Atuagagdliutit - 04.01.1968, Blaðsíða 3

avigsårnigssamik ergarsaut asulérneruvdluinartOK
Erling Høegh åma Knud Hertling såkortumik akerdlilissut nu-
navta nangminerssulernigssanik Ulrik Rosingip oKauserissainut
Inuit-partip sujuligtaissorisimassåta
Ulrik Rosingip A/G-me aperssornenar-
nera mikingitsumik Danmarkime uiv-
ssumisitsisirnavoK, OKauserissai isuma-
Kartinenardlutik nunasiausimassut pi-
ssusigssamisortumik ineriartortarne-
rånik ugpernarsautitut. nunasiausima-
ssume åtavigissamingnit ikiornenar-
uårtarput, tauva avigsårusulersardlu-
tik kisalo avigsårtardlutik. taimaing-
mat Ulrik Rosingip OKauserissai angi-
soriijugssuarmik pingårtineKarput,
kalåtdlitdle akissugssaussut tungånit
ermnardluinan såkortumik akerdliler-
neKarsimavdlutik. avigsårnigssaron
kigsautigineKångilaK, Ulrik Rosingiv -
dlo OKauserissai agssuarineKarput.
kalåtdlit politikerit mardluk ang-
nermik Ulrik Rosing issornartorsior-
påt, tåssa Erling Høeghip landsrådip
formandiata ama folketingimut ilau-
ssortap Knud Hertlingip. landsråde
sivnerdlugo Erling Høegh oKauseKar-
poK Knud Hertlingivdlo ånilångåssu-
tigå Ulrik Rosingip OKauserissai ima
pingårtineKartigisimåsassut, agdlåt a-
joKutaulersinauvdlutik sujunigssame
Danmarkip Kalåtdlit-nunåne atugag-
ssångortitagagsséinut.
Ulrik Rosingip pissutai
Erling Høegh måna Københavnimi-
toK tamåna pivdlugo A/G-mut OKau-
seKarpoK:
—■ Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilu-
nit tusarngartåungilaK angutit atau-
siåkåt isumaKarsorissarmata nutånik
pingårutenardluinartunik navssårsi-
mavdlutik avdlat arajutsisimassåinik.
sujunersutinut tåssångåinartunut så-
kortunutdlo pissutaussut åssigingitsu-
sinåuput, Ulrik Rosingivdle pissutigi-
ssai ersserKarigdluinarput:
1. Ulrik Rosing tunuarpoK Inuit-
partimut sujuligtaissunerminit, issor-
nartorsiorneKarsimaKaoK, Kinigagsså-
ngortitaraluaramilo parti ångusinausi-
mångilå.
2. Inuit-partip anguniagaisa ilait
partip kiserngåussariungnaerpai. sor-
dlo sume inungorsimanerup taimaiti-
neKarnigsså åma landsrådip måna a-
nguniagarilerpå, taimaingmatdlo må-
na såkugssatut Inuit-partip atonrig-
sinaujungnaerpå.
OKautsinut tungassumik ajornartor-
siut, partip sangmisimasså, åma år-
KingneKarsimavoK atuarfit pivdlugit
nutåmik inatsiseKalernikut.
nugtertitsinermik aperKut åma
landsrådip sulissutigilerpå.
3. Ulrik Rosingip savssarKingniara-
luartup, tainenartut ardlåinåtdlunit
atorsinaujungnaersimavå, taimåitu-
migdlo nutåmik sarKumiussissariaKa-
lersimavoK.
taimaingmat avigsårnigssaK sujor-
niusimavå. tamåna tåssångåinarneru-
vok uivssuminardlunilo. tamåna silae-
rutaussardlune agdlåt kamangneru-
vok, tamånalo inup atausinaup pilia-
rå.
landsrådip suniuteKarnera
taimaingmat Ulrik Rosingip OKausé
imånarssuaK pingårtineKåsångitdlat.
avigsårnigssamik ericarsautinik ardlå-
tigut sarKumersoKartåsångigpat er-
Kortumik OKartOKartariaKåsaoK kalåt-
dlit ingminermingnut tungassut soku-
tigingikait.
OKauserissanigdle taimåitunik sar-
KumersoKarångat ugpernarsarniarta-
riaKarpavut asulérneruvdluinarmata,
kalåtdlime Kularingitdluinarmåssuk
navdlunat kalåtdlitdlo ataKatigigsut
taimatutdlo Kalåtdlit-nunåt Danmark-
ilo.
tamåna landsrådime erssersisima-
vara, tamånalo akerdlilerniardlugo ka-
låtdlit tungånit Kanordlunit angnikit-
sigissumik KardluatdlagtoKarsimångi-
laK. Ulrik Rosingip tamatumunga ata-
titdlugo erKaimassariaKarpå takordlu-
gåinauvdluinarmat isumaKåsagune
Kalåtdlit-nunåt avigsårpat Danmarki-
mit ukiut tamaisa kruninik 500 milli-
uninik nagsineKartåsassoK. ajornångi-
lan oKåsavdlune Danmark taimailior-
tariaKaraluartoK. ilisimassåkale malig-
dlugit Island måna Danmarkimit a-
vigsårsimassoK aningaussanik isuma-
gineKartångilaK.
Ulrik Rosing onarmat suliagssat ing-
minermingnut tungassut kalåtdlit su-
niuteKarfigingikait, tamåna sagdluv-
dluinarpoK. ndlagauvfiup aningaussa-
lissutigissartagåinut landsråde ang-
nertorujugssuarmik suniutenarpoK.
erKaiginarsiungme landsråde pingasu-
nik sivnissoKartoK Grønlandsrådime,
suiunigssame pilerssårusiortarfiussu-
me.
atornerdlugausinaussoK
folketingimut ilaussortap Knud
Hertlingip akerdlilinera Ulrik Ro-
singip OKauserissainut tusardliuneKar-
poK aningaussat nålagauvfiup 1968—
69-ime atugagssångortitagssaisa OKat-
dlisigineKarneråne.
folketingip oKalugtarfianit Knud
Hertling ilåtigut OKarpoK:
iluagtitdlugo OKauseKarfigitsiarniar-
påka kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornåne
pissutsit. Kalåtdlit-nunåta tamåkissu-
mik avisituåta Atuagagdliutit normo-
ruane kingugdlit ilåne aperssorneKar-
simavoK Inuit-partip sujuligtaissori-
simasså Kalåtdlit-nunåta Radioane
autdlakåtitagssiortartoK Ulrik Rosing.
aperssuineK tamåna navdlunat avi-
siliortut agdlåme portugalimiut avisi-
liortut tungånit ajorniutiginardlugo a-
tornenarsinauvoK erssersitsiniutigalu-
go måna kalåtdlit nangminerssornig-
ssan piumassarileråt kigsautigileråtdlo
Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo akor-
nåne penatigingnerup taimaitinenar-
nigsså. aperssuinen tåuna inigssine-
narsimavon arajutsissagssåungitdlui-
nartumik avisip samåne taimalo pi-
ssarianarnera akimordlugo uivssumi-
ssutiginenarnigsså avnutigssinenarsi-
mavdlune.
taimatutdle inigssineKarsimanera
pissuteKarsinaugunarpoK, Atuagagdli-
utit årKigssuissuat partimut pineKar-
tumut sujuligtaissusimagaluarmat. u-
vanga ilaussortaicatigalo Nikolaj Ro-
sing såkortunerpåmik akerdliliumavu-
gut aperssuinerup tåussuma imarissai-
nut tamanut.
aperssuineK erssersitsissuginarpoK
angutip Kalåtdlit-nunåne politikime
suniuteKarniarssarisimagaluartup Ki-
nersissunitdle kasilerneKartuarsima-
ssup Kanon iliusigssaeruteriarame i-
ngassagta j årdluinartunik OKauseri-
ssainik. aperssuinerme tamåna åma
landsrådip formandiata Erling Høegh-
ip akerdlilerpå. isumarput tåssa ka-
låtdlit politikerit akissugssaussut ki-
kutdlunit akerdlilisagait Ulrik Ro-
singip OKauserissai.
taimaingmat neriutigåra aperssui-
neK tamåna atorneKåsångitsoK Dan-
markip Kalåtdlit-nunåtalo akornåne
pissutsinik erssersitsiniutitut, tåssame
kalåtdlit politikerit akissugssaussut
tamarmik piarérsimangmata inuiait
danskit kalåtdlitdlo peKatigingnerat
nukigtorsåsavdlugo.
rejet akisukujugput
piumaneicardlutigdle
sulivfigssuarme rejet KaleruaiarneKarångamik sisamariåumik
akitsortarput — suliartungitsortarnerit aningaussartutaussarput
agdl.: Chr. Peter Lynge
aussaunerane Københavnime nuå-
Nye forhandlinger om koncessionerne
Realitetsforhandlingerne mellem. Grønlandsministeriet og det canadiske
mineselskab, der ønsker koncessionsgaranti på udvinding af malmfundene
ved „Sorte Engel“ genoptages snarest. Fra dansk side mener man, at en
koncessionsafgift på 50 pct. vil være acceptabel for canadierne.
Betingelserne for udvinding af mi-
neralforekomsterne ved „Sorte Engel“
vil være klarlagt i nær fremtid. Der
har været ført realitetsforhandlinger
mellem Grønlandsministeriet og det
canadiske mineselskab Cominco, som
ønsker koncessionsgaranti på udvin-
ding af bly- og zink-fund ved „Sorte
Engel". Enighed opnåedes imidlertid
ikke i første omgang. Dertil var det
canadiske forhandlingsgrundlag for
løst. Derfor er canadierne vendt hjem
for at forberede et forhandlingsudspil
på højere plan, som de inden længe
vil præsentere i København.
Fra dansk side ledes forhandlinger-
ne af departementschef Erik Hessel-
bjerg, der udtaler til „Berlingske Af-
tenavis" :
Vi har ikke fundet det canadiske op-
læg tilstrækkeligt til at danne grund-
Formandsstillingen
må ikke devalueres
Landsrådsformanden, pastor Erling
Høegh, er ikke særlig pikeret over de
skarpe bemærkninger, der er frem-
sat om hans løn — offentliggjort i et
læserbrev i A/G. Redaktionen har
bedt ham om et svar på klagen over,
iat hans løn er fastsat til 85.000 kr. år-
ligt.
Erling Høegh svarer: Min løn er ikke
fastsat af mig selv, således som det
påstås i læserbrevet. Der foreligger
en ministerbeslutning om lønnen efter
indstilling fra det tidligere landsråds
forretningsudvalg. Det blev her fast-
slået at landsrådets formand skulle
have samme løn som landshøvdingen,
men at han skulle være undergivet
fødestedskriteriet. I de 85.000 er inclu-
deret et repræsentationstillæg på
12.000 kr., men det vil hurtigt vise
sig, at tillægget ikke dækker de fak-
tiske repræsentationsudgifter. Jeg
kunne fristes til at spørge, hvorfor
man ikke råber højt om landshøv-
dingéns løn, og hvad med distriktslæ-
gerne, der får en endnu højere løn?
Man skulle nødig diskriminere eller
for at være moderne devaluere for-
mandsstillingen i landsrådet.
lag for endelige forhandlinger. Det
hidtidige canadiske oplæg var en —
fra vort synspunkt — for løselig kal-
kulering af mulighederne ved Uma-
nak, særlig i betragtning af, at under-
søgelserne endnu ikke er tilendebragt".
De danske forhandlere anbefalede
canadierne at udarbejde et mere om-
fattende oplæg, der bl. a. skal inde-
holde eventualitetsbetingelser, såsom
de canadiske ønsker, hvis forekomster-
ne skulle vise sig så og så store, etc..
Dette indvilligede man i fra cana-
disk side.
Den danske chefforhandler siger, at
der er flere afgørende punkter i den
danske stillingtagen til kocessionsøn-
skerne. Før udvindingsret gives, må
de danske — og ikke mindst grønland-
ske — myndigheder vide, hvad en ud-
vinding i området vil indebære for
værtslandet: hvor stort anslås det øko-
nomiske udbytte at blive? I hvilket
omfang vil dansk deltagelse blive mu-
lig (f. eks. levering af maskiner, tran-
sport, arbejdskraft)? og hvilke per-
spektiver har udvindingen?
SAGENS SOCIALE ASPEKTER
„Vi må", siger Erik Hesselbjerg,
„have en vis sikkerhed for, at man
ikke tømmer hullet i løbet af et par
år, ikke mindst på baggrund af sa-
gens sociale aspekter. Det er meget af-
gørende for os, at vi ikke risikerer
en udflytning af grønlandsk arbejds-
kraft til området, hvis der kun bliver
beskæftigelse i kortere tid".
Forhandlingerne foregår stadig i en
yderst positiv atmosfære, og det kom-
mende canadiske udspil ventes at bli-
ve afgørende i sagen.
Det har tidligere været nævnt, at de
danske myndigheder vil forbeholde sig
omkring 70 procent af udbyttet ved
en metaludvinding i den „Sorte
Engel", og at dette skulle være uaccep-
tabelt for canadierne. Herved skulle
udbyttet fordeles på 50—50-basis plus
36 procent aktieselskabsskat til den
danske stat.
„Det er knap så drastisk", forsikrer
departementschefen. „Tallet er ikke
andet end et udgangspunkt i forhand-
lingerne. 70 procent eller der omkring
er formeget. Hvad vi skal finde frem
til er et balancepunkt acceptabelt for
begge parter".
nårniartarfigssuarme Tivoli-me reje-
nik nagdlersugartorumagåine koruni-
nik 18-inik akilertarianarpoK. akiki-
ngenaon, tdssalume taimåitumik pi-
sivfiusinaussut akisunerssåt. sutorni-
artarfingne amerdlanerne rejenik
Kagdlersugan korunit nulit migssilior-
dlugit akilerdlugo pinenarsinauvon.
sunauna rejet taima taima akisuti-
ginerånut pissutaussoK? amerdlanerit
imaKa OKarumåsåput piumaneKarnerat
mamarineKarneratdlo perKutauneru-
ssok. taimatut isumaliornigssaK unior-
patdlårtutut OKautigineK ajornaKaoK,
piumaneKaKingmatame. tamåna åma
tungaviuvoK nunavtine rejerniarne-
rup tamåkuningalo tunissagssiornerup
angnertusiartuinarneranut. niuvertar-
fit Europame Amerikamilo amerdli-
artuinartut kalåtdlit rejet niorKuti-
migtut tigujoraralugtuinarpait, ajora-
luartumigdle rejet angnertukulugtu-
ngordlugit inungnit pisiarineKarneK a-
jorput akisukulungnere pissutigalugit.
kalåtdlitdle rejeit kisimik akisuku-
lungitdlat, taimatordluinardle nunat
avdlamiut rejeit åma akimikut taima
Kagfasigtigaut. tamatumunga pissu-
taunerpauvoK rejet sulivfigssuarme
suliarineKarsinåungingmata aulisartu-
mit pisiarineranit avdlangortipatdlår-
nagit. pissariussumik niorKutigssiå-
ngordlugit suliarineKartarput, tamå-
kulo tamarmik aningaussanik nale-
Karput.
pissariussut
rejet pissarioKutåt tåssa tunissag-
ssiarineKarunik KalipaiarneKartaria-
Karamik. KaleruaiarneKarnermikutdlo
rejet nerpé tunissagssiagssatut suliag-
ssat ima oKilitigissarput aulisartumit
pisiarineråne akiliutigineKartut sisa-
mariautåinik akilersitdlugit tuningi-
kåine ingmingnut akilersinaunatik,
tåssa rejet KaleruaiarneKarérnermikut
sisamariautimingnik oKilissarmata.
sordlo aulisartup rejertane sulivfig-
ssuarmut tunigunigit koruninik ataut-
simik akilersitdlugit, sulivfigssup
mingnerpåmik koruninik sisamanik
akilersitdlugit aitsåt tunisinauvai a-
junårutigisångikunigit.
akitsorsautaussartutdle avdlat åma
amerdlaKaut. sordlo taineKarsinåuput
tunissagssiap aserutsailiorneKarnera,
portorneKarnera, tamarmik angnikit-
suinåungitsut.
tåingitsortariaKångitsordlo åma tå-
ssa rejet KalipaiarneKarnerat. uvdlu-
mikut maskinat atordlugit Kalipaiai-
ssarneK nanineKaralugtuinarpoK, aki-
kineruvdlunilo pissariunginerungmat.
taimåikaluartordle agssangnik Kali-
paiagkat inungnit pisiariumaneKarne-
ruput, suliarineKarnerat pitsaune-
rungmata.
kalåtdlit rejet akisunerussut
nunarssuarme rejenik tunissagssi-
orneK angnertusiartuinarpoK, taimåi-
kaluartordle rejenik iluanårutaussar-
tut angnertuginiagagssåungitdlat. ta-
matumunga pissutauvoK tunissagssior-
nikut unangminerujugssuaK, akikiner-
påjutiniardlugit pitsaunerpåjutiniar-
dlugitdlo unangmineK. tamatumunga-
lo tungatitdlugo taineKarsinauvoK
Danmarkime nunavtinilo rejet tuni-
ssagssiarineKartartut nunane avdlane,
sordlo Caraibiap imartåne pissarine-
Kartartunit akisunerussut. tamatumu-
nga pissutauvoK aulisartut sulivfig-
ssuarmilo sulissut akigssarsiarigsår-
nerungmata nunanut avdlanut naler-
Kiutdlugit.
OKarsinåungikaluarpugut nunavtine
rejelerivfingne sulissut Danmarkime
sulissutut alcigssarsiaKartut. avguaKa-
tigigsitdlugo kalåtdlit rejelerissut
mingnerulårtumik akigssarsiaKarput.
Kalåtdlit-nunånile rejenik tunissag-
ssiornerme sulissunut aningaussartu-
taussartut Danmarkimit angnerulår-
put sulissorissat tamaisa atautsimut
issigisagåine. tamatumunga pissutau-
ssut mardluput: Kavdlunåt autdlarti-
tat angnerulårtumik aningaussarsia-
Karnerat åmalo mingnerungitsumik —
nunavtine piumatdleriardlutik suliar-
tungitsortartut amerdlanerungmata —
suliartungitsortarnerime åma ani-
ngaussanik naleKarput.
Hertling Rosingilo
KinerKusårniartut
kalåtdlit inatsissartunut ilaussor-
tavta Knud Hertlingip Nikolaj Rosing-
ivdlo nunavtine KinerKusårneK uki-
ortårsimalernerane autdlamerniarpåt.
Hertling AvangnåliarniarpoK Kimug-
simik OmånaK tikitdlugo angalanig-
ssane piarérsardlugo åmalo K’eKertar-
ssup tunuane igdloKarfit tamaisa ti-
kiniardlugit. Nikolaj Rosingip Kujatå-
ne igdloKarfit orningniarpai.
OKatdlinerme Kinersinigssamik aula-
jangernermik kinguneKartume, taisi-
neKarmat nålagkersuissut ikingneru-
ssunit isumaKatigineKarmata, kalåt-
dlit ilaussortat pissarnerat maligdlugo
Nikolaj Rosing taiseKatåungilaK. i-
natsissartune OKarpoK taimailiordlune
nålagkersuissut akunermingne aker-
dleringnerånut akuliuniånginame. ni-
orKutigssatdle akitsornerat pissutiga-
lugo akigssarsiat ilåssutigssaraluisa
portionip atautsip pingitsorneKarnig-
ssånik nangminerssordlutigdlo inutig-
ssarsiuteKartut tamarmik ingmikut a-
kileråruteKarnigssånik nålagkersui-
ssut sujunersutånut Knud Hertling a-
kuerssivoK.
aulajangernine pivdlugo Knud Hert-
ling inatsissartune ilåtigut OKarpoK
kalåtdlit ingerdlatineKarneratdlo Dan-
markime aningaussarsiornikut inger-
dlatsinerup KanoK ituneranit agsut
sunerneKartartut. OKarpoK Kalåtdlit-
nunåne ineriartomeK nålagauvfiup
KanoK aningaussauteKartigineranit
Danmarkip ilaine amtinit avdlanit så-
kortunerujugssuarmik sunerneKartar-
toK. Kalåtdlit-nunåne aningaussaliu-
neKartugssanik avdlanik, nangminer-
ssortunit kommuninitdlunit pissunik,
Danmarkimisut peKartigingilagut. ta-
månåinaK pissutigalugo Kalåtdlit-nu-
nåne nålagkersuissut sivnissatut isu-
ma sarKumersitariaKarpoK nålagauv-
fiup aningaussarsiornikut ingerdlatsi-
nera inatsissartune OKatdlisigineKarå-
ngat. tamatuma kingorna Knud Hert-
lingip erssersipå suna pissutigalugo
nålagkersuissut sujunersutait erKortu-
tut issiginerine akueralugitdlo taise-
Katauvdlune.
KinersineKarnigssånik aulaj angerto-
Karnera sujorKutdlugo Danmarkime
ai-dlaleriaKalune erKoriarneKartarpoK
nutånik nålagkersuissoKalisagpat ki-
na Kalåtdlit-nunånut ministeringusa-
nersoK (ministeringortugssat avdlat
akornåne). atuagagssiap sapåtip aku-
nikutårdlune sarKumertartup „Hjem-
met" ip avisiliortut inatsissartut ataut-
simitarfiåne sulivfeKartut tamaisa ta-
matumunga tungassunik aperssortisi-
mavai. aperssorneKartut radikalinut
ilaussortaK Hilmar Baunsgaard stats-
ministeringortugssatut inatsissartu-
nutdlo ilaussortaK E. Ninn-Hansen
Kalåtdlit-nunånut ministeringortug-
ssatut ilimagisimavait. taimak pisso-
Kåsagpat sornguname partit borgerli-
ginik taineKartartut (ilåtigut venstrit
konservativitdlo) peKatigigdlutik nå-
lagkersuissunik pilersitsisimåsåput.
tamånale månamut ersserKigsumik o-
KautigineKarsinåungilaK — avisiliortut
inatsissartut atautsimitarfiåne sulissut
pissutsinik ilisimassaKardluartut ag-
dlåt erKoriaineK saperput.
Aspiranter
til udstedsbestyrerstillinger søges
Ansøgning bedes snarest stilet til handelsinspektoratet, Godthåb, med
oplysning om skoleuddannelse og eventuelle senere faglig uddannelse
og beskæftigelse, alder og ægteskabelig stilling, samt om dansksproget/
grønlandsksproget.
Uddannelsen indledes med kursus fra den 7.2.—29.3. 1968 der afholdes
af KGH i Søndre Strømfjord. Kvalificerede ansøgere kan påregne hurtig
ansættelse som udstedsbestyrer.
Ansøgning skal foreligge handelsinspektoratet senest 15. januar.
niuvertorusingorniar-
tugssarsiorpugut
irinutigissat piårnerpåmik nagsiuterituneKarput unga, handelsinspek-
toratet, Godthåb, ilaKartitdlugit navsuiautinik atuarfingme iliniagaKar-
simaneK pivdlugo åmalo kingusingnerussukut suliagssanut tungassutigut
iliniagaKarsimagåine sulivfeKarsimagåinilo ilångutdlugit, Kavsinik ukio-
KarneK éipaKamermutdlo tungassut, åma Kavdlunåtut/kalåtdlisut OKaut-
sinik atuineK pivdlugo.
iliniartitauneK autdlarnisaoK 7/2-mit 29/3-mut Kangerdlugssuarme
KGH-p kursuseKartitsineranik. KinuteKartut pikorigsut pilertortumik
niuvertorutsitut atorfinigtitaunigssartik nautsorssutigisinauvåt.
Kinutigissat handelsinspektoratimisåput kingusingnerpåmik 15. januar.
J. Holten Møller.
3