Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
jdnuårip 29-iat 1959
Nr. 2.
EKSTRAORDINÆRT LANDSRÅDSMØDE:
Færøsagen bør naturligvis ikke kun drøftes
embedsmæssigt i København eller Godthåb!
Landshøvdingen om baggrunden for indkaldelse af landsrådet til møde i februar
På initiativ af landshøvdingen er
landsrådet blevet indkaldt til et eks-
traordinært møde, der formentlig vil
finde sted i dagene fra 17. til 20. fe-
bruar.
Baggrunden er færøske ønsker om
udvidet indsats af færøske fiskere ved
Grønland i sommer som følge af en
nødsituation opstået ved 1200 færøske
fiskeres udelukkelse fra deres sæd-
vanlige arbejdsplads om bord på is-
landske fartøjer. Den færøske lag-
mand Peter Mohr Dam har i denne
forbindelse fremført nogle ønsker
over for ministeren for Grønland. Da
meddelelsen herom forlå i Godthåb,
traf landhøvdingen straks bestemmel-
se om indkaldelse af landsrådet eller
i hvert fald flest muligt af medlem-
merne, for at det kunne drøfte spørgs-
målet med en færøsk delegation. De
færøske repræsentanter rejser til
Grønland med „Hedtoft 2“.
— Et ekstraordinært landsrådsmøde
er en ret enestående ting, landshøv-
ding Lundsteen?
— Spørgsmålet er ikke, om der er
tale om en enestående og usædvanlig
ting, men om, at det i den forelig-
gende situation er en rigtig og prak-
tisk fremgangsmåde. De rejste spørgs-
mål kan og bør ikke behandles af
forretningsudvalget, men selvfølge-
lig specielt ikke kun embedsmæs-
sigt i Godthåb eller København! Og
korrespondance om denne sag og da
navnlig telegrafisk korrespondance vil
være så godt som umulig og i hvert
tilfælde utilfredsstillende. Derimod vil
direkte føling mellem færøske delega-
ter og landsrådet være af værdi. I
København syntes man umiddelbart
at være af samme opfattelse. Skibs-
forbindelserne og sejlforholdene syn-
tes at muliggøre en sådan samling.
Derfor tog jeg straks . initiativ til
landsrådets indkaldelse.
— Hvad har De at sige om sagens
realitet?
— På nuværende tidspunkt intet!
Sagen beror nu på de kommende drøf-
telser mellem landsrådet og de fær-
øske repræsentanter med deltagelse
af fiskerirepræsentanter.
savanik tOKoraivdluarnigssaK
ukiamut ilimanarsinaussoK
savautigdlit peKatigit sujuligtaissuat Abel Kristiansen OKartoK Ku-
jatåne savauteKarneK ukiumåna ingerdlavdluaidssoK
—■ månåkut Kujatåne savauteKar-
neK pitsaungårame oKautigissariaKå-
ngilardlunit. ukiorpagssuångortut ait-
såt januarime t.aima aputaisagtigaoK,
ivigkat sitdlimatit sule agtomeKara-
tik. månakut savat 19.000 migss. uki-
sineKarput, ilimanarpordlo upernår-
dlulåsagaluarpatdlunit — majime sa-
igdloKarfit arfmigdlit
skoleinspektørertåsassut
vat nåkåvfiat silarKigtasagpat —
17.000 migss. erniortoKarsinaujumår-
toK, taimalo ukiamut toKoragagssat —
1956-ime toKoragkat amerdlanerpau-
gamik 12.000-usimassut — angunga-
jagsinaujumårait.
taimatut OKartOK tåssa savautigdlit
peKatigit sujuligtaissuat Abel Kri-
stiansen, eKalungmio, ilångutdlugulo
taivå savat toKorarneKartut amerdlå-
ssusiat nåpertordlugo fabrikip tapi-
ssalernigsså ukiumånamit atulersug-
ssaussoK.
iluanårut angnikitsoK
— taimåikaluartordle savautigdlit
amerdlanerit aningaussarsiornikut su-
le åpasigsutut OKautigineKarsinåuput,
Abel Kristiansen nangigpoK. åssersu-
titut taisinauvara savautilik nulialik
pingasunigdlo Kitornalik, ukiut pinga-
sut nangminerssordlune savauteKar-
nermik ingerdlatserérsimassoK, ukiu-
mut 5.700 kr. migss. taimågdlåt ani-
ngaussarsissartoK, igdluminutdle, sa-
vat inånut ungalulersuisitsinermutdlo
akilersugagssarpagssuaKardlune. sa-
vautigdlit angnerussumik saniatigut
akigssarsiorfeKångitdlat, nautitat a-
merdlanertigut nangmineK atorneKar-
tartut erKåisångikåine teriangniat ki-
simik saniatigorsiagssauvdlutik.
(Kup. 13-me nangisaoK)
augustime atualerKingnigssamit Ka-
låtdlit-nunåne DanmarkimisordluinaK
skoleinspektøreKalersugssauvoK. sko-
ledirektør M. Garn Kanigtukut mini-
stereKarfingmit nalunaerutisisimavoK
skoleinspektørigssanik arfinilingnik
atorfinigtitsinigssamut migssingerser-
susiorKuvdlugo åmale viceskolein-
spektørinik arfineK-pingasunik atorfi-
nigtitsinigssamut.
atorfit tåuko Danmarkimisordlui-
naK nålagauvfingme atorfmgnut au-
lajangersimassunut ilånguneKartug-
ssåuput tåukunatutdlo akigssauserne-
Kåsavdlutik, sorunale åma Kalåtdlit-
nunåne nålagauvfiup atorfiligtai piv-
dlugit ingmikut aulajangersagkat a-
tortineKåsavdlutik. taimatut atorfinig-
kumassunik Kalåtdlit-nunåne Dan-
(Kup. 20-me nangisaoK)
danskit OKausé iliniar-
neKariartuinardlit
Kalåtdlit-nunåne inunerup avdlå-
ngoriartornera soruname åma kalåt-
dlit OKausisa avdlångoriartomerånik
nagsataKarsimavoK. piniårtutut oKa-
lugtarneK månékut piniarniarfiuneru-
landsrådip ingmikut atautsiminigsså:
savalingmiut Kinutåt atorfilinamit
oKatdlisigineKartariaKångilaK
landshøvdinge OKauseKartoK landsrådip februarime atautsimikiarKuneKarnerata tungavigisså pivdlugo
landshødingip sulissutigingningne-
ratigut landsråde ingmikut atautsimi-
kiarKuneKarsimavoK, februarip 17-å-
nit 20-ånut atautsimineKåsagunar-
dlune.
tamatumunga tungaviuvoK sava-
lingmiut aussamut Kalåtdlit-nunåne
^mutrt^erussumik aulisarumavdlu-
d,milK klgsauteKamerat, savalingmi-
o ut aulisartut 1200 islandimiut au-
lisariutåine inugtaissarsimagaluartut
taimatut akuerineKarsinaujungnaersi-
manerat pissutigalugo. tamatumunga
tungatitdlugo savalingmiune lagtingi-
mut ilaussortaK Peter Mohr Dam Ka-
låtdlit-nunåne ministerimut kigsaute-
KarsimavoK savalingmiut angnertune-
russumik måne aulisarsinautitauler-
nigssånik. tamatumunga nalunaerut
Nungmut ångungmat, landshøvdinge
erninaK sujunersuteKarpoK landsråde
atautsimikiarKuneKåsassoK apernut
tamåna savalingmiut autdlartitait pe-
Katigalugit OKaloKatigissutigineKarsi-
naorKUvdlugo. savalingmiormiut siv-
nissue „Hans Hedtoft“ip éipagssånér-
neratigut Kalåtdlit-nunåniartugssåu-
put.
— landsrådip ingmikut atautsimi-
(Kup. 13-imit nangisaoK)
ssune atanerulerpoK. tauvalo såt nu-
tårpagssuit nunavtinut isåssut åma o-
Kautsivtinut isåsimåput, takomartat-
dlo OKausé ikigtungitsut OKausigssa-
Kartitdluångisavut isåsimåput, OKau-
siliuneratalo OKautsivut pisugtorsar-
pai. åmale ilaisa isumait erKordlugit
atorneKarungnaerput, OKauseKatigili-
ornermilo danskit OKariausiat issuar-
neKarpatdlålerdlune.
tamåna ilåtigut pissuteKarpoK issu-
aiginarpatdlårdlune nugterissarnerup
sunineranik, nugterissutdlo ilaisa ka-
låtdlisut Kavdlunåtutdlo ilisimarKa-
lårpatdlåtamerånik. téssame kalåtdlit
danskitdlo OKausé ingmingnut unga-
seKaut — oKauseKatigiliortarnerdlo å-
ssigingikajugtaKalune. tamåssalo nug-
teriniarnerup ajomaKutigissartagå.
Kavdlunåtut ilikångikatdlarama ila-
ne tupigusutigissarsimavara nugtigkat
ilaisa inugtaisa ima eKartigissumik o-
Kalugtarnerat. isumaKartaraluarpunga
inuiait avdlat taima OKalugtarsoralu-
git, kisiåne kingorna påsivara nugte-
rissut oKalugtitsinerat pissutaussartoK.
(Kup. 20-me nangisaoK)