Atuagagdliutit - 10.02.1982, Blaðsíða 10

Sovjetisk forfatter:
Nu må polarfolkene
selv tage til orde
Stort internationalt bogværk vil udkomme på
grønlandsk
»Polarfolkene om sig selv« bliver
titlen på en seks timer lang doku-
mentarfilm og et bogværk i to
bind, som produceres af UNE-
SCO. Resultatet af UNESCO-pro-
jektet, der efte planen skulle ligge
færdigt om fem år, redigeres af
den tjuktiske forfatter Jurij
Rytkheu, der i samme anledning
besøgte Grønland sidste efterår.
I det sovjetiske forfatterfor-
bunds avis »litteraturnaja Gase-
ta« fortæller Rytkheu om det sto-
re projekt. Han siger bl.a., at det
hele allerede er lagt i faste ram-
mer:
— Bogværket vil komme til at
bestå af tre dele: én om polarfol-
kenes historie og mytologi: en om
deres økonomiske og sociale for-
hold og kultur mens en tredje og
fjerde del vil rumme litterære tek-
ster og artikler om kunst o. 1. Bo-
gen tænkes illustreret med foto-
grafier og billeder fra polaregne-
ne, og vil udkomme på de vigtig-
ste europæiske sprog foruden
tjuk tisk, samisk og eskimoisk
(hvormed der velsagtens menes
grønlandsk — red.) —
Rytkheu understreger, at pro-
jektet gennemføres af polarfolke-
ne selv. Alt for mange har udtalt
sig på deres vegne. Nu er det på
Lide, de selv tager til orde. — For-
fatterne er renavlere, fangere, læ-
ger, lærere og journalister. Der er
involveret folk fra Alaska, det
nordlige Canada, den Grønland-
ske Forfatterforening, Saami in-
stitutta i Norge og andre. —
Fra sovjetisk side håber Jurij
Rytkheu på deltagelse af en ræk-
ke forfattere fra polare folkeslag,
f.eks. nenseren Leonid Laptsuj,
nivhen Vladimir Sangi, manseren
Juvan Sjestalov, tjukteren Anto-
nina Kymytval og eskimoen Soja
Nenglumkina. For Nenglumkinas
vedkommende vil det blive første
gang, hun kommer ud til et større
internationalt publikum.
Som et led i forberedelserne har
Rytkheu bogstaveligt talt rejst
Jorden rundt i et nordligt bælte
fra Tjukotka i øst til Kola-halv-
øen og Norge i vest videre over
Grønland til Canada og Alaska.
Rejsen er foregået med fly, heli-
kopter, kørerener, hundeslæde og
snescooter.
— Intetsteds på Jorden lever
mennesker under så ekstreme om-
stændigheder som i polaregnene,
siger han videre, — men ikke de-
sto mindre er menneskene her
livsglade og næstekærlige, og
denne næstekærlighed har gjort
det let at erobre polaregnene.
Folk, som kom hertil, blev ikke
mødt af nogen fjendtlighed.
— Polarfolkene har aldrig
kæmpet mod naturen, har aldrig
besejret den, men har på den an-
den side heller ikke underkastet
sig den. De har forsøgt at forstå
naturen. Når der i dag rejser sig
røster om, at naturen skal besej-
res, må man lære af polarfolkenes
rige erfaring. Det bekymrer mig,
så mange økologiske problemer,
der henstår uløste. I Norge er
man f.eks. ved at opføre et vand-
kraftværk, der vil indskrænke re-
nernes græsgange og dermed an-
tallet af rener — og velsagtens og-
Sovjetunionime eskimuut erinarsortarlutillu qitittartut. Qilaatersor-
toq tassaannguatsiarpoq Nutetegin Østkapip eqqaani nunaqarfiusi-
masumi Nevugaq-mi najugaqarsimasoq. Tassanissaaq najugaqarsi-
magaluarpoq Nenglumkina, atuakkiarsuarmi suleqataasimasoq.
Eskimoisk sang- og dansegruppe i Sovjetunionen. Manden med trom-
men er antageligt Nutetegin fra den nedlagte bygd Nevugaq ved Øst-
kap. Fra denne bygd stammer også Nenglumkina, som er bidragyder
til det store bogværk. (Foto: APN).
ligner hinanden. I benskaerereI1
Dwight Malegroks hus på InSa
liq-ø i Beringstrædet så jeg eIJ
eskimoisk skolebog, forfattet a
Jekaterina Rubtsova i Leningrad
I trediverne havde fangerne i Ina
lik, som hører under USA, ingen
skole, mens der Uge over 1°
(skønt på den anden side gr®11
sen) var en skole for eskimoer.
Så sejlede fangerne til Sovjet
unionen for at gå i skole. I det h
le taget er der ikke langt fra So''
jetunionen til USA. Sidst, jeg vaI
i Alaska, kom jeg til at tænke
over det. Den ene af de to øer i
ringstrædet, Store Diomede elle1
Imaqllik er sovjetisk, mens lu*
Diomede, Ingaliq er amerikansk-
Når man kigger ud af vinduet 1
Ingaliq, kan man se vort rød
flag, for afstanden mellem de to
øer, mellem vore lande, er kun
km og 100 meter.
— Efter min opfattelse, slutter
Rytkheu, er den fredelige sanv
eksistens særligt afgørende f°r
polarfolkene.
(APN)
Grønlands Hjemmestyre
søger
overassistent
til Socialdirektoratet, beliggende i Nuuk, med tiltrædelse 1.
april 1982 eller efter nærmere aftale.
Vedkommende, der organisatorisk placeres i direktoratets
administrationsafdeling, skal fungere som daglig leder af di-
rektoratets journal. Endvidere er indkøbsfunktionen vedr.
kontorhold m.v. henlagt til arbejdsområdet.
I direktoratet overvejes en evt. omstrukturering med hen-
blik på oprettelse af en central skrivestuefunktion. I på-
kommende tilfælde vil overassistenten tillige indgå som
daglig leder heraf.
For bestridelse af stillingen kræves kontoruddannelse, ger-
ne suppleret med erfaring i journalarbejde, samt færdighed
i maskinskrivning.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overens-
komst mellem henholdsvis SIK eller HK og Det offentlige
Aftalenævn.
Der vil kunne anvises bolig for hvilken der betales husle-
je/boligbidrag efter gældende regler.
For en i Grønland hjemmehørende person vil rejseudgifter i
forbindelse med tiltrædelse kunne afholdes i rimeligt om-
fang.
For en i Grønland ikke-hjemmehørende person ydes der fri
tiltrædelsesrejse samt efter mindst 2 års ansættelse fri fra-
trædelsesrejse. Endvidere ydes der for hver 12 måneders
ansættelse feriefrirejse.
Nærmere oplysninger om stillingens omfang og indhold fås
ved henvendelse til afdelingsleder Jørn Byrsing, eller fuld-
mægtig Dorte Anthonsen, tlf. 2 30 00, lokal nr. 545 hhv.
570.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger,
indsendes senest den 24. februar 1982 til
Grønlands Hjemmestyre
Socialdirektoratet
Box 260 - 3900 Nuuk/Godthåb
så antallet af mennesker, der næ-
rer sig af renavl.
— Hos os er der andre prodle-
mer, men der er nok af dem. I for-
bindelse med fund af olie og andre
råstoffer er der de senere år be-
gyndt en mere intensiv udnyttel-
se af polaregnene. Vi har flere ud-
dannede folk af vore egne rækker
end nogensinde før og vi har mere
moderne teknik; men det betyder
ikke, at vi bare skal grave alt det
op af tundraen, som den kan give.
Vi må lære at tage på en måde, så
f.eks. permafrosten ikke lider ska-
de derved.
— Vi må passe rigtigt godt på
renerne. En renavler hjemme sag-
de engang, at man af al det guld,
der graves op af tundraen, sag-
tens kan støbe hundrede tusinder
af rener; men alt guldet tilsam-
men kan ikke vække en eneste ren
til live igen. —
Rytkheu mener, at et øget sam-
kvem i polaregnene, vil afhænge
af en mindskelse af den internati-
onale spænding, og siger i den for-
bindelse: — Eskimoernes sprog
10
Atdagagdlidtit