Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.01.1968, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 04.01.1968, Blaðsíða 22
Kræftvirus kan optræde som ulve i fåreklæder Samtale med cancerforskeren, professor Mogens Volkert. Af Jens Jørgen Kjærgaard København (RB-special) På Institut for Tumor-virusforskning, der støttes af fabrikant Einar Willum- sens Mindelegat og Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse og ledes af pro- fessor, dr. med. Mogens Volkert, arbejder man med metoder til helbredelse af mus med blodkræft forårsaget af virus. Eksperimentelt kan dette lykkes, men professor Volkert pointerer meget stærkt, at de metoder, der anvendes, udeluk- kende kan benyttes i laboratoret. Man håber imidlertid, at resultaterne en dag kan få praktisk betydning. De mus, man arbejder med, er alle født med de dødbringende smittekim i sig, og deres normale forsvarsmeka- nisme mod kræft-virus er derfor sat ud af funktion. En organisme skelner meget stærkt mellem „jeg“ og „ikke jeg“. „Ikke jeg“ er det fremmede, f. eks. de bakterier og virus, man møder i løbet af livet, men også organer som nyrer o. 1., der bliver transplanteret i organismen, opfattes som fremmede. Det fremmede bliver bekæmpet som fjender af organismen, og forsvars- mekanismen er det, vi kalder immuni- tet. Det, organismen betragter som „jeg“, det er det, organismen fødes med, d. v. s. dens egne organer, og imod dem bliver vi naturligvis ikke immune. I visse tilfælde kan imidler- tid også et medfødt virus betragtes som et „jeg“, og så reagerer organis- men heller ikke imod det. Problemerne vedrørende de med- fødte kræftvirus blev angrebet ud fra den tanke, at det var en manglende W|fi ■* LkJULum IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/ HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 - KBHV. K. TLG.ADR.: IRANCARPETS SÆLGER UDSØGTE TÆPPER FRA IRAN OG AFGHANISTAN I TRANSIT, UFORTOLDET OG AFGIFTSFRIT, OVER HELE VERDEN SKRIV OG FA ET UDVALG UDEN FORBINDENDE immunitet, der betingede, at virus for- blev i organismen. I normale tilfælde kan man fremkalde immunitet ved vaccination, d. v. s. ved at sprøjte døde bakterier eller virus ind i en orga- nisme, som så danner modstoffer imod det indsprøjtede. Men ved en medfødt infektion kan dette ikke lade sig gøre. Man må benytte andre metoder til at gøre dyret immunt. På professor Volkerts institut helliger man sig udelukkende studiet af virus og mulighederne for at bekæmpe disse smittekim, som kan fremkalde kræft. EN DANSK OPDAGELSE De første i verden, der påviste, at der findes virus, som fremkalder kræft, var de danske forskere Eller- mann og Bang, der i 1908 på Landbo- højskolen påviste, at blodkræft med organekstrakter, der var filtreret gen- nem bakterie-tætte filtre. Siden Ellerman og Bangs opdagelse har meningerne om virus’ rolle som kræftårsag svinget gentagne gange fra den ene yderlighed til den anden, og der er fortsat mange, som hævder, at virus-kræft kun findes hos dyr. Man har nemlig den dag i dag ikke med sikkerhed kunnet påvise eet eneste virus som årsag til kræft hos menne- sker. For mig at se er hele denne diskus- sion noget barnlig, siger professor Mo- gens Volkert. Som biologer må vi be- tragte dyreriget som en helhed. Biolo- gisk set må der hos mennesker også findes virus, som spiller en rolle for dannelsen af kræft. Der er sådan set ikke større forskel på mus, mænd og elefanter. VIRUS ER EN „GØGEUNGE" Et virus er noget helt andet end en bakterie. Bakterier er selvstændige in- divider, der kan formere sig, når de får mad og varme. Virus-partikler er meget mindre, og ikke selvstændige individer. De kan kun formere sig in- den i en levende celle. De kan have mange forskellige former, nogle mere fantastiske end en marssonde, men i princippet er alle virus fuldstændige ens. De består yderst af en skal eller såkutut atissait tingmissartortartut kåvajait nait- sut nutåt, iluleKUtigdlit, pitsa- vigssuit nasartagdlit .......... 235,— tingmissartortartut jåké nylonit nutåt iluleKUtigdlit ........... 123,— tåuko åssinge Kajangnaitsorujug- ssuit savår nat amiussåinik ilule- KUtigdlit ...................... 155,— Kardligpait nylonit nutåt iluleKU- tigdlit, naligssaKångitsumik pit- saussut, Kajangnaitsunik sigtar- tugdlit ......................... 65,— kavåjat iluleKUtigdlit nutåt pér- tagkanik nasartagdlit ........... 73,— Alaska jåkit iluleKUtigdlit nutåt amertalingnik nasartagdlit ..... 135,— ånoråt nylonit iluleKUtigdlit nutåt nasartagdlit .................... 75,— issisiutit nutåt iluleKUtigdlit .. 109,— kavajat pacat nutåt iluleKUtigdlit nasartagdlitdlo, iluleKutait ka- pok-it pértagkat ............... 185,— tulult Kardligpåve iluleKUtigdlit nutåt ........................... 59,— tuluit atagdlåve tamåkivigdlugit i- lulemisigkat, ningusfit atornikut, atassuinarnik sigtartugdlit ..... 79,— tingmissartortartut aitsue nylonit iluleKUtigdlit atornikut ....... 27,— malugalugo: atissanik pitsåungitsunik pisissarnak, kisiåne KularnavérKusiner- put erKaimajuk: pisiatit nåmaginardlui- nartusåput imalunit nåmaginartingi- kugkit aningaussat utertisinauvatit. ARMY VARER Nye forede US nylon POLAR- PJÆKKERTER pragtfuld kva- litet med hætte ...... 235,— Nye forede US nylon PILOT- JAKKER ............... 123,— Do. ekstra kraftige med imit. lammefoer .............. 155,— Nye forede US nylon PILOT- OVERTRÆKSBUKSER, uover- truffen kvalitet med svære lyn- låse .................... 65,— Nye forede PJÆKKERTER med aft. hætte ............. 73,— Nye forede Alaska Jakker med skindbesat hætte ....... 135,— Nye forede nylon ANORAKKER med hætte .............. 75,— Nye forede ARCTICSÆT ... 109,— Nye forede US PARCA-COATS med hætte og aftageligt kapok- foer ................. 185,— Nye forede engelske OVER- TRÆKSBUKSER ........... 35,— Nye kraftige SWEATERS m/rulle- krave ................. 59,— Brugte, men meget kraftige gen- nemforede engelske OVER- TRÆKSDRAGTER med gen- nemgående lynlåse ....... 79,— Brugte forede nylon PILOT- VESTE ................... 27,— BEMÆRK: Kob ikke katten i sækken, men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds- hed eller PENGENE tilbage. Æ *407/ ENGELSK OG AMERIKANSK V OVERSKUDSLAGER Slotsgade 6, Aalborg, tlf. 12 64 70 DANMARK frakke af æggehvidestof, og inderst er der en kærne, der består af kærnesy- rer, d. v. s. nogle stoffer, som er op- bygget fuldstændig som de stoffer, der findes i kærnerne på almindelige cel- ler. I celler er det kærnen, der inde- holder de arvelige egenskaber, og diri- gerer cellekærne. Ligesom en gøgeunge trænger de andre unger ud af fugle- reden, vil en virus helt beherske den normale kærne og undertrykke dens funktion. Ved almindelige infektioner tvinger virus cellen til at danne nye virus- partikler på bekostning af, hvad cellen ellers skulle producere, og denne tvangsproduktion koster ofte cellen livet, og så bliver vi syge — af in- fluenza, polio eller lignende. Ved in- fektioner med kræftvirus kan det imidlertid gå noget anderledes. Til- syneladende er kræftvirus mere „fre- delige" end andre virus, siger Mogens Volkert. Cellen får lov til at opret- holde en del af sin normale produk- tion, samtidig med, at den tvinges til at producere virus. Men harmonien er dyrekøbt, viruskærnen giver cellen helt nye egenskaber, og en af disse er, at cellen bliver ondartet og und- drages ognanismens normale kontrol. De ondartede celler formerer sig uhæmmet og hurtigt, og danner en svulst. MEDFØDT KRÆFT Vi kender i dag to forskellige for- mer fon infektionsforløb, fortæller professor Volkert. Ved den ene form ophører produk- tionen af virus efterhånden, og man kunne tro, at organismen var blevet helbredt. Men det er desværre ikke tilfældet. Viruskærnen befinder sig stadig i cellerne, hvis ondartede egen- skaber bibeholdes. Det fænomen, at man ikke kan finde virus hos indivi- der, der har kraeft, har været medvir- kende årsag til, at mange fortsat nægter at tro, at virus forårsager kræft. De mange problemer med skjul- te virus undersøges især i USA og Sverige. Herhjemme har vi især inte- resseret os for den anden måde, en infektion med et kræftvirus kan for- løbe på. Ved disse infektioner bliver cellerne ved med at producere virus hele livet igennem, samtidig med, at cellerne omdannes til ondartede svulst- celler. Ved sådanne infektioner er indivi- det for det meste blevet smittet meget tidligt i livet, måske endda som foster. De farlige virus kan fra moderen trænge ind i fosteret, og når ungerne fødes, indeholder de masser af virus, selvom de tilsyneladende er raske. Vi- rus og unge trives i lang tid strålende sammen, men desværre vil tilstanden med 100 pct. sikkerhed føre til dan- nelse af kræft. De forsvarsmekanis- mer, vi har imod en infektion, og som har til formål at befri organismen for infektiøse kim som bakterier og virus, træder slet ikke i funktion hos unger, der fødes med kræftvirus. Det er som ungerne slet ikke forstår, at de bør søge at beskytte sig imod det. Tvært- imod betragter ungerne det medfødte virus som en uskadelig del af deres eget legeme, og de ondartede kim får lov til at fremture med deres omdan- nelse af normale celler til kræftceller. Det kan dog vare meget længe, før døden indtræder. I mellemtiden kan ungerne vokse op og få nye unger, der som deres forældre er smittede med kræftvirus fra fødslen. På instituttet har vi hele kolonier af mus, der alle vil dø af kræft. Havde vi ikke kendskab til sagens rette sam- menhæng, ville vi måske tro, at kræf- ten skyldes en arvelig egenskab. Det er sådanne ting, der har ført til endeløse diskussioner om de virologiske teorier, siger professor Volkert. De usynlige medfødte infektioner med kræftvirus er ikke kun et ku- riosum. Blodkræft hos mus og høns kan skyldes infektioner, og for høn- seri-ejere er det et yderst alvorligt økonomisk problem. Millioner af høns dør som følge af disse infektioner hvert år. Det skulle være mærkeligt, om ikke også mennesker kan blive ramt af blodkræft gennem virus-infektioner. BYTTER FRAKKER I forskningen af kræftvirus er der mange ting, der kan narre forskerne og gøre livet besværligt for dem. Vi- rus kan nemlig optræde i forklædning som ulve i fåreklæder, fortæller pro- fessor Volkert. Når virus nydannes i cellerne, frem- stilles kærne og kappe hver for sig og foreningen sker først til allersidst. Hvis nu en celle er inficeret med to forskellige slags virus, kan det ske, at de forskellige viruskærner får den forkerte frakke på, når de forlader garderoben. For et virus betyder for- bytningen ikke ret meget. De kan sag- tens passe tøj med hinanden, men for os andre er det ikke så rart. Vi kan få præparater, der i det ydre fuldstændigt ligner et uskyldigt fredeligt virus, men hvis kærne er et ondartet kræft-kim. Muligheden for, at viruskærner kan låne kapper fra et helt andet virus, har også vist sig at være en direkte hjælp for kræftvirus. Mange af disse ond- artede virus er nemlig dårligt udrus- tede til at møde livets storme, deres frakke er ofte itu. Men når de stjæ- ler kappen fra et andet virus, frem- kommer der kim, som er mere mod- standsdygtige og meget farligere end det oprindelige virus. Udforskningen af kræft og virus er et stort og vidtspændende arbejde. Udviklingen sker med stormskridt, og jeg tror, man kan vente store resul- tater, siger professor Volkert. MANGE FALDGRUBBER Virusforskningen er imidlertid kun et af de specialer, kræftforskningen som helhed består af i dag. Alle spe- cialer er meget komplicerede og fulde af faldgrubber, og det tager mange års uddannelse før en forsker kan be- herske blot et enkelt område. Ingen kan dække det hele, understreger pro- fessor Volkert. Et kræftlaboratorium må derfor gøre op med sig selv, hvad det vil, og koncentrere sine kræfter på de områder, det behersker. Et sam- arbejde mellem institutter med for- skellige specialer og med de kliniske afdelinger vil være alt afgørende for at opnå det fulde udbytte af det arbejde, der gøres til kræftens bekæmpelse. Med stor festivitas åbnedes den 14 km lange delstrækning af Brenner-motorvejen mellem Schonberg og Stei- nach i Østrig, altså mellem Innsbruck og Brennero. Selv om der også findes tunneler på vejen, ligger den dog mest i det frie og er den første bjergmotorvej over Alperne i de egne. Her kommer vognene med de høje gæ- ster ved indvielsen ud gennem Berg-lsel tunnelen på Brenner-motorvejen, der allerede er blevet døbt „Alpernes drømmevej", Brennerip avKusernata ilå Schonbergip Steinachlvdlo ØstrigimTtup, tåssa Innsbruckip Brennerovdlo akornånTtup ilå 14 km-inik takissusilik atorKårtlneKarsimavoK. avKusernup tåussuma ilå nunap iluatigut suvdlulianik avKusfnia- KaraluartoK avKusernup angnersså nunap KåglnånTpoK, tamånilo Alpine KåKatigut avKusiniat sujugdlersaralugo. uvane takuneKarsfnåuput bilit avKusernup angmagaunerane KaerKussanik ilaussugdlit Berg-lselip suvdluliartågut anitdlåutut. Brennerip avKuserna Alpit avKusernisa pitsaunerssånik taineKartalerérsimavoK. Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS - een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris. Information og brochuremateriale med eksempler på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til: A. JESPERSEN & SØN A/S Nyropsgade 18, V - tlf. (01) * 12 58 43 A. JESPERSEN & SØN RISSKOV A/S Lystrupvej 50, Risskov, tlf. (06) * 17 80 77 plsiniartartuvut tamaisa ukiortåme pivdluarKuvavut ukiumut Kangiutumut Kujavdluta. Vi ønsker alle vore kunder et godt nytår med tak for året der gik. GODTHÅB FARVEHANDEL v/ C. O. Justesen TELEFON 1280 — POSTBOX 23 — Telegramadresse: FARVEJUST GODTHÅB — GRØNLAND 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.