Atuagagdliutit - 29.01.1959, Blaðsíða 4

RADIOEN og LYTTERNE 4 radio nålaortutdlo
GÆSTEANMELDEREN:
11.—25. januar
Det bliver vanskeligere
at være gæsteanmelder
fif KRESTEN RUSBJERG
Hvad skal man skrive om, når så
mange før mig har anmeldt radio?
Så kan det godt blive vanskeligt
at finde på noget, som ikke allerede er
kritiseret, eller som der er skrevet om
før. Eftersom man kun kan skrive om
det halve program, bliver det endnu
sværere at sige noget, som ikke alle-
rede er sagt og skrevet tre-fire gange
før.
Men jeg kan jo prøve.
Ejer ikke en radio
Da vi i efteråret — efter endt per-
mission — kom tilbage til Godthåb,
var vi ikke mindst spændt på den nye
radiofoni. Vi havde allerede hørt, at
den var alt for højtravende og forfinet,
så den ikke var til at forstå for almin-
delige mennesker.
Og heroppe læste vi folks mening i
avisen, og det var ikke altid i radioens
favør.
Så vi betænkte os lidt på at anskaffe
os et radioapparat. Da jeg blev op-
fordret til at være gæsteanmelder,
måtte jeg derfor sige nej. Vi kunne
jo ikke lytte! Men så kan man jo låne
sig frem — og det gjorde vi. Og har
lyttet ivrigt siden.
Minder om gamle dage
Som gammel lytter til „Grønlands
Radio, Godthåb" kan man ikke lade
være at drage visse sammenligninger,
og man kan mærke, det er radiokyn-
dige folk, der er kommet til roret. Nu
er alt så teknisk rigtigt uden pauser
og uheld (når lige undtages, at Mo-
gens Kilde siger sludder efter en prø-
ve på en dansk skuespillerindes op-
læsning). Al den tekniske rigtighed
kan man jo kun sige er en fordel ved
en radioudsendelse, selv om dermed
er forsvundet lidt af charmen ved
Grønlands Radio!
Grønlands fiskere har i det svundne
år fået en fordelagtig bonusordning
for deres saltfiskproduktion — nu får
også Grønlands fangere øgede indtje-
ningsmuligheder i form af et præ-
mieringssystem, der vil kunne bringe
deres indtægter betydeligt i vejret.
Som det vil huskes, redegjorde di-
rektør Hans C. Christiansen under
landsrådets møde i juli 1958 for en
række vigtige spørgsmål inden for
Den kongelige grønlandske Handels
område. Herunder kom direktøren ind
på forskellige prisspørgsmål i forbin-
delse med den grønlandske produk-
tion.
Læsere af Atuagagdliutit/Grønlands-
posten nr. 17-1958 og af referatet fra
landsrådsmøde samme år vil vide, at
direktør Hans Christiansen blandt an-
det redegjorde for bonusordningen til
de grønlandske fiskere for saltfisk-
Hvem kan huske, da speakeren en
søndag morgen, tyve minutter efter,
at udsendelsen skulle være begyndt,
kom og meddelte, at han, som skulle
have haft morgenkoncert, havde glemt
det og var gået på jagt — og nu skulle
vi i stedet få vejrudsigten! Men da
der ikke var kommet nogen ny vejr-
melding fo r søndag morgen, måtte ud-
sigten vel være den samme som i af-
tes! Og nu ville han (speakeren) så
trække sig tilbage, for han havde des-
værre ikke tid til at spille morgen-
koncert nu. Og så fik vi forresten
ikke mere før til middag.
Eller da der blev annonceret efter
en grammofonkoncert: „Vi har sluttet
grammofonkoncerten. I den kommen-
de halve time hører De dansk oplæs-
ning ved fru B“. Så gav det et lille
klik, da mikrofonen blev slået fra, og
så hørte man ikke mere den kommen-
de halve time. Så igen et lille klik og
fru B’s stemme, der meddelte, at der
var sket et lille teknisk uheld, men at
man nu fortsatte med grammofonmu-
sik.
Den slags små sjove uheld sker nok
ikke mere i den lille Rosenørn, og
man skulle måske også være godthå-
ber for at kunne goutere dem ....
Lidf cm ugens radioprogrammer
Morgenkoncerten kan jeg ikke ud-
tale mig om. Den kommer først, efter
at man er gået på arbejde. Kunne det
ikke lade sig gøre at rykke udsendel-
sen lidt frem, så morgensure kunne få
lidt godt humør med på arbejdsplad-
sen? Det var der vist nogen, der godt
kunne trænge til.
Søndag morgen er der dejlig musik,
skøn musik til morgenkaffen, lige til
at sætte een i stemning på en fridag.
Middagskoncerterne er det altid en
fornøjelse at lytte til. Hvem vælger de
produktionen, en ordning, som senere
er blevet gennemført.
Under mødet med landsrådet oplyste
direktøren desuden, at Handelen har
foretaget undersøgelser af indhand-
lingen af sælskind med det formål og-
så at indføre et præmieringssystem på
dette felt, sådan at også sælfangere
kan få mulighed for at opnå forøgede
indtægter af deres produktion.
Den omtalte undersøgelse har vist,
at der årligt fanges ca. 60.000 sæler i
Grønland, hvoraf kun ca. 30.000, højest
35.000, leveres til indhandling. Af dis-
se 30.000 (35.000) skind er det, trods
konstateret fremgang i skindenes be-
handling i de senere år ved mange
steder, stadig sådan, at næsten halv-
delen af dem er så dårligt behandlede,
at de kun kan anvendes som industri-
skind eller til farvet pelsværk. De øv-
(Fortsættes side 28)
plader ud? Vedkommende har min
fulde agtelse.
I det hele taget er musikken blevet
betydelig mere lødig end i den gamle
radios tid. (Den kunne heller ikke godt
blive mindre).
For lidt om for meget
Pressen virker fantastisk godt her-
oppe. Sensationer og nyheder får man
serveret i radioen, næsten før de er
sket ude i verden. Men en hel del af
stoffet synes jeg, der bliver gået for
let hen over til fordel for meget, som
godt kunne have været udeladt. Der
bliver sagt for lidt om for mange em-
ner. Stryg nogle af de mindst vigtige
og sig lidt mere om de, som virkelig
har interesse for os, som bor i Grøn-
land.
Det kan godt være „aktuel-trompe-
ten“ virker irriterende på nogle, men
den synes jeg, man vænner sig til. I
begyndelsen, jeg hørte den impone-
rende fanfare, satte jeg næsen op efter
noget virkeligt interessant og aktuelt.
Men det er sjældent, indholdet af ak-
tuelt kvarter er så imponerende som
fanfaren.
Hjemme hos ....
Mogens Kildes og Hans Hansens ud-
sendelser „Hjemme hos ....“ er hyg-
gelige og interessante derved, at man
lærer den refrainsanger eller -inde at
kende fra en ny side. Man kunne godt
vride halsen om på dem, når de står
og synger om en „ternet ko“ eller
„kærlighed, der staves
med det store K“, ja, el-
ler står og vrider stem-
men af led for at synge
om „kastanjer", der står
i blomst på Rådhusplad-
sen", men man opdager
gennem disse udsendel-
ser, at de jo også er al-
mindelige mennesker,
der kan snakke som an-
dre og holde af anden
musik end de rædsler,
de står og fylder os med.
Man synes ligefrem, man
kender dem og kommer
til at holde af dem og
synes, det er synd, de
skal stå og ævle alt det
sludder! Men det med
den lille grønlandske
sang — hvor længe får
refrainsangeren eller
-inden lov til at øve sig
på den, før de synger?
For de lærer det ikke
på de fem minutter.
Hvad kan man ønske
sig mere
Onsdag aften var der
en udsendelse med harpe
og mandolin. Kunne man
ikke engang imellem
sende koncerter med
Københavns mandolin-
orkester? Jeg har hørt
flere koncerter med det-
te orkester. Det er virke-
lig værd at lytte til.
Gamle viser i folke-
munde var vist så spe-
cielt et emne, at mange lukkede af for
radioen, men for os, som interesserer
sig for emnet, var det virkelig mor-
somt.
Jeg kunne gennem statsskovrider
Poul Lorentsen høre min far, når han
om aftenen sad og bødede sine net
(far var fisker). Så sad han også og
sang de gamle viser ....
Der kunne statsskovrideren måske
hente sig et par nye emner at fortælle
om.
Doktor Lisagers oplæsning står fuldt
på højde med mange af de professio-
nelle skuespillere hjemme i „store Ro-
senørn", og hans sammenblanding af
musik og oplæsning giver i de fleste
tilfælde et fint billede af „Et mægtigt
gilde". Dog synes jeg ikke, hans par-
ring af Pastorale-symfonien og en flok
bisser var så heldig.
Og så var der radioens store aften,
fredag, med diskussion om lønninger
på Grønland. Det var en virkelig fin
aften, som radioen kan være stolt af,
og som forhåbentlig vil blive gentaget,
da emnet jo ikke blev uddebatteret.
Landshøvdingens indledning over
det prekære emne var fin og velun-
derbygget, og oversættelsen til grøn-
landsk slog ikke noget af indholdet i
stykker, som det så ofte sker, fordi
hvert afsnit blev gjort færdig, først
på dansk og så på grønlandsk. Sådan
kunne man godt ønske sig flere af de
dansk-grønlandske udsendelser arran-
geret.
Landslægen savnede noget virkelig
hylende grinagtigt i radioen. Det er vi
mange, der gør. Den gamle radio hav-
de ofte små sammenkomster af kendte
folk fra Godthåb og lod dem muntre
sig over et bestemt emne. Det var vir-
kelig morsomt.
Ligeledes lokale revyer har vi hørt
udsendt i den gamle radio (det har
den nye også prøvet med held nytårs-
aften). Men det var måske altsammen
så morsomt, fordi den gamle radio jo
var så lokal, så den kunne høres i
Godthåb og det allernærmeste opland,
hvor alle kendte alle. Men prøv det
alligevel.
Jeg savner en slags „Susanne" i ra-
dioen, een, der kan sidde og hygge
med lidt god musik og lidt sludder,
mens man nyder sin aftenkaffe ved
et tændt stearinlys.
Ønskekoncerterne er ved at blive
temmelig ensformige og triste. Hvis de
skal give udtryk for Grønlands be-
folknings musikalske behov og ønsker,
tror jeg, Mogens Kilde har valgt at
tage af en forkert pladebunke til sine
andre udsendelser.
Heldigvis.
Ny radio bestilt
Men trods det, at charmen ved den
gamle radio er gået i fløjten, kan vi
godt blive enige om, at Grønlands
Radio programmæssigt har vundet
ganske betydeligt, ved at der er kom-
met nye koste til.
Så vi har altså bestilt en ny radio
af de bedste. Det fortjener udsendel-
serne gennemgående.
Grønlandske fangere vil
kunne tjene flere penge
Den kongelige grønlandske Handel har indført et præmieringssystem,
som giver fangerne betydelige økonomiske fordele. Et lille merarbejde
vil komme til at betyde en stor ekstraindtægt. — Instruktiv bog om
skindbehandiingen gratis til hvert eneste fangerhjem
4