-
tikler har formentlig interesse for os heroppe, hvorfor det
skal forsøges paa grundlag af dem at give et rids at Sve-
riges stilling idag.
I sept. 1944 forbød Sverige fremmede skibe — i praxis
tyske — at benytte svensk søterritorium i Østersøen. Det-
te bctad faktisk, at handelsforbindelsen med Tyskland blev
afbrudt. Den tyske flugt fra Finland maatte gaa ad andre
længere og farligere veje, d. v. s. nord om Sverige landværts
drevet frem af de russiske tropper. Sverige var paa græn-
sen af krig.
Tyskland er i høj grad nu, som i begyndelsen af krigen
afhængig af tilførsler af malm fra Sverige. Fra d. 1. jan.
1945 fremefter er arbejdstiden i de vigtigste miner i Sveri-
ge nedsat til 6 dage i ugen. Mange af arbejderne er ind-
kaldt. Dette betyder en nedskæring af den svenske malm-
produktion. Eksporten af kuglelejer til Tyskland er ophørt.
Til gengæld har Sverige mistet sin kulimport fra Tyskland,
men kan falde tilbage paa et vist lager.
Fra Nordnorge trækker lapperne sig ind i Sverige med
deres rener. Derved kommer den tyske hær, der trækker
sig tilbage gennem Finmarken, i provianteringsvanskelighe-
der. Sveriges forhold til Tyskland bliver ikke lettere
derved.
Til gengæld for dtn tabte handel med Tyskland er der
kommet en handel istand med Rusland. Den er et udtryk
for en nærmere tilknytning mellem Rusland og Sverige, for
den større interesse for russisk politik, der ogsaa gav sig
udslag i, at det svenske kommunistparti gik frem fra 1 1/4
pct. af mandaterne i rigsdagens andet kammer til 6 1/2 pct.
Heroppe har man vist ikke strax i almindelighed forstaaet,
hvad det var, der skete, ude af kontakt med, hvad der sker
i Norden, som vi er. Med en stigende prorussisk følelse i
det svenske folk, maa ogsaa følge en stigning af tilslutnin-
gen til russisk politik, indenrigsk og udenrigsk, og dermed
til det parti i hjemlandet, der repræsenterer de samme lin-
jer og ideer. Samtidig forstaas ogsaa bedre den afvisende
holdning, som Sverige i stigende grad i de sidste aar har
vist over for Finland.
Spørgsmaalet om de finske flygtninge er ogsaa en strøm-
pil for stemningen i Sverige. Ved en afstemning i sept.
1944 stemte kun 56 pct for at tillade et større antal finner
indrejse i Sverige, 20 pct var indifferente, 24 pct stem-
te imod.
Dette synes at inctebære en afstandtagen fra den sven-
ske udenrigsminister, dr. Gunthers nordiske politik, der og-
saa indkluderede Finland i Norden. Men muligvis ser den
engelske forfatter her galt, idet dr. Gunthers anseelse alle-
rede før krigen var i dalen. En tid maatte han resignere
fra sin post. Han er altid blevet anset for at være oppor-
tunist, hvilket hans politik under krigen ogsaa har tilkende-
givet, at han er. Med de mange flygtninge af forskellig
afskygning og klemt inde af krigen paa alle kanter, har det
ikke været nemt at lede Sveriges »neutralitetspolitik«, hvis
man overhovedet kan bruge det ord om den chancesejlads,
som svensk udenrigspolitik har været tvunget til at sejle.
Men derfor behøver svenskerens skandinavistiske indstilling
overfor Finland ikke paa væsentlige punkter at have æn-
dret sig.
Den 11. okt. 1944 var der ca. 28.000 finske flygtninge i
Sverige plus 40.000 finske børn, der allerede længe havde
været der. Antallet af flygtninge i Sverige er forøvrigt en-
ormt stort; ca. 3 1 /2 pct, d. v. s. ca. 160,000 af befolkningen
i Sverige er fremmed, deraf de fleste flygtninge. Af det-
te tal er de 16.000 danske, 30.000 norske, 5.500 tyske og øst-
rigske, plus et stort antal flygtninge, dels af svensk af-
stamning fra Estland, dels letter og litauere. De danske
og norske flygtninge og forholdene i Danmark og Norge
hævdes især at have optaget den almindelige svenskers in-
teresse.
En del af de norske flygtninge har gennemgaaet en
»politi« - uddannelse, det er nok dem, der menes, naar der ta-
les om, at der fornylig er sendt politifolk til Nordnorge fra
Sverige. Ogsaa dette skærper Sveriges politik.
Med sin veludrustede og veltrænede hær, der er paa
grænsen af mobilisering, er Sverige paa nippet til at bruge
denne hær i en intervention. Men efter alt at dømme vil
Sverige ikke blande sig i Norges befrielse, men holde tæt
venskab med det Rusland, som sandsynligvis paatager sig
denne opgave. I efteraaret kunde Tyskland have tvunget
Sverige ind i krigen ved at ripostere Sveriges uvenlige hand-
ling, ved at lukke sit søtterritorium i Østersøen; men man
tøvede dermed. Intervention i Nordnorge kunde tænkes ik-
ke alene af »skandinaviske« grunde, men ogsaa, og maaske
mere, af økonomiske. Sverige, der er stærkt afhængig af
import af fødevarer, kunde muligvis tænke at ville søge ud
til Norges kyst for at faa forbindelse med de frie, fødeva-
reproducerende lande. Det kunde maaske blive nødvendigt,
hvis krigen trak i langdrag: ellers maatte Sverige falde til-
bage paa udvexlingen med Tyskland, en handel, der vel ef-
terhaanden maa blive problematisk. Et andet middel var
at medvirke aktivt til at forkorte krigen. Det var netop
det, Sverige gjorde ved at skære arbejdstiden i minerne ned
og lukke transportfarvandene, dermed formindske ex porten
af malm og saaledes blokerede den tyske krigsindustri. Sve-
riges export — væsentligst til Tyskland var i perioden
jan.— juni 1944 32 pct lavere end for den samme periode i
1943. Exporten af metal og mineraler til Tyskland faldt
alene 100 mili. sv. kr. Og efter begivenhederne i efteraa-
ret 1944 vil tallene i 1946 blive endnu mindre. Dette har
kun kunnet ske uden krigsfare efter, at de allieredes frem-
gang paa Europas fastland var aabenbar.
Samtidig har Sverige gjort sig rede til den fred, som
de altsaa der maa have i nær sigte. Der er vedtaget et
beredskabsbudget paa 1275 miil. sv. kr. til brug for offent-
lige arbejder lige efter krigen, til hindring af en arbejds-
løshed, der sandsynligvis vil komme, dels naar de mange