Atuagagdliutit - 20.04.1983, Blaðsíða 8

I.A. peKataungigpat
aj omardluinarpoK
partip landstingimut ilaussortartåvisa tamårn
Kularingitdlumarpåt, Siumumutdlo akisusaKaoK
amerdlanerussuteKardlune nålagkersuissungomigssaK. I.A.
aulajangerdlumarsimavoK piumassane
akuerineKartmiardlugit
nålagkersuissunik amerdlaneru-
ssuteKartunik pilersitsisagune Jo-
nathan Motzfeldt isumavdluteKar-
dluinarpoK Inuit AtaKatigingnik.
tåukume inugkat pi Isa u neril ta-
maisa tigumivait. I.A. neKerorfigi-
neKarsinauvoK nalagkersuissu-
ngortitseKataunigssamik. (amå-
naie nåmångilaK. taimatut neKero-
rutcKarnigssaK aitsåt akuerineKar-
sinauvoK Siumut akuerssigpat
I.A.-p piumassai 13-iussut piviu-
ssungortlkumavdlugit ukiul sisa-
mat ingerdlaneråne.
tåssa pissutsit måna taimåuiput
Anisame par tit akornåne.
såkutdKarfingmiut
pigingnigtugssaunerdlo
I.A.-p piumasså sujugdleK nåkåinar-
figiniångitdluinagålo tåssa Siumup a-
torungnaersfsagå såkutoKarfingmiut
Kinersisi'nautitaunerat. piumassat av-
dlat Kinersivingme månåkut atutume
piviussungortineKartugssåt tåssa fol-
ketingip akuerisagå inatsit, nunavti-
nut pigingnigtugssaunermik tamar-
mik nunap inuinut tuniussissoK.
nangminerssorneruvdlutik oicartug-
ssat agdlagfine taimatutdlo inatsissar-
tune kalåtdlisuinaK OKalugtOKardlu-
nilo agdlagtOKåsaoK. GTO-lo tigune-
KåsaoK. nunavtine aningausseriving-
Intet landsstyre
uden om I.A.
Det mener partiets to landstingsmedlemmer og de er
overbevidst om, at det bliver dyrt for Siumut at danne en
flertalsregering. I.A. er helt opsat på at få sine krav opfyldt
For at danne en flertalsregering er
Jonathan Motzfeldt fuldstændig
afhængig af I.A. Det er dem, der
sidder med alle trumferne. Man
kan tilbyde I.A. Landsstyreposter.
Men det er ikke nok. Et sådant til-
bud kan kun accepteres, hvis Siu-
mut indvilger i at gennemføre
I.A.s 13 krav i de kommende fire
år.
Sådan ligger situationen for Anisa-
partierne i øjeblikket.
Basestemmer og
ejendomsretten
I.A.s første og ufravigelige krav er, at
Siumut tilbagekalder basefolkenes
stemmeret. De andre krav, som skal
gennemføres i denne valgperiode er
bl. a. at folketinget vedtager en lov,
hvorved fuld ejendomsret til den
grønlandske jord overdrages til lan-
dets befolkning. Der skal tales og
skrives udelukkende på grønlandsk
på hjemmestyrekontorerne og i land-
stingssalen. Og GTO skal overtages.
Der skal etableres en grønlandsbank
og et forsikringsselskab, drevet af
grønlændere.
— Vore krav på 13 punkter har al-
le ejendomsretten til jorden som fæl-
lesnævner, siger Ancaluk Lynge til
AG. Vi må løse ejendomsretten til
jorden i denne valgperiode. På det
område er vi og Siumut nu kommet
hinanden nærmere. Siumut kræver
nu, at kontoret for mineralske råstof-
fer flyttes til Grønland.
— Hvilket af de 13 krav bliver det
vanskeligste at blive enige om?
— Det bliver nok ændringen af
valgloven.
Baser i Grønland
kan ikke accepteres
Foruden vore konkrete krav ønsker
vi, at landstinget tager spørgsmålet
om baser i Grønland op til drøftelse
siger Anealuk Lynge. Vi kan ikke ac-
ceptere militærbaser i Grønland. De
har ikke noget med forsvar af den
arktiske befolkning at gøre. Baserne
har angrebsformål. USA har valgt
Grønland som sted, hvor Amerika
kan holde styrkeprøve med Sovjet. Vi
ønsker at få forelagt utilslørede
kendsgerninger om de amerikanske
baser i Grønland.
Spørgsmålet vil også blive berørt
på ICCs konference til sommer. Alle-
rede i 1977 krævede ICC, at det ark-
tiske område ikke må forsynes med
militærinstallationer, og bag det krav
stod både Siumut og Atåssut. De er
fare for, at ICCs udtalelser bliver ba-
re tomme ord, hvis de ikke bakkes op
af de grønlandske partier.
Fra sag til sag
— Vil I moderere jeres krav, hvis I
får tilbudt to landsstyreposter?
— Det er ikke givet, at vi skal sige
ja til et sådant tilbud uden videre, si-
ger I.A.s to landstingsmedlemmer
samstemmende. Vi har bestemte
krav. Det er en betingelse, at vi får
vore krav opfyldt, inden vi kan tage
imod eventuelle tilbud om landsstyre-
poster.
— Hvad sker der, hvis forhandlin-
gerne går i hårknude?
— Så må vi samarbejde fra sag til
sag, som vi sagde under valgkampen.
Julut
mik sitdh'maslssarfingmigdlo pilersit-
sissoKåsaoK kalåtdlit ingerdlatånik.
— piumassavta 13-ussut tamarmik
KuleKutaråt nunamik pigingnigtug-
ssaunerup akuerineKarnigsså, Anca-
luk Lynge AG-imut OKarpoK. nuna-
mik pigingnigtugssaunermik apencut
åricigtariaKarpoK ukiut sisamat i-
ngerdlaneråne. tamatumunåkut uva-
gut Siumukutdlo Kanigdleriarsima-
vugut. Siumup måna piumassarå
augtitagssarsiorfingmut agdlagfeicar-
fiup nunavtinut nuneicarnigsså.
— piumassavse tåuko 13-iussut ar-
dlåt isumarcatiglssutiginiåsavdlugo a-
jornakusornerugunarpa?
— Kularnångitsumik Kinersiner-
mik inatsisip avdlångortineKarnigsså.
såkutOKarfit
akuerislnåungilavut
— piumasavta aulajangersimassut
tåuko saniatigut kigsautigårput
landstingip OKatdlisigisagå nunavtine
såkutoKarfingnut tungassut, Artca-
luk Lynge OKarpoK. akuerisinåungi-
larput nunavtine såkutOKarfeicame-
ra. tåuko tungångitdlat issigtune nu-
nagdlit igdlersorneKarnigssånut. så-
kutOKarfit såssussinigssamik sujuner-
taxarput. USA-p nunarput Kinersi-
mavå Sovjetilo sorssugfigssamigtut.
kigsautigårput amerikamiut nunavtj
ne såkutoKarfeKarnerat pivdlugo P3
sissutigssanik erssenearigdluinartuf11
tusardlerneKarnigssarput.
tamatuminga apencut åma erK3
torneKartugssauvoK aussamut If .
ip atautsimérssuarnigssåne. 1977-if11
le ICC-ip piumassarå issigtut
ssuivfigineKåsångitsut sorssungnj-
ssamut atortugssanik. tamånalo S>
mup Atåssutivdlo akuerisimavåt-11
vianauteKarpoK ICC-ip oKauseK31
taisa asule OKardluartårutåinauje
nigssåt nunavtine partinit malingt113
neKartångikunik.
suliamit suliamut
— piumassase migdlisarumårpis^ .
mardlungnik nålagkersuissungortib
nigssamik neKerorfigineKåsaguvse •
— imåingilaK atorfingmik nelie%
ruteKartOKåsagpat tåuna akuerisagå
put. igdlua’tungeKartariaKarpof11
uvagut piumassavta akuerineKafj.
rånik, I.A.-p landstingimut iserti
mardluk OKarput. . .
— isumaKatigingniarnerime aj
nartordluinåsagpata tauva KanoK •
— ajornerpåmik pissoKåsagP
tauva suliagssamit suliagssamut sU
KatigingniartariaKalisaugut, ArK3|1
Lynge OKarpoK.
MANIITSUP
KOMMUNIA
Ved den kommunale forvaltning i Maniitsoq er følgende stil-
ling som assistent ledige til besættelse snarest muligt:
1 stilling som assistent ved kommunens sekretariat. Ar-
bejdsområdet omfatter forefaldende arbejde i sekretariatet
herunder diverse sagsbehandling for udvalg og kommunalbe-
styrelse. Endvidere må den pågældende være indstillet på at
virke som udvalgssekkretær i-fornødent omfang.
1 stilling ved kommunens tekniske forvaltning. Arbejds-
området omfatter her arkivering, maskinskrivning og andet
forefaldende arbejde ved forvaltningen.
1 stilling som assistent ved kommunens skatteforvalt-
ning. arbejdsområdet omfatter primært ligning af lønmodta-
gere og mindre erhvervsdrivende samt forskudsregistrering
m.v.
1 stilling som assistent ved undervisnings- og kulturfor-
valtningen. Arbejdsområdet vil være almindeligt forekom-
mende kontorarbejde inden for forvaltningens område.
Dobbeltsprogede ansøgere vil blive foretrukket.
Ansættelse og aflønning vil finde sted efter overenskomst
mellem Det offentlige Aftalenævn og SIK.
For personer, som er hjemmehørende i Grønland, vil der
blive ydet fri flytning og tiltrædelsesrejse under forudsætning
af 2 års ansættelse ved kommunen. Kommunen kan endvi-
dere være behjælpelig med fremskaffelse af bolig.
Ansøgning bilagt relevante oplysninger om tidligere beskæfh'
gelse samt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsendes til:
Maniitsup kommunea
Box 100 . 3912 Maniitsoq
og skal være kommunen i hænde senest d. 27.04.1983
grønlandsposte1'1
8 NR. 16 1983
ATUAGAG.DLIUTIT