Atuagagdliutit - 17.01.1974, Blaðsíða 8

Danmarkimitut agdlåt
taorsigagssarsismåuput
— kisiåne soruname inussutigssarsiut Kalåtdlit-nunane inger-
dlåneKartariaKarpoK taima onarpoK sekretariatschef J. Kron-
borg erhvervsstøtte pivdlugo navsuiaivdlune agdlauserissa-
inine kingugdlerme
— Kalåtdlit-nunane najugaKå-
ngikaluardlune erhvervsstøttimit
taorsigagssarsissoKarsinauvoK, ki-
siåne inussutigssarsiut Kalåtdlit-
nunane ingerdlåneKåsaoK kon-
torchef J. Kronborg OKarpoK,
Nungme erhvervsstøttip agdlag-
feKarfiane pissortaK, agdlauseri-
ssartagkamine pingasune kingug-
dlikut, tåssa erhvervsstøtte piv-
dlugo navsuiauteKautimigut — i-
natsisip neKerorutai atorput dan-
skit nålagauvfiåne inugtaussunut
tamanut imalunit selskabinut —
andelsforeninginut, aktieselskabi-
nut, interessentskabinut, avdla-
nutdlo taimaeKatåinut Danmarki-
me najugaKartunut, inussutig-
ssarsiumigdlo Kalåtdlit-nunane
ingerdlataKarusugtunut.
Kronborg nangigpoK: — isu-
maKarpunga tamåna sarKumiu-
tariaKartoK. periarfigssaK danskit
sulivfiutåinut atortikåine pingå-
rutilerujugssuångorsinauvoK ka-
låtdlit kommunisa ilaisa mana
norKåissutigissånut sulivfigssat a-
merdlisarniarnerine danskit su-
livfiutigdlit soKutigingnilersiniar-
ingmikut soKutigissalingnut okhu-
tigineKarsfnauvoK, erhvervsstøtte-
mut maligtarissagssat takuneKar-
slnaungmata ilåtigut inatsime a-
tulersimassume 20 2-1969 Kalåtdlit-
nunane inussutigssarsiutit ikior-
serneKarnigssåt pivdlugo, ilåtigut-
dlo Kalåtdlit-nunane ministeria-
Karfiup perKUSSutåne uvdloKartu-
me 26 11-1969 inatsit tåuna pivdlu-
go. tamatuma saniatigut kæmne-
reKarfingne erhvervsstøt timilunit
pineKarsinåuput atuagårKat nav-
suiautaussut KanoK taperserneKar-
sinaunermik periarfigssanut, ka-
låtdlisut Kavdlunåtutdlo naKiter-
neKarsimassut 1970-ime KuleKUta-
Kardlutik „erhvervsstøtte pivdlugo
påsissutigssat*'.
dlugit Kalåtdlit-nunane ingmi-
korlortalersornigssamut. åma er-
hvervsstøtte inussutigssarsiumut
atausinarmut sangmisineKångilaK.
najorKutaussutut atorneKarpoK i-
nussutigssarsiut sunalunit taper-
sigaunigssamut periarfigssaKar-
titdlugo.
sumutdlunit taorsigagssar-
sineK ajornarpoK
periarfigssat tamåko angnertoKi-
ssut imatut isumaKalersitsisångit-
dlat sunalunit taorsigagssarsini-
kut pisiarineKarsinaussoK. kig-
dligssaKartitsineKarpoK, pingår-
nerssarigunarpåtdlo inungnut ta-
manut iluanutaussugssaK kig-
sautigissanut tungassut pingår-
nerutitauvdlutik, ingerdlatardlo
nangmineK aningaussanik aut-
dlarteriarsinausimångigpat ani-
ngausserivingnilunit avdlanit
taorsigagssarsisinausimångigpat.
amataoK ingerdlåniagaK ilima-
nartitaussariaKarpoK sivneKarto-
rutaussalertugssatut, tauvalo å-
ma nålagauvfiup ukiumut ani-
ngaussat erhvervsstøttimut tuni-
utagaisa amerdlåssusiat kigdli-
lissarpoK.
KanoK angnertutigissumik ta-
pinigssaK, ikiorsinigssaK, ilåtigut
aulalangerneKartarpoK inussutig-
ssarsiutip ingerdlatap sussusianit,
imaKalo ama kinauneranik. tai-
mailivdlune taorsigagssarsiat er-
niakinerit taorsigagssarsiarititau-
ssarput nunanut avdlanut tuni-
ssagssiornermik ingerdlataKarni-
artunut. tåssa måkunungaugajug-
tardlutik, aulisarnermut, piniar-
nermut nunalerinermutdlo. taor-
sigagssarsisitsinerit tåukunane
pissarput sunutdlunit atortugssa-
nut inussutigssarsiutip atortug-
1 ssainut. amataoK niorKutigssior-
fit suliaringnigtut nunanut av-
dlanut tunissagssanik taorsigag-
ssarsisinautitåuput taimatut.
nangmineK autdlarKausiutit
inussutigssarsiutit måko, sana-
neK, niuverneK, sulivfigssuit ilu-
arsaissarfit, nunap iluane ator-
tut, amerdlanertigut bankinit
sparekassinitdlo taorsigagssarsi-
sinaussarput. tamåkunatigut ani-
ngaussat pineKarsinausimångig-
pata erhvervsstøtte ikiutarpoK.
naut.sorssutiginiartardlugule i-
ngerdlataK inuiaKatigingnut ima-
lunit sulivfigssaKartitsiniarner-
mut kiesautiginarnersoK — ima-
lunit kalåtdlin pisinaussup nang-
minerssulerniarnermine ikiorKU-
ssutigigpago.
tamåkulo saniatigut erhvervs-
støttemit taorsigagssarsinigssa-
mut maligtarissagssanik najorKu-
tagssaKarpoK piumassaKautau-
ssunik, nåmagsissariaKartut tu-
ngaisigut taorsigagssarsisinåusa-
gåine imalunit nålagauvfingmit
KularnavérKusineKåsagpat. piu-
massaKauteKarportaoK, maligta-
riaKartunik, taorsigagssarsiat ku-
larnavérKutitdlunii utertitåuså-
ngigpata pigissatdlunit arsåring-
nissutåusångigpata nåmagsiniar-
lariaKartunik.
soKutigingnigtunut atuarKUvå-
ka atuagårånguit tamåko pivdlu-
git navsuiautit erhvervsstøtte piv-
dlugo, kæmnereKarfingne pine-
Karsinaussut imalunit måne ag-
dlagfeKarfingmit. piumassarine-
Kartut pingårnerssarigunarpåt —
taorsigagssarsiniartup tungånit
issigalugo — unaugunarpoK,
nangmineK autdlarKausiuteKar-
tugssauneK. ingerdlatiniagkap a-
kiata 10 pct-erigajugpai. angat-
dlatinutdle angisorssuarnut aut-
dlarKausiutigss^K 5 pct-inauga-
jugpoK. autdlarpiutigssat ani-
ngaussaugajuput bankinilunit
torKortauvdlutik. kisiåne åma
pigissat avdlat taorsigagssarsiåu-
ngitsut nautsorssutigineKaratarsi-
nåuput, nåmaginartutut.
autdlarniutigssanut ikiutit
nangmineK autdlarKausiutigssa-
nik katerssiniarneK 10 pct. angu-
niardlugo inungnut pikorigkalu-
anutdlunit ilåne ajornakusorsi-
naussarpoK. inuit taimåitut ikior-
serniardlugit landsrådip Kangale
pilersisimavå autdlarKausiutig-
ssanut erniaKångitsunik taorsi-
gagssarsisinauneK landskassimit.
taima årKigssussinerup isumagai
kalåtdlit aulisartut angatdlatitår-
niartut. kisiåne åma avdlat tai-
matut pineKarsinåuput.
erhvervsstøttimit taorsigagssar-
siniarnerme atorneKartarput i-
mersugagssat skemat, kæmnere-
Karfingne pineKartartut. kæmne-
re erhvervsstøtteudvalgip kom-
munine atausiåkåne sivnissorå.
tåuna sujunersortigalugulo ikior-
tiserineKarsinauvoK skemap i-
mersorneranut. skema imersorsi-
massoK kæmnerimut tuniuneKar-
tugssauvoK, tåussumalo erhvervs-
støtteudvalgimut ingerdlatend-
tagssarå.
isumagssarsiat Kåisigik
taorsigagssarsiniari tsilo!
erhvervsstøtteudvalgip agdlagfe-
Karfia NungmitoK soruname ilit-
sersuinikut sujunersuinikutdlo å-
ma ikiutugssauvoK. kisiånile ki-
nutigissaK sukutdlunit kæmneri-
mul ingerdlassugssaungmat pi-
lertornarneruvdlunilo pitsauneru-
vok erninaK kæmnerikortikåine
KinuteKartordlo tåssunga sågfi-
gingnigkune.
Kontorchef J. Kronborg.
kontorchef J. Kronborg nagga-
sIvok:
— tamarmik nalungilåt kalål-
dlinut sulivfigssat pilersinigssåi
KanoK pissariaKartitautigissoic.
nutånik sulivfiliortiternikut pio-
rérsutdlunit agdlisinerisigut ta-
måna pisinaussarpoK. inuit afau-
siåkåt, selskabit imalunit andels-
foreningit taimåitunik pilerssåru-
teKarunik isumagssarsiaKarunig-
dlunit, tauva erhvervsstøttimut
sågfigingnigdlit. periarfigssaKa-
ruvta ikiuniarpugut. taimåingig-
pat, imaKa pissutigalugo malig-
tarissagssavut amigarmata sapi-
saugut. kisiåne taorsigagssarsini-
ardlune Ki'nutigissaK tåssausinau-
vok taorsigagssarsinigssamut ma-
ligtarissagssautivta pitsångorsau-
t.igssånut avKutigssaK. pilerssåru-
tise isumagssarsiasilo maunga
nagsiusigik! ilingnut kalåtdlinut-
dlo iluaKutausinauvoK.
H.
Erhvervsstøtte
- navsuiautit -
agdlagak nr. 3
Man kan få erhvervsstøtte
selvom man bor i Danmark
— men erhvervet skal naturligvis drives i Grønland, fastslår sekretariats-
chef J. Kronborg i den sidste artikel om erhvervsstøtten.
— Man behøver ikke at bo i
Grønland for at få erhvervsstøtte,
men erhvervet skal naturligvis
drives i Grønland, fastslår kontor-
chef J. Kronborg, chef for er-
hvervsstøttens sekretariat i Godt-
håb, i den sidste af ialt tre infor-
mations-artikler om erhvervsstøt-
ten. — Lovens tilbud gælder alle
danske statsborgere eller selska-
ber — andelsforeninger, aktiesel-
skaber, interessentskaber, o. 1. —
med hjemsted i Danmark, som vil
drive eller allerede driver er-
hverv i Grønland.
For særligt interesserede kan
oplyses, at reglerne om er-
hvervsstøtte findes dels i lov
af 20.2. 1969 om støtte til er-
hverv 1 Grønland, dels 1 Mini-
steriet for Grønlands bekendt-
gørelse af 26.11. 1969 om samme
lov. Desuden kan man på kæm-
nerkontorerne eller hos er-
hvervsstøtten få udleveret den
pjece om støttemulighederne,
som blev udgivet på grønlandsk
og dansk i 1970 med titlen
..Orientering om erhvervsstøtte
i Grønland”.
Kronborg fortsætter: — Jeg sy-
nes, det er værd at pege på dette
forhold. Muligheden for at give
støtte til danske firmaer kan
nemlig blive et værdifuldt instru-
ment til at fremme de bestræbel-
ser, der bl. a. fra visse grønland-
ske kommuners side er igang for
at skaffe flere arbejdspladser ved
at gøre danske firmaer interesse-
rede i at åbne filialer i Grønland.
Erhvervsstøtten er i øvrigt ikke
begrænset til bestemte erhverv.
I princippet har enhver form for
erhvervsvirksomhed mulighed for
at opnå støtte.
IKKE LÅN TIL HVAD SOM
HELST
Disse vide rammer må dog ikke
forlede til den tro, at man kan
få lån til hvad som helst. Der er
grænser, og de vigtigste er vel, at
der skal være tale om et sam-
fundsmæssigt ønskværdigt for-
mål, og at virksomheden ikke kan
finansieres ved egen hjælp eller
ved normale lån i kreditinstitut-
ter. Det skal også sandsynliggøres,
at virksomheden vil give et rime-
ligt overskud. Endelig skal der
være midler til rådighed på de
årlige statsbevillinger til er-
hvervsstøtteformål.
Omfanget af den støtte, der kan
ydes, afhænger desuden af virk-
somhedens art og eventuelt også
af hvem, der er ansøger. Således
vil lån til lav rente normalt kun
blive ydet til eksporterhvervene.
Det vil i almindelighed sige fi-
skeri, fangst og landbrug. Lånene
ydes stort set til alle formål inden
for disse områder. Også til virk-
somheder, der forarbjeder disse
erhvervsprodukter til eksport.
EGET INDSKUD
Erhverv som handel, håndværk
industri og servicefag, der betje-
ner hjemmemarkedet, vil normalt
blive henvist til at søge normale
lån i bank eller sparekasse. Hvis
finansieringen ikke kan klares på
den måde, kan erhvervsstøtte dog
komme på tale. Men det forud-
sætter, at virksomheden kan be-
tragtes som særligt samfunds-
mæssig eller beskæftigelsesmæs-
sig ønskværdig — eller at det dre-
jer sig om en kvalificeret grøn-
lænders ønske om at etablere sig.
løvrigt indeholder erhvervsstøt-
tereglerne en række vilkår og be-
tingelser, som skal opfyldes for
at få lån eller statsgaranti for
lån. Der er også betingelser, som
skal overholdes, hvis man vil
undgå at få lån eller garanti sagt
op og få tilbagetaget de pantsatte
formuegoder.
Jeg må henvise interesserede til
at søge nærmere oplysninger her-
om i pjecen om erhvervsstøtten,
der udleveres på kæmnerkonto-
rerne eller her i sekreariatet. Det
vigtigste vilkår — set fra lån-
søgerens synspunkt — er forment-
lig, at han selv skal præstere et
eget indskud i virksomheden. Det
drejer sig om mindst 10 pct. af
det beløb, der ialt skal anvendes
til formålet. Til store fartøjer er
det dog kun 5 pct. Eget indskud
skal som oftest foreligge i kontan-
ter eller som indestående i et pen-
geinstitut. Med andre ubehæftede
værdier kan dog også blive be-
tragtet som tilstrækkelige.
Tilvejebringelsen af eget ind-
skud på 10 pct. kan jo ofte gøre
det vanskeligt for ellers kvalifi-
cerede folk at komme igang med
egen virksomhed. For at hjælpe
sådanne personer etablerede
landsrådet for år tilbage en ord-
ning, hvorefter der kan bevilges
rentefrie landskasselån til delvis
dækning af eget indskud. Ordnin-
gen sigter specielt på at hjælpe
kvalificerede grønlandske fiskere
til eget fartøj. Men også andre
kan komme i betragtning.
Ved ansøgning om erhvervs-
støtte bruges særlige ansøgnings-
skemaer, som fås hos kæmneren.
Kæmneren er erhvervsstøtteud-
valgets repræsentant i de enkelte
(Fortsættes side 19)
Erhvervsstøtte
- orientering -
artikel nr. 3
8