Atuagagdliutit - 17.01.1974, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 - 3900 Godthåb - Telf. 2 10 83 - Postgiro 6 85 70
akigssugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annoncer: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K., telf.
01 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. annoncit NOngmut tiiniu-
neKåsåput kingusingnerpåmik mardlungornerme, sarKumerfigssap
sujuliane. Annoncer skal være annonceafd. i Godthåb i hænde
senest tirsdag ugen før udgivelse.
akilerårutit
piumångikait
J. B. normorume uvane Jonathan
Motzfeldtip agdlagkamine ersser-
Kigsarniarpå nangmineK politi kf-
kutdlo isumaKatigissane Lars Emil
Johansen Moses' Olsenilo Kavdlu-
nånik nunavtlnit pérsitsiniångfna-
mik. Jonathan Motzfeldt agdlag-
poK taimailiornigssaK nangminér-
nerulernigssamik kigsautigissamik
kigdlormut navsuiainerussoK tai-
matutdlo navsuiåisagåine naxisi-
maneKångitsumik pislnautitauner-
mik atornerdluinerussoK.
A/G, kalåtdlit tamatigut suniu-
teKarnerulernigssånik sujuarsaini-
artoK, isumaKarpoK pututitsiniarne-
ruvdlulnartoK, Kavdlunånut akerar-
tornex inuiaKatigTssutsimigdlo pi-
ngårtits'ivatdlårsorineK Kinerxusår-
nerme Moses Olsenimut såkugi-
niarneKarpatdlårsimangmata.
nangminérnerulernigssamik aku-
erssornex Kavdlunånut akerartor-
nertut påsineKartariaKångilaK, ki-
siånile isumaKartfneKartariaKardlu-
ne kalåtdlit suniuteKarnerulernig-
ssånut akerdliussunut ingalagsi-
mangningniarnertut. Kavdlunåtdlu-
me atautsimut issigalugit taimatut
isumaKarfigissariaKarunångitdlat.
nangminérnerulernigssamik kig-
sautigissax Kavdlunånut akerartor-
nertut nakQserniarnertutdlo isuma-
Kartikåine, tamåna ima påsissaria-
KarpoK, akuerssorneKartoK kalåt-
dlit suliniarnerata, kalåtdlit pisu-
ngornigssåta kivfåungfssuseKarnig-
ssåtalo naKisimaneKartuarnigssåt.
taimailiorneK isumaxåsaoK kalåtdlit
ingminermingnut tungassutigut su-
niuteKarnigssånut akerdliunermik.
nangminérnerulernigssaK politi-
kf kut anguniagåungilax ingassag-
tajårtoK. nunasiaKarniarnermigdlo
ingassagtajårtumik igdlersuineru-
vok kalåtdlit suniuteKarnerulernig-
ssånik tapersersuInglneK.
nangminérnerulernigssamut isu-
maxataussunik Kavdlunånut ake-
rartorsoringnigtut kigdliltniartuput
kalåtdlit suniuteKarnerulernigsså-
nik. politike taimåitoK soruname å-
ma nunavtine isumaKatigineKarpox,
tamånale sujuarsartariaKångilaK
politikerinik kalåtdlisut erxarsar-
tartunik pasigdliniarnlkut.
Apropos de tre
danskerhadere
J.B. Jonathan Motzfeldt søger i en
artikel inde i bladet at slå fast, at
han og hans politiske meningsfæl-
ler, Lars Emil Johansen og Moses
Olsen, ikke har i sinde at smide
danskerne ud af Grønland. Det er
en misfortolkning af ønsket om
hjemmestyre, og det er misbrug af
demokratiske rettigheder at nære
en sådan misfortolkning, skriver Jo-
nathan Motzfeldt.
A/G, der blandt andet bygger på
at fremme grønlandsk indflydelse
på alle områder, mener, at det var
helt vildledende, at valgkampens
argumenter mod Moses Olsen i
meget høj grad byggede på dan-
skerhad og supernationalisme.
At man går ind for hjemmestyre
betyder ikke, at man vender sig
mod danskerne, men at man ven-
der sig mod de grupper, der er
modstandere af øget grønlandsk
indflydelse. Og det er danskerne
som gruppe vel ikke.
Når man fortolker ønsket om
hjemmestyre som danskerhad og
agressionsmentalitet, betyder det,
at man tilslutter sig fortsat under-
trykkelse af grønlandsk initiativ,
grønlandsk velstand, grønlandsk
frihed og demokrati. Det betyder,
at man modsætter sig befolknin-
gens indflydelse på befolkningens
anliggender.
Hjemmestyre er ikke et yderligt-
gående ideologisk, politisk mål,
men en naturlig konsekvens af en
liberalt styret udvikling. Det er
derimod yderligtgående kolonialis-
tisk ikke at støtte grønlandsk ind-
flydelse.
De, der argumenterer mod hjem-
mestyretilhængere ved at beskylde
dem for at være danskerhadere,
gør sig til talsmand for en politik,
der begrænser grønlandsk ret til
indflydelse i det grønlandske sam-
fund. En sådan politik har natur-
ligvis tilhængere i Grønland, men
den bør ikke fremmes ved at mis-
tænkeliggøre grønlandsk tænkende
politikeres hensigter.
Lej Deres feriebil i Danmark hos
DUBOS RENT A CAR
skriv efter tilbud og få omgående air-mail svar.
DUBOS RENT A CAR
Arnayerlandevej 146, 2770 Kastrup.
Telf. (01) 50 64 27
Nej til skat
i Grønland
Fremskridtspartiets grønlandspo-
litik vil blive markeret i folketin-
get i den nærmeste tid.
Folketingsmedlem Helge Dohr-
mann, der er valgt i Sønderjyl-
lands amt, og som tidligere har
været selvstændig entreprenør i
Sukkertoppen siger til A/G, at
partiet vil stille forslag om, at
indkomstskatten, der skal træde
i kraft pr. 1. januar 1975, bør bort-
falde.
Forslaget vil blive fremsat i
nærmeste fremtid, så man, hvis
det nyder fremme, kan få stand-
set det enorme forarbejde, der er
ved indførelsen af skat i Grøn-
land.
Partiet vil også i nær fremtid
stille forslag om, at SAS-monopo-
let på flyvningen til og fra Grøn-
land bortfalder.
Helge Dohrmann mener, at den
ne beflyvning kan foretages til
betydeligt nedsatte priser, hvis
man lader andre selskaber få mu-
lighed for at få koncession på
denne beflyvning.
Helge Dohrmann vil på Grøn-
landsrådets kommende møde fo-
reslå, at grønlandstillægget for
udsendte bortfalder, så lønninger-
ne i Grønland kan nærme sig hin-
anden.
Fremskridtspartiet vil desuden
foreslå, at hotellet i Sdr. Strøm-
fjord går over på private hænder,
da man derved håber på en bedre
service.
-rg.
Kavdlunåt per-
smiångilavut
fremskridtsparti taima sujunersuteKarniartoK
Fremskridtspartip Kalåtdlit-nu-
nånut politikia Kanigtukut ersser-
sitåusaoK folketingimut santu-
miutdlugo.
folketingimut ilaussortaK Helge
Dohrmann, Sønderjyllandip amt-
iane KinigaussoK, sujornagut Ma-
nitsume nangminerssortutut en-
treprenøriusimassoK A/G-imut
onarpoK, parti sujunersuteKarni-
artoK, akilerårtalernigssaK akig-
ssarsiatigut 1. januar 1975 atuler-
sugssaK taimaititariaKartoK.
sujunersut uvdlune aggersune
Kaningnerpåne sarKumiuneKå-
saoK, akuerssårneKarpatdlo sujor-
icutdlugo suliagssarpagssuit unig-
titåusagaluarput Kalåtdlit-nunå-
ne akilerårtalernigssamut pia-
rérsautaussut.
åma Kanigtukut partip suju-
nersutigigssamårpå SAS-ip kiser-
måussivdlune Kalåtdlit-nunånut
tingmissartortitsissarnerata ato-
rungnaersitaunigsså.
Helge Dohrmann isumaKarpoK,
taimatut tingmissartortarneK aki-
kinerulisagaluaKissoK, tingmi-
ssartortitseKatigit avdlat tingmi-
ssartussisinaulersikaluaråine.
Helge Dohrmann grønlands-
rådip tugdligssånik atautsiminig-
ssåne sujunersuteKarniarpoK ag-
gersitat nunavtininermingne ta-
pisiait pérneKåsassut, taimalo nu-
navtine akigssautit naligingneru-
lisassut.
fremskridtsparti åma sujuner-
suteKarniarpoK Kangerdlugssuar-
me hotele privatinit tiguneKåsa-
ssok, neriutigineKarmat angala-
ssut sulissuneKarnerat tamatu-
muna pitsaunerulisassoK.
-rg.
Grønlands-ruten
rammes ikke af
olie-spareplaner
SAS ønsker ikke, at den
for grønlands-flyvningen
Oliekrisen kommer ikke til at be-
røre SAS-flyvningen til og fra
Grønland. SAS har ikke ønsket,
at den 20 pct. nedskæring i
brændstofsforbruget, som blev på-
budt af handelsministeriet, skulle
ramme grønlandsflyvningen, da
denne del af indenrigsflyvningen
ikke har alternative transportmu-
ligheder.
Den nedskæring af brændstof-
forbruget. der bl. a. har ramt så-
vel indenrigs- som udenrigsflyv-
ningen, kommer ikke til at be-
røre beflyvningen af Grønland.
Det har i danske dagblade væ-
ret belyst, at flyvningen på Grøn-
land ville blive nedskåret fra den
21. ds., men det bliver ifølge salgs-
chef Jørgen Mæhl, SAS, ikke til-
fældet.
— Vi fortsætter vinterperioden
ud med de to frekvenser, vi har i
20 pct.s nedskæring gennemføres
øjeblikket, siger Jørgen Mæhl til
A/G.
— Det kan godt være. at vi
kommer til at stoppe en af vores
amerikanske vestkystflyvninger
— een i hver retning — fra slut-
ningen af januar og frem til 1.
april i Sdr. Strømfjord. Men det
sker først og fremmest af tank-
ningshensyn. Hvis dette kommer
til at blive etableret så vil der og-
så være muligheder for at få lo-
kalpassagerer med på denne flyv-
ning, men det bliver altså kun i
den udstrækning, der er plads,
fortsætter Jørgen Mæhl.
— Det vil sige, at der bliver
mindst et lige så godt program,
som der er sat op i vinterprogram-
met, og som vi skulle have kørt
oprindeligt. Der kan endda blive
tale om, at det bliver bedre end
det opsatte program.
Direktør Jørgen Høy.
Grønlandsfly-mut
direktønngordlåK
Grønlandsfly A/S-imut direktø-
rertåK, Jørgen Høy, atorfingmi-
nut ikutencåmerpoK, Kåumativ-
dlo uma nålemerane sujornagut
direktøriusimagaluartoK Valde-
mar Lauritsen Danmarkimut aut-
dlésaoK direktør Jørgen Høy 40-
nik ukioKarpoK. Shippingbrance-
mut (angatdlåssinermut sulineK)
iliniarsimavoK Danmarkime, Tu-
luit-nunåne Tysklandimilo. 1950-
ikut nålerneråne SAS-ime trafik-
afdelingime atorfinigpoK. ukiune
pingasune KGH-ip angatdlåner-
mut ingmikortuane handelsins-
inspektoratime Nungme atorfe-
KarpoK. 1. maj 1965 Jørgen Høy
Grønlandsfly-me A/S Køben-
havnime atorfeKarpoK, fuldmæg-
tigisut autdlartitdlune månalo tå-
ssa direktøringordlune. Jørgen
Høy-ip Grønlandsflyp Danmarki-
me soKutigissai isumagisimavai,
direktør V. Lauritsen sivnerdlu-
go isumaKatigingningniartartuv-
dlune. 16. oktober 1973 Grøn-
landsflyp bestyrelsiata Jørgen
Høy direktørigssatut Kinerpå.
ISly direktør for
Grønlandsfly
Den nye direktør for Grønlands-
fly A/S, Jørgen Høy, er netop til-
trådt, og i slutningen af denne
måned rejser tidligere direktør
Valdemar Lauritsen til Danmark.
Direktør Jørgen Høy er 40 år. Han
er uddannet i shippingbranchen
i Danmark, England, Tyskland. I
slutningen af 1950-erne blev han
ansat i SAS trafikafdeling. I tre
år var han ansat ved KGHs tra-
fikafdeling under handelsinspek-
toratet i Godthåb. 1. maj 1965 blev
Jørgen Høy ansat ved Grønlands-
fly A/S i København, hvor han
startede som fuldmægtig og slut-
tede som underdirektør. Jørgen
Høy har varetaget Grønlandsflys
interesser i Danmark, hvor han
har ført forhandlinger på direk-
tør V. Lauritsens vegne. Den 16.
oktober 1973 udnævnte Grøn-
landsflys bestyrelse Jørgen Høy
til direktør.
Bikuben har uddelt „Hus-
moderprisen 1973“ til fru
Benedikte Sørensen, Ege-
desminde, og fru Pauline
Isaksen, Nanortalik. De får
hver 500 kr. Prisen gives til
kvinder, som på prisværdig
måde holder deres hus og
hjem. Der lægges ved ud-
vælgelsen vægt på forhold,
der under normale om-
stændigheder ville tage mo-
det fra mange kvinder. Her
tænkes særligt på økonomi-
ske, sociale og helbreds-
mæssige forhold. Husmo-
derprisen indstilles af Kvin-
deforeningemes formand,
fru Gudrun Chemnitz.
>

>
2