Grønlandsposten - 16.09.1945, Blaðsíða 19

16. Sept.
GRØNLANDSPOSTEN
211
for de mange, der nu endeligt kunde lade arbejdet
hvile en stund for at rejse hjem for godt eller paa
en haardt tiltrængt permission.
Afskedens time var kommet, og trods forventnin-
gens glæde over igen at skulle gense Danmark og
slægt og venner hjemme, føltes dog et stik af vemod
ved nu at staa overfor at skulle forlade et arbejde,
der i saa mange aar havde krævet alle kræfter, al
interesse og haft sin store betydning. Har det end
været svært i saa mange aar at have savnet kontak-
ten med Danmark og forbindelsen hjemover, saa har
disse aar dog gjort, at alle er kommet til at føle sig
endnu mere knyttet til Grønland, hvis skæbne vi alle
har følt som vor skæbne, hvis ve og vel ogsaa var
vort ve og vel. Kærligheden til Grønland og dets folk
er heroppe vokset i adskillelsesaarene, fælles kaar
har bundet og vil sikkert for stedse binde de menne-
sker sammen, der heroppe har fundet hinanden under
følelsen af samme ansvar og pligter overfor det be-
troede arbejde. Grønlands danske tjenestemænd,
mænd og kvinder, kan i dag med glæde og ogsaa
stolthed se tilbage paa de forløbne aar og trygt sætte
kursen hjem, for arbejdet er gjort godt overalt: Grøn-
land vender igen tilbage til Danmark helt og udelt,
indadtil og udadtil.
Den 22. juli passerede »Disko« Kap Farvel for øst-
gaaende. Grønlands fjelde og storis tonede langsomt
bort i horisonten — tankerne blev deroppe længe
endnu — det var svært at slippe Grønland ud af
tankerækkerne og komme ind paa en ny bølgelængde.
Det lykkedes først lidt efter lidt paa vejen over At-
lanterhavet, der hele vejen fra Grønland til Norge
laa blikstille foran os — en enestaaende rolig rejse.
Færøerne laa badet i sol. Det gjorde et dybt indtryk
paa os at se de grønne, græsklædte øer med faar paa
lierne og rigtige haver omkring de venlige gaarde.
Det var jo dog ogsaa et stykke Danmark. Videre gik
det over til den norske kyst og ned langs dennes
skovklædte klipper med de spredte kornmarker og
bygder og fiskelejer, rundt Sydnorge og over til den
svenske skærgaard ved Gøteborg og herefter inden-
skærs ned til Sundet. Overalt mødte os nye og store
indtryk. Det var, som om landene laa genskabte
foran vore undrende øjne — genvundne efter krigens
forfærdelige aar. Og Kronborg laa der endnu med
sine spir og grønne tage — hvor tit har vi ikke fryg-
tet ikke at skulle se Kronborg knejse om styrbord
igen, naar vi igen kunde sætte kursen hjem fra Grøn-
land!
»Disko« modtages i Trangraven af en begejstret menneskemængde.
Langsomt gik det ned igennem Sundet i en diset
morgen med en let og lun sommerregn, alene denne
fortalte os, at vi var hjemme igen. Det gik forbi
Langelinie, hvor krigens første voldsgerninger mødte
os i form af den søndersprængte Langeliniepavillon
—• og pigtraadsspærringer om rustne tyske tanks,
mens frihedskæmpere og soldater gik vagt paa
kajerne. — Endelig rundede vi ind til Trangraven,
hvis kajer var sort af vinkende mennesker — og der
var glædeligt møde: Grønland og Danmark havde
atter fundet vej til hinanden!
Hjemme igen.
Vore læsere i Grønland vil nu naturligt spørge om
de hjemvendtes første indtryk fra Danmark efter
den tyske besættelse. Utallige er jo de forestillinger,
som man deroppe har gjort sig om forholdene hjem-
me. Hvad er da rigtigt, og hvad er forkert? Er ti-
derne blevet saa ganske anderledes, er det danske
folk blevet anderledes, siden vi forlod Danmark —
og er det igen muligt at komme paa bølgelængde
med dem derhjemme?
Lad os straks sige, at i saa godt som alle forhold
har vi paa Grønland forestillet os langt dyberegaa-
ende ændringer i samfundslivet og tankegangen
hjemme, end tilfældet er. København ved dag og
københavnerne ligner sig selv, og overfladisk betrag-
tet behøver man slet ikke at bemærke, at et gigan-
tisk uvejr er gaaet hen over byen. Travle mennesker
haster op og ned ad gaderne, sporvognene kører,
taxavognene ligeledes — og en uendelig strøm af
cykler. Betjentene regulerer færdselen med samme
ligevægt og venlighed som altid, og Københavns be-
rømte asfaltcowboys, cyklebudene, har intet mistet