Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.01.1961, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 12.01.1961, Blaðsíða 8
Næppe basis for flere fiskemelsfabrikker Produktionen overstiger behovet og priserne er for lave, hvilket har fremkaldt krise i flere producentlande Under den rejse, som Grønlandsud- valget af 1960 sidste sommer foretog langs den grønlandske vestkyst, blev der fra befolkningens side adskillige gange fremsat ønske om oprettelse af fiskemelsfabrikker til oparbejdning af fiskeaffald og småfisk. I den anledning har Den kongelige grønlandske Handel rettet forespørg- sel til folk, der har kendskab til såvel produktion af fiskemel som afsætning, og svarene, man har fået, er ikke sær- lig opmuntrende. Verdensproduktionen af fiskemel oversteg i 1959 det faktiske verdens- behov med omkring 200.000 tons — alt- så der produceres meget mere, end der er brug for. Ser vi på blot et enkelt lands im- port af fiskemel i første halvdel af 1960, nemlig Hollands, så er denne im- port domineret af Peru. Holland aftog i årets første 6 måneder ialt 71.751 tons fiskemel og heraf kom de 82 pro- cent eller 58.000 tons fra Peru. Norge lå på andenpladsen med 2.400 tons og Sydafrika på trediepladsen med 2.100 tons, Chile og England delte fjerde- pladsen med hver 1800 tons, og Dan- mark lå som nr. 5 med en eksport til Holland på kun 1.011 tons. De øvrige leverandørlande til Holland var Frank- rig, Vesttyskland, Island, Sydvestafri- ka, Angola, Marocco, Portugal og Sve- rige. Af de sidstnævnte lande var Is- land den største leverandør med 948 tons. Mange om budet Af alt dette vil man forstå, at der er mange deltagere i konkurrencen på verdensmarkedet for fiskemel, og at I et interview i dagbladet „Aktuelt" udtaler grønlandsminister Mikael Peru har en meget stor produktions- kapacitet. Nævnes kan i denne forbin- delse, at man for 1961 regner med en peruviansk fiskemelsproduktion på ca. 700.000 tons. Den sydafrikanske fiskemelsindustri vil formentlig i 1961 nå op på en for- dobling af 1957-produktionen, der var på 86.979 tons. Japanske fiskemelsfabrikker havde i 1960 en totalproduktion på omkring 54.000 tons, hvoraf ca. 17.500 tons er gået til hjemmemarkedet og ca. 36.000 tons til eksport. Amerikas fiskemelsproduktion i 1959 Gam, at han i sin tid opfordredes til at komme til Grønland. Allerede inden han havde taget sin lærereksamen, fik han først en an- modning om at søge en stilling i en lille by ved Tinglev, hvor man ikke tidligere havde haft en dansk lærer, og da han et år efter skulle derfra, kom der et brev fra det grønlandske lektorat i København. — Mikael Gam fortsætter: Jeg studsede, for jeg havde ikke skænket Grønland andre eller flere tanker, end folk i al almindelig- hed gør. Det viste sig, at der var brug for en vikar i Godthåb et år, jeg sagde ja, blev gift og rejste ud. Det var i 1925. Allerede det følgende år skulle min kone og jeg tage stilling til, om vi ville blive der endnu et år. Det be- tænkte vi os meget på, men vi sagde ja. Næste år fulgte en ny henvendelse, der atter gav anledning til svære overvejelser, og så sad vi fast. Mørkepip Mikael Gam fortæller om tiden som efterskoleforstander i Egedesminde, at byen i 1928 havde 250 beboere. Det kunne være lidt hårdt at komme igen- nem vinterens mørketid, når man kun havde en tranlampe og en kakkelovn, men på den anden side kunne man bevidst sætte ind på at udnytte den hygge, der knytter sig til det. Når man nåede over jul, og solen og is- lægget kom, fik man besøg af andre og Finansudvalget har som meddelt i radioavisen tiltrådt, at der stationeres fire redningsskibe til en værdi af ialt 4,2 millioner kroner i Grønland og med årlige driftsomkostninger på 504.000 kroner. Det er endnu ikke afklaret, hvor de fire redningskuttere skal sta- tioneres, men det er givet, at de kom- mer til at sortere under politiet. Man vil hurtigst muligt anmode danske værfter om at give tilbud på bygnin- gen af skibene. De skal være af træ og udstyres med særlig stort maskineri og ganske specielt redningsudstyr, som er påkrævet for at de kan blive effek- tive. Sagkundskaben er enig om, at bå- dene skal udstyres med hvalbak og med styrehus og mast af aluminium. Der skal være ekstra stærkt grej om- • let og liflig ... pcrKingnardlunilo puatdlarnarton. androg godt 300.000 tons og derudover importerede man ca. 132.000 tons bl. a. fra Peru og Canada. Det er Peru, der præger det inter- nationale marked for fiskemel. Det kniber for andre lande at klare sig i konkurrencen, det har ikke blot Japan men også engelske og skotske fiske- melsproducenter måttet erkende. Den kongelige grønlandske Handel har som bekendt kun een fiskemelsfa- brik, som er beliggende i Sukkertop- pen. Årsproduktionen af mel og olie er gennem de 3 sidste år vokset fra ca. 400 tons til godt 500 tons i 1959. I mange år holdt prisen på fiskemel sig støt på 1,00—1,20 kr. pr. kg alt ef- ter kvalitet, men i 1958 begyndte pri- sen at vige, og er gennem 1959 faldet nærmest katastrofalt og ligger nu på ca. 60 øre pr. kg. Denne salgspris kan med den nævn- te produktion på 500 tons dække de direkte driftsudgifter, fragt og admi- nistrationsudgifter, men ikke afskriv- ning og forrentning af anlægget. Dette er vel at mærke tilfældet, når råvaren betragtes som gratis, hvilket er tilfæl- det, så længe denne er affald fra filet- kunne tage på tjenesterejser. Så var trykket forbi. Gam fortæller videre, at han naturligvis har været ude for, at unge danske piger fik det, der kal- des mørkepip, og er gået hjemmefra. Jeg har selv været med til at finde en sådan pige i god behold. Vi havde mo- biliseret alle lommelygter ved efter- søgningen. Den, der går hjemmefra under et anfald af mørkepip, vil nær- mest gøre sig bemærket. K’ivitoK er ikke til at spøge med, for den, der går til fjelds i en sådan tilstand, er fast besluttet på at blive borte. Det er en form for selvmord, som ikke blot hø- rer den gamle tid til. Elektriciteten kvæler overtroen Om overtro siger Gam: På kostsko- len i Egedesminde oplevede vi sjove ting i mørketiden. Engang ved juletid forsvandt den ene af skolens udstop- pede edderfugle, og eleverne sagde, at den var fløjet væk. Man var overbe- vist om, at den var forsvundet som Ki- vitoK. Inden 1933 kunne unge piger i Grøn- land ikke få skoleundervisning ud over børneskolen. Derfor havde vi selv startet en efterskole med fire pi- per, som boede på loftet, hvor vi selv havde soveværelse. En nat blev vi vækket af høje skrig og hørte pigerne råbe: Der er en KivitoK. Gam kunne nok høre en lyd, men det var ikke mu- ligt straks at lokalisere den. Det viste sig senere, at lyden stammede fra en pose med ammunition. Den var blevet krænget over, så haglene faldt ud et efter et, og det gav den mærkelige lyd, men pigerne ville ikke tro deres forstander. På småpladser har man stadig den slags indbildninger, men det elektriske lys kvæler overtroen. Det store spring i Grønland må ta- ges nu, og grønlænderne tager det godt, siger Gam. Det har givet bag- bord og radioudstyr, der ligesom hvad det maskinelle udstyr angår skal være særlig kraftigt og ekstra effektivt. Besætningen på de fire skibe, som skal stationeres i Vestgrønland, bliver på skipper, maskinmand og to dæks- folk. Udover det vil man til særopga- ver organisere ekstramandskab med erfaring og kunnen, sådan at skibene hurtigt kan gå til undsætning med stor besætning ombord. Det er redningsudvalget i Danmark som nu i overensstemmelse med Ve- del-udvalget får disse fartøjer sat i drift, og dette udvalg er ved at nå til vejs ende med de mange problemer, der er forbundet med en gennemført redningstjeneste i Grønland. Der er gi- vet forslag til Ministeriet for Grønland om en særlig melde- og kontroltjene- ste for skibsfarten i grønlandske far- vande. Man vil indføre et særligt sy- stem, efter hvilket alle danske skibe inden for 25° vestlig længde skal mel- de sig til Grønlands marinekommando og iøvrigt to gange dagligt give posi- tion og altså holde kontakt med Grøn- nedal, hvor ledelsen af redningstjene- sten befinder sig. På den måde vil man have rede på alle skibe, som sejler i farvandet. Det er en tvangsmæssig foranstaltning, som skal gælde alle danske skibe, hvorimod man ikke kan pålægge udenlandske fartøjer denne tvang. Systemer af den nævnte art findes ikke noget andet sted i verden, i nordamerikanske farvande er der en lignende ordning, hvor man kan mel- de, men man skal ikke. Grønland i Fredericia Der har i Danmark været fremsat en del beklagelser over, at den sto- re grønlandsudstilling, som er vist i Paris, og som skal vises i London, ikke vises i Danmark, men udstil- lingen kommer alligevel til Dan- mark. Den skal udstilles på købe- stævnet i Fredericia i år og bliver betydeligt større end den udstilling, man har haft i Frankrig og Eng- land, idet den får en omfattende erhvervsafdeling, der giver et ind- tryk af, hvad det dansk-grønland- ske erhvervsliv kan præstere. fabrik eller salteri. Når råvaren købes, repræsenterer den straks en meget be- tydelig tilvækst til de direkte driftsud- gifter. Hvis man f. eks. giver 10 øre pr. kg for råvaren og får et meludbytte på 20 %>, betyder råvareindkøbet en udgift på 50 øre pr. kg mel. Medens der således var en mulighed for at få denne fabrikation til at balancere, da melprisen lå på over 1,— kr. pr. kg, er dette helt umuligt med de nuværende salgspriser. Råvarens fedtindhold er under disse omstændigheder af afgørende betyd- ning, da olieprisen vel har været vi- gende, men er standset i et betydeligt højere leje. I Sukkertoppen fremkommer højst 10 %> af færdigvaren som olie, medens op til 40 %> af færdigvaren kan være olie, når råvaren er sild, hvilket er til- fældet i den danske fiskemelsindustri. Hårdt ramt Fiskemelsindustrien i Europa er der- for hårdt ramt og præget af stands- ninger og produktionsindskrænknin- ger. Generelt er der derfor slet ikke tale om oprettelse af nye virksomhe- der, og kun de anlæg, som er baseret på behandling af affald fra anden fi- skeindustri, kan tænke på at udbygge deres anlæg. Denne udvikling vil naturligvis sæt- te sine spor i planerne for udviklingen af fiskeindustrien i Grønland og vil først og fremmest betyde, at der næp- pe er mulighed for at udvikle et ren- tabelt fiskeri af industrifisk, specielt da der, såvidt man ved i dag, ikke fin- des nogen fiskeart med virkelig højt fedtindhold, som kan fiskes i store mængder. sic. slag for enkelte, og en del er ikke kommet med endnu. Der kan ikke lægges planer, som siger, at på den dato og det klokkeslet skal der ske det og det. Om det grønlandske sprog siger Gam bl. a., at han håber, det kan be- vares. Fra skolens side gøres der me- get for at bevare det. Af grønlandsk litteratur er der sagnene, men den skrevne litteratur er ikke ret stor. Man søger nu at ophjælpe den. Forskelsbehandlingen Med hensyn til problemet forskels- behandling siger Gam, at problemet er der, men til daglig mærkes der kun lidt til det. Da jeg første gang kom til Grønland, var forskelsbehandlingen så åbenbar, at min kone og jeg stejlede. Vi har gjort oprør mange gange og er blevet misforstået af andre danske. Den største hindring var grønlænder- ne selv. De synes f. eks., det var helt i orden, at vi blev ekspederet først af hele flokken, når vi viste os i butik- ken. Jeg sagde engang til en kolonibe- styrer, at det var galt, og han svarede: De er en dyr mand i Grønland. De mennesker, der står her i butikken, har ikke noget at lave, de er her for varmens og underholdningens skyld. Nu er denne forskelsbehandling et overstået stadium, og de enkelte dan- ske, der ikke forstår det, skulle ikke være kommet til Grønland. Undervisning af udsendte De fleste danske rejser til Grøn- land uden at vide, hvad det drejer sig om. Da jeg rejste til Grønland, kendte jeg ikke mere til landet, end hvad der stod på en halv side i skolens geografi- bog. Jeg spurgte en mand, der havde været der: Kan man få rugbrød? Er der lys? Hvad skal vi tage med? Han sagde: Tag en sæk flormel og nogle skinker med — men netop skinker og mel var der rigeligt af. Man skal ikke forholde sig på nogen særlig måde over for grønlænderne. Opfører man sig naturligt, er der in- gen problemer. Grønlænderne er lette at omgås. Da jeg gik af med pension den 1. marts, var det meningen, jeg skulle have startet en undervisning for dan- ske, der skal til Grønland, slutter Mi- kael Gam. Det er noget, man har sav- net. Det var min egen ide, men nu er det gået anderledes. i i TOMS FABRIKKER A/S Leverandør til det Kgl. Danske Hof GULD BARRE Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte chokolade mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tdssa! Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt Lige hvad De trænger til atago oKatåriasagit nNKIEJtø Glæd hinanden med en Toms Guld Karamel ingmigsinut nuånårutigssi gitse kukarnåt Toms Guld Karamel GULDKARAMEL Da grønlænderne selv fandt sig i forskelsbehandlingen ☆ ☆ ☆ ■■ Minister Mikael Gam forfæller episoder fra et langt liv i Grønland og fremhæver, at danskere, som går ind for forskelsbehandling, ikke burde være kommet til Grønland _____________ q. q. J?. _______f De fire redningsskibe De bliver af træ, og styrehus og mast skal være af aluminium 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.