Grønlandsposten - 16.09.1945, Blaðsíða 4

196
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 16 — 1945
Sidste aars produktion var i store træk følgende:
Der slagtedes ca. 6.400 lam og faar, og der udkom
ea. 64.000 kg fersk og saltet lammekød, 8.700 kg fersk
og saltet faarekod, 7.500 kg faarefedt, 10.000 kg rulle-
pølser, 13.000 kg røgede varer, 4.000 daaser lever-
postej å V2 kg og ca. 4.000 daaser forskellig anden
konserves. Der blev eksporteret ca. 9.000 stkr. uld-
skind samt oversendt til Kanada ca. 6.500 kg vasket
uld til spinding. Der blev avlet ca. 50 smaagrise,
men den daarlige skibsforbindelse nordover i for-
ening med store foderpriser, der afskrækkede flere
fra grisehold, bevirkede, at ca. halvdelen af smaa-
grisene blev afgivet til Ivigtut.
Kartoffelforsøget ved Igaliko gav ikke stort ud-
bytte grundet den kolde sommer samt andre tilfæl-
dige aarsager. Kun Upernavik fik lidt kartofler der-
fra. Der blev gemt ca. 40 tønder kartofler til lægge-
brug, men det viste sig i foraaret, at mange af dem
havde taget skade i vinter. Kun ca. 20 tønder har
kunnet anvendes til læggebrug. De fleste af de be-
skadigede kartofler har dog kunnet anvendes til
foder.
Om udsigterne for planterne i aar er det for tid-
ligt til at kunne udtale sig alt for sikkert. Foraaret
kom ogsaa i aar for sent og var alt for køligt, men
det har dog været muligt at lægge kartofler og roer
en uge tidligere end i fjor. Jorden ved Igaliko var
mere bekvem end i fjor. Der er anvendt ialt 22.500
kvadratmeter til kartofler og majroer. Det svarer til
5 tønder land efter gammel dansk maal. Da man
formentlig næste aar kan faa kartofler fra Dan-
mark, behøver stationen næppe at tilbageholde større
partier til læggebrug, og det meste af produktionen
vil kunne sendes nordover. Det skulde jo alt ialt
give nogle hundrede tønder. Men en enkelt frostnat
kan ødelægge kartoflerne, hvorimod roerne bedre
kan taale lidt frost.
Paa stationens mark er i aar forsøgsvis udplantet
ca. 2.800 spidskaalsplanter og et par tusinde porre-
planter. En lille forsendelse af spidskaal til Uper-
navik i fjor lykkedes godt, og det er meningen, at
det skal forsøges i lidt større maalestok i aar.
Sidste vinter var meget kold, men der faldt ikke
megen sne. Faarene klarede sig derfor særdeles godt.
Foraaret har været tørt, og som følge heraf er tabene
af smaalam ganske minimale. Der foreligger ikke
endnu udefra nogen opgørelse over, hvor mange lam
der findes, men jeg antager, at produktionen vil stige
ikke saa lidt. Vi maa nok være forberedt paa at
komme til at slagte over 9.000 dyr til efteraaret. Det
vil sige, at der skal blive 120—130 tons kød og kød-
konserves til raadighed.
Der kan ogsaa ventes at blive en del smaagrise til
raadighed til efteraar, men det er dog vanskeligt at
forudsige hvormange, det bliver, idet tilfældige uheld
altid hjemsøger griseavl mere end nogen anden avls-
gren indenfor husdyrbruget.
I fjor fangedes en del sild til fordeling, og det var
egentlig meningen, at der i sommer skulde gøres en
hel del mere ud af dette, men endnu er det uvist,
om der kan skaffes fartøj og tilstra'kkelig materiel
til større fangst. Sildeforekomsten hernede synes me-
get konstant fra aar til aar. Den er næppe særlig stor,
men til forsyning til private husholdninger i Grøn-
land er der vist sild nok —.
Gode afsætningsmuligheder
i selve Grønland.
— Hvorledes forholder det sig med afsætnings-
mulighederne her i landet for faareavlsproduk-
terne —?
— Tidligere sendtes der ca. 500 lam op langs ky-
sten om aaret. Sidste aar blev der sendt 1800 lam
foruden rullepølse, røget kød og leverpostej og faare-
sylte, og ligeledes bliver der nu sendt meget mere
saltkød end tidligere. Alene Ivigtuts forsyning med
faareavlsprodukter er nu 5—6 gange saa stor som
før krigen. Antagelig vil Grønland lang tid frem i
tiden kunne aftage hele produktionen af kødvarer —.
— Hvilke fremtidsønsker har faareavlsstatio-
nen —?
— Jeg tror, vi skal gaa over fra saltkød til fersk
kod, saa vidt dette kan lade sig gøre, hvad transpor-
ten og opbevaringen angaar. En regelmæssig kyst-
trafik savnes i høj grad i Grønland —.
— Erfaareavlsstationens beliggenhed ved Juliane-
haab heldig valgt —?
— Selve stationen ligger i og for sig udmærket
ved Julianehaab, men jeg tror, man skai ind paa
at lade lærlingeuddannelsen foregaa udenfor kolo-
nien, da denne er blevet lidt for meget af en by, der
alt for meget fængsler eleverne, og stationen er jo
ogsaa mere og mere blevet til en fabrik. Vi har og-
saa under krigen ført alle faarene bort fra Juliane-
haab. Lærlingene er i øjeblikket sammen med faa-
rene om vinteren, men ikke om sommeren, hvor op-
dyrkningsarbejdet foregaar. Jeg tror iøvrigt, vi skal
gaa igang med at opdyrke en masse jord rundt i