Grønlandsposten - 16.09.1945, Blaðsíða 20

212
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 16 — 1945
i vid og slagfærdighed. Men alt dette er kun over-
fladisk betragtet. Den opmærksomme iagttager vil
hurtigt opdage, at krigen alligevel har sat dybe spor
— ogsaa i bylivet. Overalt i byen, hvor der før laa
grønne plæner, frie pladser eller blomsteranlæg, er
luftbeskyttelsesrummenes graa muldvarpeskud skudt
op i stedet, og alle større pladser og torve er helt
oversaaet med disse massive stendysser. Nu leger
børnene derimellem, men man aner, at der ligger en
dyb alvor bag disse bunkers’ tilblivelse. Og gaar man
en tur gennem Strøget, vil det straks slaa En, hvor
fattige de før saa rige udstillingsvinduer er blevet,
især i beklædningsmagasinerne. Tøj er en stor sjæl-
denhed — og meget dyrt. Ingen, der er kommet vel-
forsynet hjem fra Grønland, vil føle trang til at gaa
ind i en forretning for nærmere at bese det beskedne
udvalg af hør- og celuldsstoffer, der bydes til salgs.
Og det samme gør sig ogsaa gældende for mange an-
dre varers vedkommende. Om bord paa »Disko« har
man allerede stiftet bekendtskab med den danske
tobak og de danske cigaretter og har vanskeligt for-
staaet, at fpik vilde give penge for den slags varer,
og alligevel næsten plages tobakshandlerne af folk,
der med største glæde giver 12 øre for en ussel ciga-
ret, hvilket er udhandlingsprisen for slet ikke at tale
om priserne paa den sorte børs. Tændstikker, bare
en enkelt æske, er slet ikke til at opdrive, hvis man
ikke er fast kunde hos en tobakshandler, og hvem
er det, naar man kommer fra Grønland? Et fotografi-
apparat er det umuligt at købe, mens man godt kan
faa film fremkaldt og kopierede. Elektriske lamper
kan godt faas, men med ledninger og andet elektrisk
materiel kniber det meget. Radiomodtagere synes bu-
tikkerne at være godt forsynede med. Alle slags
møbler er der ligeledes rigeligt med i møbelhandler-
forretningerne — men dyre er de. Cykler og især
gummi til disse er det en umulighed at skaffe, og
det er en stor gaade, hvordan i det hele laget byens
mange cykler kan holdes rullende. Derimod kan man
nu faa cykler lappede næsten paa et hvert gade-
hjørne, men ganske vist til 1,50—2,00 kr. pr. lap-
ning. Om alt gælder det iøvrigt, hvor der ikke er
maksimalpriser, at priserne er meget høje. Det er
dyrt at leve i Danmark i dag. Landet er tømt for
varer. Gas og lys og brænde er stærkt rationeret.
Men mad kan faas og til forholdsvis rimelige priser,
saa ingen behøver at sulte af den grund. Meget
værre er det at skaffe lejlighed eller bare et enkelt
værelse, hvilket næsten er en umulighed. Selv et ho-
telværelse er ikke til at opdrive. Det kan derfor ikke
nok som tilraades folk, der rejser hjem fra Grønland,
at prøve paa at skaffe sig lejlighed, inden de tiltræ-
der hjemrejsen, da der ellers let kan gaa maaneder,
før man finder et sted at bo. I øjeblikket vil det saa-
ledes være ganske umuligt for enlige at faa en lej-
lighed, og selv en eenværelseslejlighed kan man ikke
faa, uden man mindst er tre familiemedlemmer.
Hvornaar bolignøden kan afhjælpes er umuligt at
sige. Der vil antageligt gaa flere aar, før det bliver
bedre. Det skal være ens overalt i landet.
Endnu i september er det forbundet med store van-
skeligheder at rejse til provinsen. Der gaar kun eet
hurtigtog i hver retning i døgnet og ingen om søn-
dagen. For at faa en færgebillet over Storebælt, maa
denne bestilles 14 dage eller tre uger i forvejen. Men
efter 1. oktober kommer lyntogene igen igang, og
trafikken vil antagelig hurtigt igen komme ind i et
mere normalt leje. Hvad der i dag virker mest slaa-
ende for en rejsende er at se de store tobaksmarker,
som man støder paa overalt paa landet, især paa
Fyn. Tobakshøsten har her givet en ny og god ind-
tægtskilde for de smaa landbrug, men har man over
50 planter, skal hele høsten afleveres til en fastsat
pris. Ligeledes skal rug- og hvedehøsten afleveres —
et bestemt kvantum heraf til stærkt nedsat pris.
Men folk har affundet sig med de gældende til-
stande i bevidstheden om, at det er en bydende nød-
vendighed for igen at bringe landet paa fode efter
krigens hærgen. Man føler det som en uendelig be-
frielse, at krigen er forbi og tyskerne igen ude af
landet. I det daglige virke er folk igen ved at vende
tilbage til det normale, men falder talen paa besæt-
telsestiden, da mærker man hurtigt, at denne allige-
vel har sat dybe spor i folks bevidsthed, men har af-
gjort ikke forrykket det danske folks sunde livsind-
stilling og ligevægt. Saa godt som alle har haft kri-
gen, angsten og usikkerheden paa nært hold. Dette
har gjort det forbi med ligegladhedens skuldertræk
og gjort folk vaagne og agtpaagivende overfor tidens
strømninger — ikke blot i byerue, men ogsaa i lan-
dets fjerneste afkroge. Krigens spænding er endnu
ikke blevet afløst af fredens tryghed. Man er ikke
blevet pacifister som efter forrige krig, men alle er
besjælet af haabet om, at det denne gang maa lyk-
kes at finde en ordning, der kan betrygge en mere
varig fred — og man er fuldt ud paa det rene med,
at Danmark maa yde sit bidrag hertil, hvor dyrt dette
saa end maa blive.