Atuagagdliutit - 15.02.1979, Blaðsíða 10

- Jørgen Olsens tale
om hjemmestyre
var som »en pest«
Folketingsmedlem Otto Steenholdt, Atåssut:
Otto Steenholdt fortæller her om sit første møde
med hjemmestyretankerne i slutningen af 1960erne
— og om sit syn på hjemmestyret i dag
— Den første grønlandske poli-
tiker, som jeg hørte tale om hjem-
mestyre eller selvstyre, var Jør-
gen Olsen, siger landsrådsmed-
lem og folketingsmedlem Otto
Steenholdt, Atåssut. — Det går
helt tilbage til 1968, da Jørgen
Olsen talte ved et politisk møde d
Ausiait. Ved den lejlighed nævn-
te han, at Grønland burde have
en status som f. eks. Færøerne,
cg han tilføjede, at han havde
nævnt det over for landsrådskol-
leger. — Men det er som pest for
dem!, sagde han.
— Jeg husker ikke, hvornår
jeg selv offentligt talte om hjem-
mestyre, fortsætter Otto Steen-
holdt. — Tanken om hjemmesty-
re er modnet langsomt hos mig i
løbet af nogle år. Hjemmestyre-
udvalget, som jeg var medlem af,
gennemgik nogle forskellige mo-
deller for hjemmestyre, og da det
blev klart, at Danmark fortsat
ville bidrage til Grønlands øko-
nomi i form af bloktilskud, fore-
kom det mig, at hjemmestyret
ville være en naturlig udvikling
for Grønland. Landsrådets stu-
dietur til Færøerne på samme tid
overbeviste mig helt.
TIDEN ER INDE ...
— I dag betragter jeg hjemme-
styret som en forlængelse af den
udvikling, som startede i Grøn-
land med Hans Hedtofts besøg i
slutningen af 1940erne. Den kol-
losale udvikling siden har ikke
været uden ulemper, men uden
denne indsats, som grønlænderne
selv bad om, ville vi ikke drøfte
hjemmestyre i dag.
— Jeg går ind for hjemmesty-
ret, fordi jeg mener, at tiden er
inde til, at grønlænderne selv
overtager ansvaret for at føre
udviklingen videre. Vi skal ud af
den situation, hvor vi giver dan-
skerne skylden for alt dårligt, der
sker. Nu må de grønlandske po-
litikere selv stå for skud, og det
tror jeg er sundere.
MERE KRITISKE VÆLGERE
— Jeg tror, at hjemmestyret vil
gøre den grønlandske befolkning
mere politisk bevidst. Når hjem-
mestyret er indført, er det helt
afgørende, hvilke personer der
vælges til at administrere hjem-
mestyret. Men jeg forudser, at den
almindelige vælger bliver meget
mere kritisk og nøje med, hvem
der udpeges f. eks. til landssty-
ret. Og det er et demokratisk
sundhedstegn.
— Endelig tror jeg, at forhol-
det mellem Danmark og Grøn-
land bliver forbedret. I stedet for
at beskylde danskerne for både
det ene og det andet, må vi nu
rette skytset mod os selv og spe-
cielt mod politikerne. Jeg håber,
at vore vælgere vil forstå, at vi
både har brug for kritik — og for
ros, hvis vi gør arbejdet godt.
LEVESTANDARDEN SKAL IKKE
NED
— Hvad 'tror du, hjemmestyret
vil betyde for det grønlandske
samfund?
— Nogle har jo talt om nedslag
i levestandarden. Jeg mener ikke,
at vi på forhånd skal akceptere
dette. Tværtimod vil jeg mene,
at den nuværende levestandard i
hvert fald skal sikres, og at den
helst skal stige langsomt. Jeg
tror alligevel, der bliver brug for
mere sparsommelighed, end vi
præsterer i øjeblikket. Vi skal
betragte det grønlandske samfund
som en familie. Og familien må
sætte tæring efter næring.
DANMARK HAR FORKÆLET OS
— Hvad vil hjemmestyret betyde
for den enkelte grønlænder?
— Jeg håber i hvert fald ikke,
at situationen fra 1953 vil gentage
sig. Ved grundlovsændringen blev
proklameret, at alle nu var lige-
berettigede danske statsborgere.
Det blev en stor skuffelse for den
enkelte, fer så hurtigt gik det jo
ikke. Jeg vil fraråde den enkelte
grønlænder at tro på, at hjem-
mestyret med det samme bety-
der store, positive forandringer.
Det vil gå langsomt, og hjemme-
styret vil også give skuffelser.
Men fordelene vil blive flere og
flere efterhånden.
— Jeg synes, at Danmark har
forkælet os en hel del. Derfor kan
overgang til hjemmestyre blive
vanskeligt for nogle. Vi skal lære
i højere grad at klare os selv uden
ustandseligt at blive hjulpet. Jeg
håber, at den almindelige grøn-
lænder vil reagere på hjemme-
styret ved at lægge større vægt
på egen uddannelse, ved at ud-
fylde sit arbejde bedst muligt.
Jeg sammenligner det grønland-
ske samfund med et barn, som
er ved at blive voksent. Det er i
stand til at klare sig selv i sti-
gende omfang, men det skal jo
ikke være ensbetydende med, at
vi kapper forbindelsen til vort
ophav.
STORT PRES FOR GRØNLAND-
SKE POLITIKERE
— Hvad tror du, at hjemmestyret
personligt vil komme til at be-
tyde for dig?
— Jeg håber, at jeg kan fort-
sætte mit politiske arbejde, så
TRANE TRAWLER
og
MITAQ TRAWLER
TILSALG
Bygget på Langsten Skip og Båtbyggeri. Dec. 1975 resp. dec.
1976 — Længde 45 m — 1550 HK Alpha Diesel — 500 m3 fryse-
rumskap. — 16 tons rejer pr. døgn. Magnavox satelite navigation
— Volvo penta hjælpemotorer.
Fanger — sorterer — koger — fryser — pakker.
Indhent tilbud.
TRANE TRAWLER ApS — MITAQ TRAWLER ApS
Søborg Hovedgade 35, 3860 Søborg, tlf. (01) 67 02 51, telex 27208
inatsissartune ilaussortaK Otto Steenholdt: — akissugssauvfik angisbK
kalåtdlit hjemmestyremut politikerisa nangmagpåt...
Folketingsmedlem Otto Steenholdt: — Et tungt ansvar påhviler de grøn-
landske hjemmestyrepolitikere . . .
Derfor
hjemmestyre 9
de tanker, jeg og mine menings-
fæller har om fortsat nært sam-
arbejde med Danmark under
hjemmestyret, kan fremmes. Jeg
skal ikke skjule, at det føles som
et stort ansvar, ja, næsten som et
pres at skulle være en af de poli-
tikere, der har medansvar for
hjemmestyrets start. Grønlandske
politikere skal i de kommende år
vise ikke alene Danmark, men
også udlandet, at vi kan admi-
nistrere vort land på en god måde.
Vi har hidtil arbejdet med et sik-
kerhedsnet under os. Nettet er
ikke væk, men det bliver noget
smallere ...
SELVSTYRE IKKE AKTUELT
— Hvordan stiller du dig til selv-
styre?
— Selvstyre er ikke aktuelt. Jeg
tror egentlig heller ikke, at det
bliver det i overskuelig tid. Den
internationale udvikling taler ikke
fer, at de enkelte folk og nationer
isolerer sig. Tværtimod bliver
samarbejdet jo tættere og tætte-
re. Jeg tror, at vore efterkomme-
re dels vil være grønlændere,
dels vil være verdensborgere. Jeg
tror, vi kan være glade for at have
forbindelse med et så lille land
som Danmark — i stedet for at
blive snuppet af en af stormag-
terne!
VI KAN „KNÆKKE HALSEN" ...
— Hvordan ser Grønland ud om
ti år?
— Hvis vi nu får startet hjem-
mestyret rigtigt, så tror jeg, vi
om ti år har skabt et virkelig
selidt grundlag for at konsolidere
hjemmestyret og udvikle det vi-
dere. Vi må regne med, at vi
starter lidt usikkert. Men jeg er
overbevist om, at de resultater,
vi kan nå i løbet af ti år, giver
cs lyst til at fortsætte.
- Vi kan vel ikke helt ude-
lukke, at hjemmestyret kan mis-
GRØNLANDSPOSTEN
lykkes. Vi kan „knække halsen",
hvis vi i starten skruer forvent-
ningerne for højt. Eller hvis mod-
standerne af hjemmestyret vin-
der indflydelse. Jeg vil betragte
dette som et stort tilbageskridt
for den politiske udvikling. Og
hvis dette skulle ske, så er der i
hvert fald om ti år overhovedet
ingen mulighed for at snakke om
selvstyre.
—Mit ønske for det grønland-
ske samfund under hjemmesty-
ret er, at vi sikrer beskæftigelse
til alle, og at vi udvikler vores
største erhverv, fiskeriet, så kraf-
tigt, at det kan bære en ligeså
kraftig kulturel udvikling, slutter
Oltc Steenholdt. th.
Ca. 10.000 modtog
socialydelser
i Grønland 1976
Næsten 10.000 personer modtog
en eller anden form for social-
ydelse i Grønland i 1976, og den
samlede udgift til de sociale ydel-
ser var 57,5 miil. kr.
Det fremgår af den socialstati-
stik, som Grønlands Landsråd un-
der forårssamlingen i 1977 bad
om at få udarbejdet. Statistikken,
som omfatter alle grønlandske
kommuner undtagen Scoresby-
sund, Ivigtut og Kangatsiaq, dre-
jer sig om person- og familiestøt-
te, børneforsorg, underholdsbi-
drag, huslejehjælp, erhvervsudyg-
tighedsrente og aldersrente.
Det er værd at lægge mærke til,
at næsten halvdelen af alle so-
cialudgifter, nemlig i alt 28,5 miil.
kr., går til aldersrente.
Resten, ca. 29 mili. kr., forde-
les på 7082 modtagere, som der-
ved får 4094 kr. i gennemsnit. I
det efterfølgende kan læses, hvor-
dan socialudgifterne blev fordelt
i 1976:
Støtteform Antal Ud-
modtagere betalt
Person- og
familiestøtte
Børneforsorg
Underholdnings-
bidrag
Huslejehjælp
Erhvervsudyg-
tighedsrente
Aldersrente
4091 9990 kr.
995 3618 kr.
2667 7260 kr.
691 1767 kr.
486 6439 kr.
2851 28455 kr.
10