Atuagagdliutit - 10.02.1982, Blaðsíða 2

teMMmtwOT
GRØN LANDS POSTEN
autdlamerput. Grundlagt 1861.
naniterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissonarfik. Danmarksredaktion:
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Si-
simiut: Per Steen Hansen, Maniitsoq: Sarah Heilmann, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornermesarKumerfigssaK sap. ak. sujorKutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85.
pissartagaralugo akia ukiumut:
Mungme kr. 320. sinerissame kr. 420. Danmarkime: kr. 490.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 420. Danmark: kr. 490.
amerdlåssusé: Ugentlig oplag: 6800
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
tugdliutisåput
nunap pisussutai
J. F. iliinanardluinarpoK agssortussutigssarput tugdliutOK tu-
ngåsassoK nunap pisussutainut, tåssa nunamik pigingnigtug-
ssaunermut. aperKUt lamåna Jens Lyberthip agtorpå. avisimul
Berlingske Tidendemut OKarsimaneragauvon apernut lamåna
sarKumiuniarine februarip 23-ata kinguningua piumassariniari-
nilo nunavta Danmarkimul atanerata taisissutigineKarnigsså,
statsministere isumaKartuåsagpat Lamåna agssortutigissaria-
Kångitsordlunit.
pissusigssamisusaoK aulisagkanut tungassumik tamåkissu-
mik aulajangisinauneu kingunenasagpat nunamul pigingnigtu-
livingnigssamik piumassaKarnermik. nangminerssornerulerner-
dle tungaveKarmat nålagauvfeKatigit nunamut pigingnigtunig-
ssånik aulajanginermik, Lauva tamatuminga avdlångortitsinig-
ssaa kingunei\åsaoK Danmarkimul atanerup isumaliorKutiger-
KigtariaKalerneranik.
naluneKångitsutut Savalingmiut någgårneKarKåmerput pi-
gingnigtugssaunermik piumassarissamingnut. Kularnarpordlo
Danmarkip tamånåtaoK pivdiugo nunavtinut någgårnine avdlå-
ngortikumåsanerå.
agssortuneK pigalugtuinåsagpat, tamåna naggatenarsinau-
vok inungnik taissisitsinermik.
någgårtoKåsagpaldlo Kanon iiiorumårnerpugut, uvdlumikut
ingerdlagavta kruninik milliardinik Danmarkimit aningaussa-
livfigineKartarnikut?
åp, lauva avdlamik suleKatigssarsiortariaKarpugut. nunale
sunauiumårpa, sutdlo tamatumane piumassarineKåsåpat?
lamånaluna avativtinit soKUtigineKardluinartOK måna uv-
dlul Furopamut någgårfioratarsinaussut nagdliuneråne.
OKatdlineK
kipussortoK
SM. inugtaussut EF pivdiugo taissisineKarnigssånut uvdlu
amerdlavatdlårungnaeraluarpume. tamånale pissutiginardlufc
igdlua’tungerit ardlåinåtdlunit paitsivérutariaKångilaK taini3
OKatdlineK sutdluångitsuliorfingortitdlugo pernusersusai
ngortitdlugulo. ajoraluartumigdle taima pissoKarpoK — pif®u
sit erKortumik OKautigisagåine EF-imiginarKUSsissut piliånik-
mardlungornerme februarip 23-åne inugtaussut isumerfjS1
ssagssåt imåinåungitsuvoK. taimåitumigdlo pingåruteKardh1
nartuvoK inugtaussut OKartugssaoKataunerata demokratip
ai"
Kane periautsit sukuluitsut atorneKarnigssåt aulajangernigsfal'
pingåruteKartOK sujorKutdlugo patsisigissagssanik nalunaiaU
niartarnerne.
taimåitumik-una EF-imiginarKussissut iliuserissaligait >sU
makulungnartOKartut. Atuagagdliutit normuåne kingugdlett0.
annoncerujugssup imarisså åssersutigssauvdluarpoK akerdlei]
ssanik toringinåkut såssusseriarnermut. akerdlerissat tori'aI
nartumik sagdlunerarneKarput. tamånalo pitsaunerulingiVJ»
poK erKarsautigigåine nalorninartumik periausenardlune 3,1
noncep »akornutigssartaKånginerpåmik« ilånguniarneKarsim3
nera inuiagtut atuagagssiatorKavtinut. tamåna pivdiugo a&
dlauserissaK takuk.
EF pivdiugo OKatdlinerme pissusiulersut EAS-imut agsut tø
tiginarungnaersautåuput. patsisigssanik tutsuviginartunik sai
KiimiussagssaKaråine sarKumiussagssaKångikåinilunit pi?s^,
riaKångilaK asulinaliulernigssaK. tamåna inugtaussunut paitsl
vérusautauginåsaoK.
EAS-imut ajornakususaoK tatigineKarnerup katagsimassw
uterterKingniarnigsså. ajussårnaraluarpoK.
Undergrunden
J. F. Det ser ud til, at det næste, vi skal skændes om, bliver un-
dergrunden. Jens Lyberth har berørt spørgsmålet. Ifølge Be-
rlingske Tidende skal han have udtalt sig, at han ville rejse
spørgsmålet umiddelbart efter den 23. februar og kræve afstem-
ning om Grønlands fortsatte tilhørsforhold til Danmark, hvis
Anker fortsat mener, at der ikke er noget at rafle om.
Det er naturligt, at en fuld bestemmelsesret over fiskeressour-
cerne vil afføde kravet om fuld ejendomsret til undergrunden.
Men eftersom grundlaget for hjemmestyret bygger på vedtagel-
sen om, at ejendomsretten skal være fælles rigsanliggende, vil
en ændring af dette kræve en nyvurdering af det nuværende til-
hørsforhold.
Færingerne fik som bekendt fornylig afslag på kravet om
ejendomsretten. Og det er ikke sikkert, at Danmark ændrer sit
nej til Grønlands krav.
Hvis tingene tilspidser sig, kan det ende med en folkeafstem-
ning.
Og hvad gør vi så i tilfælde af et nej, hvor vi i dag klarer os
med et milliardtilskud fra Danmark?
Ja, så må man finde en ny samarbejdspartner. Men hvilket
land og på hvilke betingelser?
Det er det, der interesserer udlandet nu i den aktuelle situati-
on, hvor der kan blive tale om et nej til Europa.
EF-debatten afsporet
O I11
SM. Der er faktisk kun få dage tilbage til folkeafstemningen
EF. Og af den grund behøver hverken EF-tilhængerne elF
-modstanderne at gå amok og unødigt bringe debatten ned på 1^
småborgerligt, lumsket plan. Men desværre er dette altså ske
— på foranledning af EF-tilhængerne, helt objektivt set.
Det er en stor sag, som befolkningen skal tage stilling til til*
dag den 23. februar. Derfor er det af uvurderlig betydning, a
man i demokratiets navn benytter sobre midler og fremgangf
måder i sine bestræbelser for at lade sine argumenter til kend1
forud for den vigtige afgørelse.
Derfor må man med bekymring se på den udvikling, som EJ
tilhængernes kampagne har taget.Den stort opsatte valgannod
ce i sidste uges AG er et skoleeksempel på slag under bæltest i
det. Modstanderne bliver direkte beskyldt for at lyve. Det he
bliver slet ikke bedre af den tvivsomme måde, hvorpå annonc<d
er søgt optaget »uden problemer« i Grønlands nationalblad. L^’
reportagen inde i bladet. .
Den seneste udvikling i EF-kampagnen har betydeligt svaet
ket EAS' troværdighed. Hvad enten man har vægtige argumD’
ter at fremføre eller ej forud for den vigtige afgørelse, skulle ma
ikke behøve at tage mere eller mindre pjattede fremgangsmåde
i brug. Det vildleder befolkningen. (
EAS får svært ved at vinde den mistede tillid tilbage. Det e
kedeligt.
2
Atuagagdliutit