Atuagagdliutit - 08.12.1977, Blaðsíða 22

Vi ønsker ligestilling
Interview med to unge kvinder, der er med i alter
nativ kvindeforening i Sisimiut

„Tigit“ er navnet på en alternativ
kvindeforening i Sisimiut. Den
blev dannet sidste vinter af en
gruppe unge kvinder, fordi de
ikke kunne blive medlemmer af
den eksisterende kvindeforening.
„Tigit“ har bl.a. udgivet et blad
„Kilut“, der er skrevet udeluk-
kende af kvinder. Første nummer
udkom i sommer, og næste num-
mer udkommer i løbet af vinte-
ren. Bladet skal udkomme en
gang hvert halve år.
To af medlemmerne af „Tigit“
er lærer Elise Lynge og fabriks-
arbejder Juliane Johnsen — og
de siger om baggrunden for dan-
nelsen af „Tigit“:
Elise Lynge: — Mange synes,
det er forkert, at kvinder skiller
sig ud, f.eks. i kvindeforeninger.
Men vi kan se, det er nødvendigt.
Derfor gør vi det.
— Hvorfor er det nødvendigt?
Elise Lynge: — Der foregår i
befolkningen og også i den yngre
del af befolkningen en virkelig
undertrykkelse af kvinder, både
fysisk og psykisk. Derfor synes
vi, det er nødvendigt med en bred
oplysning om kvindernes forhold.
— Du mener, der er kønsdiskri-
mination?
Elise Lynge: — På alle felter.
— Kan du nævne konkrete eks-
empler?
Elise Lynge: — De mest grelle
eksempler er den fysiske vold, der
øves mod kvinder som følge af
spiritusmisbrug. Det går ikke blot
ud over kvinderne, men over hele
familien.
— Hvad gør en kvinde d den
situation?
Elise Lynge: — Hun kan selv-
følgelig anmelde det til politiet
eller henvende sig på socialkon-
toret. Men det er der næsten in-
gen, der gør.
— Hvad kan man gøre for at
hjælpe disse kvinder?
Elise Lynge: — Det er et van-
skeligt område. Kvinder i den si-
tuation, som vi har talt med, har
ikke været meget for at udtale
sig. Det er forståeligt. De vil ikke
udlevere sig selv.
VÆK MED NERVEPILLERNE
Juliane Johnsen: — Da vi star-
tede „Tigit“, var det meningen, at
foreningen skulle virke sådan, at
kvinder i vanskeligheder skulle
kunne komme og få rådgivning
her.
Elise Lynge: — Vi ved, at der
er mange kvinder, der har et stort
pillemisbrug. Hvis disse kvinder,
der har en mængde problemer,
kunne komme med i foreningen
og blive bevidstgjorte, ville ner-
vepillen blive skubbet i baggrun-
den. Det, de kvinder mangler, er
nogen at snakke med. De føler,
det kun er lægen, de kan gå til
og tale med om deres problemer.
Men der er mange kvinder i sam-
me situation som de selv, kvinder,
som de kunne tale med om de
fælles problemer.
Juliane Johnsen: — Mange har
kun nervepillen, men hvis de kun-
ne komme med i en kvindegrup-
pe og tale om deres problemer,
ville det kunne hjælpe dem, og
de ville kunne undvære de skade-
lige piller. Det er sådanne ting,
man burde tage fat på i kvinde-
foreningerne.
BLEV FEJET TIL SIDE
— Hvorfor kunne I ikke blive
medlemmer af kvindeforeningen
„Arnat PeKatigit"?
Juliane Johnsen: — Da vi prø-
vede, fik vi på fornemmelsen, at
medlemmerne blev bange for, at
vi skulle tage deres pladser, de-
res prestige. De blev rystede.
Elise Lynge: — De angreb os
ret kraftigt og sagde, at vi var
daniserede. Sagde, at vi havde få-
et en mængde ideer fra Danmark,
dengang vi var på uddannelse.
Jeg tror også, de blev forskræk-
kede. Der er ikke ret mange un-
ge, der plejer at komme i kvinde-
foreningen, og så lige pludselig
kom vi så mange. Det tog måske
pusten fra dem. Vi følte, vore ud-
talelser blot blev fejet til side. De
undskyldte det med, at vi var da-
Elise Lynge Juliane Johansenilo.
niserede, hvilket vi blev enormt
kede af. Hvis det virkelig var til-
fældet, skulle de da hjælpe os
med at rette op på det. Hjælpe os
på den rette vej.
HVOR ER ARBEJDER-
KVINDERNE?
I øvrigt syntes vi, at der i kvin-
deforeningerne er for meget om
kvindens rolle i hjemmet. Det er,
som om det afgørende er at dyg-
tiggøre kvinden i hjemmet og ik-
ke — som flere og flere går ind
for — at arbejde for at begge par-
ter i et ægteskab skal tage sig
af f.eks. børneopdragelse.
— Hvorfor ville man ikke gå
ind for disse tanker? Var man
bange for, at det ville skabe splid
i hjemmene?
Elise Lynge: — Jeg ved ikke,
om vi brød ind i deres hyggelige
møder med det.
Juliane Johnsen: — Det var
lige som om de kvinder sagde til
os, at de var mere erfarne, at de
havde børn på alder med os osv.
Det gik mest på det erfarings-
mæssige — det der med, at de
kunne være mødre til os.
Elise Lynge: — Vi prøvede at
tale med dem om arbejderkvin-
der, og om hvorfor arbejderkvin-
derne ikke er med i kvindefore-
ningen. Det er jo kun dem, vi
godt kan kalde de bedrestillede
husmødre, der er med. De sva-
rede, at arbejderkvinderne jo ba-
re kunne komme. Men her mener
jeg, at der burde gives bredere
oplysning om kvindeforeninger-
nes arbejde.
TØR IKKE SIGE NOGET
— Mener I, kvinder skal gå aktivt
ind i politik?
Elise Lynge: — Jeg kan ikke
forstå, hvis nogen siger, at kvin-
der ikke skal gå ind i politik.
Alle kan gå ind i politik, hvis de
har tid og kræfter.
Juliane Johnsen: — Men så er
der alle arbejderkvinderne, som
måske gerne vil deltage i det po-
litiske liv, men som ikke har tid
til det eller mulighed for det på
grund af den lange arbejdstid og
familie og børn.
— Er kvinder politisk bevidste?
Juliane Johnsen: — Selvfølge-
lig interesserer kvinder sig for po-
litik. De snakker om det indbyr-
des. Snakker om de forskellige
skævheder, de gerne vil have ret-
tet.
— Det er stadig ret få kvinder,
der siger noget ved møder og i
offentlige forsamlinger. Hvorfor?
Elise Lynge: — Fordi kvinden
skal være tilbageholdende. Sådan
har det altid været. Det er en
tradition, tror jeg. Mange vil ger-
ne sige noget. Men tør ikke.
— Hvorfor ikke? Er de bange
for at blive til grin?
Juliane Johnsen: — Jeg har selv
oplevet at sige noget i en forsam-
ling og at blive grint ud af mine
brødre og af omgivelserne i øv-
rigt.
Elise Lynge: — Den yngre ge-
neration er mere åben overfor at
kvinder kan sige noget i forsam-
linger. De yngre mænd vil gerne
høre kvindernes meninger. I vor
lille forening vil vi også gerne
lære hinanden at tale i en større
forsamling og at deltage i en di-
skussion.
— Hvis der var valg i dag, ville
I så stemme på en kvinde, fordi
hun er kvinde?
Elise Lynge: — Det kommer an
på, hvad hun står for.
VI SKAL SAMARBEJDE
— Skal der politisk graves grøf-
ter mellem kvinder og mænd eller
skal der samarbejdes om fælles
mål?
Elise Lynge: — Det ville nok
ikke gavne så meget, hvis kvin-
derne skiller sig ud og kun arbej-
der med kvindernes problemer.
Man bør samarbejde. Kvinderne
har deres egen måde at drøfte
problemerne på. Jeg synes, at
kvindernes meninger altid er me-
re fornuftige end mændenes i po-
litisk sammenhæng, mere menne-
skelige. Hvis kvinderne skiller sig
ud, vil det blive sådan, at der vil
være en tendens til, at mændene
kommer i baggrunden, sådan som
kvinderne er i dag. Og det vil
være forkert. Det, vi ønsker, er
mere ligestilling, mere samarbej-
de mellem kvinder og mænd. Det
ville få samfundet til at fungere
bedre.
G. U.
PÅ MINDRE END ET
MINUT ER DE FRI MED
SNOW-
GRIP
6 størrelser — også den
til Deres bil
importør for Grønland Radiogros A/S 9270 Klarup
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Stillingsopslag
Assistent til kommunens
tekniske forvaltning
En stilling som assistent i vores tekniske forvaltning er ledig
til besættelse snarest eller efter aftale.
Vor tekniske forvaltning er, som i andre kommuner, en
hastig ekspanderende afdeling, og der kommer hele tiden nye
arbejdsopgaver til, hvorfor arbejdet i denne afdeling er inter-
essant og afvekslende.
Ansøgere med forudgående kendskab til arbejdsområdet, og
gerne med en eller anden form for teknisk grunduddannelse,
vil blive foretrukket.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskom-
ster og regler, og for udenbys ansøgere vil kommunalbestyrel-
sen kunne være behjælpelig med fremskaffelse af en bolig —
afhængig af familiestørelse — for hvilken der skal betales
husleje/boligbidrag efter gældende regler.
Ansøgninger bilagt oplysninger om tidligere beskæftigelse
og udannelse samt afskrift af eksamensbeviser og eventuelle
anbefalinger bedes senest den 20. december 1977 indsendt til:
SUKKERTOPPEN KOMMUNE
Kommunalbestyrelsen
Box 100 - 3912 Sukkertoppen - Telefon 1 32 77
22