Atuagagdliutit - 15.02.1979, Qupperneq 8

Hvorfor investerer
erhvervsstøtten
i rejetrawlere?
Økonomiske beregninger synes at vise, at trawler-
ejerne let selv kunne have finansieret projekterne.
den autorisations- og licensord-
ning, som Grønlandsrådet indled-
ningsvis har drøftet, er fastsat.
Kommentar af Jørgen Holst Jørgensen, AG.
På Grønlandsrådets sidste møde
var en af'de væsentligste punkter
forslag til en autorisationsordning
og indførelse af licensafgifter på
udenskærs rejefiskeri ved Vest-
grønland.
Rådets sekretariat fremlagde
materiale, der viser, at der er
meget forståelige grunde til den
ekplosionsagtige investering i
rejetrawlere, som har fundet sted
i det seneste par år. Materialet
synes nemlig at vise, at ejerne af
de anpartsselskaber, som bygger
og driver rejetrawlerne, vil kun-
ne stikke op til 16 mili. kr. i lom-
men årligt som rent overskud fra
fiskeriet, hvis det går nogenlunde
planmæssigt! Tilmed er risikoen
for disse private selskaber meget
beskeden. Erhvervsstøtten finan-
sierer nemlig op ti’l 95 pct. af an-
skaffelsessummen - en del af pen-
gene modtager selskaberne som
en gave i form af rente- og af-
dragtfrit lån. Resten får man
som lån til meget lav forrentning.
Materialet, som Grønlandsrådet
fik udleveret, sætter derfor også
spørgsmålstegn ved Erhvervs-
støtteudvalgets dispositioner gen-
nem et par år. Der er indtil nu
bevilget op til 100 mili. kr. i er-
hvervsstøtte til 12-15 rejetraw-
lere.
BREMSEKLODSERNE SLÅS I
- ENDELIGT
Og først fornylig har Grønlands-
minister Jørgen Peder Hansen
slået bremseklodserne i ved at
henstille til Erhvervsstøtteudval-
get, at man ikke bevilger flere
millioner til rejetrawlere over 80
tons i 1979. I stedet ønsker mini-
steren, at udvalget samler even-
tuelle nye ansøgninger sammen
med henblik på en drøftelse med
Landsrådet eller Landstinget på
et tidspunkt, hvor grundlaget for
HVORFOR?
Det spørgsmål, der kan rejses, er:
Hvorfor har Erhvervsstøtteud-
valget ydet så betydelig offentlig
støtte til rejetrawlerprojekterne,
når økonomiske beregninger vi-
ser, at trawlejerne let selv kan
betale trawlerne, selv om de skul-
le låne alle pengene til 20 pct. i
Grønlandsbanken?
Kunne disse erhvervsstøtte-
midler ikke med større rimelig-
hed være anvendt på industrier
og virksomheder i land, som al-
drig vil kunne afkaste samme
overskud som rejefiskeri, men
som har en vigtig beskæftigelses-
mæssig betydning?
DE FAVORABLE VILKÅR
Der er ingen tvivl om, at Er-
hvervsstøtteudvalget har haft po-
litisk opbakning (Grønlands
Landsråd) til at fremme opbyg-
ning af en grønlandsk rejetraw-
lerflåde. Men det må være Er-
hvervsstøtteudvalgets opgave selv
BECN HANSEN
Mobil gravemaskiner . Gummehjullæs-
sere . Traktorer. Fejemaskiner. Contai-
nere . Slamsugere . Kraner. Bådmotorer
Reservedele m.m.
Vor mand fra Aalborg, Poul Jørgen-
sen, besøger i februar og marts må-
ned Grønland. Har du spørgsmål i
forbindelse med ovennævnte mate-
riel, er du meget velkommen til at
kontakte ham i en af følgende byer:
13.2. Nanortalik
16.2. Julianehåb
20.2. Narssaq
21.2. Frederikshåb
22.2. Godthåb
23.2. Sukkertoppen
26.2. Holsteinsborg
27.2. Egedesminde
1.3. Jakobshavn
3.3. Christianshåb
6.3. Sdr. Strømfjord
/3B0H'
Tlf. (08)383811,
BECH HANSEN
Jellingvej ■ 9230 Svenstrup J
Holstebrome kalåtdlit peKatigigfiata „UnåK“-p atautsimik ukioKaler-
nera ilaussortat nagdliutorsiutigåt. peKatigigfik atausTnarmik ukio-
Karaluardlune ilaussortalerujugssuångorérsimavoK, nagdliutorsior-
nermilo peKataussut 75 migssåiniput, ilåtigut Danmarkime kalåtdlit
peKatigtgfisa avdlat sivnissue. åsse uvdlormit nagdliutorsiorfing-
mérsQvoK, Kalåtdlit Igdluånit HolstebromTtumit. (åss.: Egsø).
Grønlænderforeningen „UnåK“ i Holstebro har festligholdt årsdagen
for foreningens stifstelse. Den kun eet år gamle forening har alle-
rede et pænt medlemstal, og ved festen var samlet ca. 75 delta-
gere, bl.a. repræsentanter fra andre grønlænderforeninger i Dan-
mark. Billedet er fra jubilæumsdagen, som blev holdt i grønlænder-
nes hus i Holstebro. (Foto: Egsø).
at vurdere rimeligheden i de vil-
kår, man tilbyder ansøgere. I dag
står det klart, at det er unødigt
favorable vilkår, man har tilbudt
anpartsselskaberne, der bygger
trawlere. Og det regnestykke har
man også kunnet gøre i Er-
hvervsstøtteudvalget for et par år
siden, da det hele startede. Ud-
valget kunne f. eks. have udvir-
ket lån til normal forrentning,
men med statsgaranti ,på op til 95
pct. af anskaffelsessummen. - Så
havde man i de fleste tilfælde
sparet stats-millioner til mere
presserende opgaver.
HVAD MED
ANDELSSELSKABERNE?
En helt anden side af sagen er
det nok allerede for sent at snak-
ke om. Det drejer sig om ejen-
domsforholdene i trawlerflåden.
Det er en udbredt målsætning
blandt grønlandske politikere, at
andelsselskaber og kooperationer
passer bedre til fremtidens grøn-
landske samfund end privateje.
En sådan spredning af ejen-
domsretten og dermed ansvaret
til flest mulige mennesker kunne
have været sikret med de ca. 100
millioner offentlige kroner, som
'Erhvervsstøtteudvalget nu har
disponeret over. Det skete ikke,
og det kan man næppe bebrejde
Erhvervsstøtteudvalget, men sna-
rere politikkerne. Hvis man f. eks
havde tildelt KGH halvdelen af
de nye reje-trawlere, så var disse
trawlere automatisk kommet på
samfundets hænder, når Hjemme-
styret overtager KGH’s aktivite-
ter.
ET ÅRS INDTÆGT
PÅ TRE MÅNEDER...
Grønland sidste chance for at få
noget ud af rejeforekomsterne og
investeringerne i flåden ligger nu
i hurtigst muligt at få lavet au-
torisationsordninger, licensord-
ninger, afgiftsordninger, en cen-
tral, grønlandsk salgsorganisation
og lignende foranstaltninger. Dis-
se tanker blev fremført og stærkt
bakket og på Grønlandsrådets
møde.
Men det haster. De første reje-
trawlere er allerede i gang med
fiskeriet, og det berettes, at en af
de største på kun tre måneder op-
nåede en indtjening, som man
havde regnet med at skulle fiske
et helt år for at nå ...
-h.
Besparelser i energi
på ti millioner kroner
GTO har ved gennemførelse af en
række energibesparende foran-
staltninger i offentlige bygninger
i flere byer i Grønland, opnået
en besparelse på energi på gen-
nemsnitlig 17 pct. oplyser Ritzaus
Bureau.
GTO indledte efter energikri-
sen i 1973 en tilbundsgående gen-
nemgang af de statslige og kom-
munale bygninger, administrati-
onsbygninger, institutioner og of-
fentligt ejede boligkomplekser, og
foreløbig er der i fem byer inve-
steret 20 millioner kroner til gen-
nemførelse af energibesparende
foranstaltninger, fortrinsvis efter-
isolering og opretning og juste-
ring af oliefyr.
Disse foranstaltninger har vist
sig at give en besparelse i olie-
indkøb på 1,9 millioner kroner på
årsbasis, svarende til 17 pct. Det
betyder, at investeringerne har
tjent sig selv i løbet af 12 år med
de nuværende oliepriser og for-
delen bliver større, jo mere olie-
priserne stiger, siger direktør
Gunnar P. Rosendahl, GTO, til
Ritzaus Bureau.
Foreløbig er disse energibespa-
rende foranstaltninger gennem-
ført i Nanortalik, NarssaK, Påmiut
og Qasigiannguit (Christianshåb)
og arbejdet fortsætter til alle stør-
re byer har været igennem disse
foranstaltninger omkring 1982.
De samlede investeringer ven-
tes i dagens priser at andrage om-
kring 60 millioner kroner, fremgår
det af en rapport fra en arbejds-
gruppe under grønlandsministe-
riet. Op mod en fjerdedel af belø-
bet ventes at blive anvendt i
Nuuk, og her ventes arbejdet at
strække sig over fire år.
Den største gevinst er imidler-
tid at hente i den private bolig-
sektor, der næsten udelukkende
består af én-familiehuse, som i
energimæssig henseende er det
mest uhensigtsmæssige der findes.
8