Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 21.02.1995, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 21.02.1995, Qupperneq 3
Nr. 15 • 1995 3 7^ag'ag'c/é/'a C/t GRØNLANDSPOSTEN RAL ikiorsemeqassaaq Royal Arctic Line 1996 sioqqullugu sinneqartuussanngitsoq Umiarsuaatileqatigiit J. Lauritzen-ikkut direktøriat Claus Ipsen oqarpoq NUUK(JB) - Namminersor- nerullutik Oqartussat Royal Arctic Line-mut 100.000.000 kronit tikillugit ikiorsiisariaqalissaaq - taak- kulu oqilisaanikkut ima- luunniit toqqaannartumik ta- piissuteqarnikkut tunniunne- qassapput. Ingerlatseqatigi- iffik 1993-imili - ukioq na- atsorsuiffiusoq 14-inik qa- ammateqartillugu - aallartik- kami amigartoortarsimavoq, 1995-imilu ilanngullugu amigartooruteqartussanng- orluni. Tamanna ajoqutigi- vallaarnavianngilaa, tassami Namminersornerullutik O- qartussat ukiumut 20 millio- ner kroninik .akileraarutit i- lanngullugit erniaqartitsi- sarnissaq qulakkeersimava- at. Tamatumalu saniatigut ingerlatseqatigiiffiup ukiuni pineqartuni amigartoorutai Namminersornerullutik O- qartussat matussusertussaa- vaat. J. Lauritzen-ikkut direk- tøriata nutaap, Claus Ipsen- ip Børsen-imi ilisaritinne- qarnerani Royal Arctic Li- ne-p ingerlanerliornerata u- nikaallassimannginnera pil- lugu paasissutissat saqqum- mermata Nuummi inuus- sutissarsiutinik ingerlataqar- tut ataasiakkaat malinnaallu- artut tupaallaqaat. Taassuma umiarsuaatileqatigiiffik nu- tarteriffigileruttorpaa, nutar- terinermilu uummat kisiat a- tornagu qarasaq ilanngullu- gu atorneqartoq oqaatigaa. Naakkinnittoqarani akisus- saaffinnik ersarilluartunik a- qutsisunut sulisunullu aggu- aassisoqarpoq. Anersaaq il- lernartoq kisimi akisussaa- tinneqarani ajortoortoqartil- Kæmpe efterregning fra RAL fil Hjemmestyret Ingen overskud i Royal Arctic Line før i 1996 siger direktør Claus Ipsen, Rederiet J. Lautitzen NUUK(JB) - Grønlands Hjemmestyre kommer til at hjælpe Royal Arctic Line - enten med lempelser overfor selskabet eller med direkte tilskud - på op imod 100.000.000 kroner. Fra sel- skabets start i 1993 - med et regnskabsår på 14 måneder - til og med i alt fald 1995 vil der være underskud i selska- bet. Men det betyder ikke så meget for resultatet, for hjemmestyret har sikret en forrentning på godt ca. 20 millioner kroner om året, skat medregnet. Herudover skal selskabets underskud gennem alle årene dækkes af hjemmestyret. Oplysningen om den fortstatte nedtur i Royal Arctic Line var tæt på at få et par enkelte opmærksom- me erhvervsfolk i Nuuk til at falde ned af stolen. De sad og læste Børsens portræt af den nye J. Lauritzen-di- rektør, Claus Ipsen. Han er i fuld gang med at omdanne rederiet til en moderne virk- somhed, og det skal mere ske med hjernen ned med hjertet. Ingen sentimentalitet her, men en knivskarp an- svarsfordeling mellem ledel- se og medarbejdere. I erken- delse af, at Helligånden ikke skaber resultater indenfor rederiområdet, er det nød- vendigt at vide, hvem ellers man kan slå ned på, når no- get går galt. I Royal Arctic er noget gået galt, og det er ikke u- muligt, at man har været li- de med svirperen, selvom det må være vanskeligt at hænge nogen bestemt op på, at godsmængderne slog så meget fejl, at rederiets øko- nomiske eksistensgrundlag begyndte at skride. Bare et underskud Et andet resultat er, at Grøn- lands Hjemmestyre nu skal levere økonomisk ressource i størrelsesordenen, der efter det til AG oplyste, nemt kan blive til 60-100 millioner kroner - skat medregnet. J. Lauritzen-direktør Claus Ipsen, gennemgik o- verfor Børsen sin virksom- hed og fortalte om sin stra- tegi. Royal Arctic Line - en blindtarm på J. Lauritzen- koncernen - havde han intet klar strategi for. Blot den nøgterne meddelelse om, at forretningen, som han kal- der den, har lidt under ind- køringsvanskeligheder og stadig giver underskud, og at det tidligst kan rettes op i 1996. Men det kan han na- turligvis ikke stille nogle ga- rantier for, og det var heller ikke meningen med det in- terview. Men det er forurolignede læsning i Grønland, hvor vi ved, hvad det betyder af til- skud fra det offentlige - og altså i sidste ende fra de grønlandske skatteydere. Første lussing i 1993 I juni 1993 - i forbindelse med landstingsforhandlin- gerne - bragte AG en helt tilsvarende historie, hvor da- værende direktør, Jan Cilius Nielsen fra Royal Arctic Li- ne, i en kommentar forklare- de, at 1993 var usædvanlig, og at godsstatistikker og prognoser for 1994 og 1995 lever op til forventningerne. Men sådan er det ikke gået. Halvårsregnskabet for 1993 viser endog et betragteligt underskud set i forhold til de tidligere år, og selvom det kan være vanskeligt at vurdere årsresultatet på den baggrund - især når en væs- entlig del af Royal Artic Li- nes indtægter ifølge Jan Ci- lius Nielsen (juni 1994 - red.) hovedsageligt ligger i en kort periode sent på året - er det i høj grad med til at skærpe opmærksomheden. Forhistorien er den, at re- deriet J. Lauritzen og Grøn- lands Hjemmestyre i forbin- delse med det fælles rederi, Royal Arctic Line, i slutnin- gen af 1992 underskrev en aktionæroverenskomst, af hvilken det fremgik, at åre- ne frem til og med 1995 var en indkøringsfase. I den pe- riode sikrer overenskomsten rederiet en indtjening på 11 procent efter skat af egenka- pitalen. Det er 20 millioner før skat og 13 efter. 20 millioner i hvert af åre- ne 1993, 1994 og 1995 plus diverse underskud i samme årrække kan meget let løbe op til 100 millioner kroner, som Grønlands Hjemmesty- re i en eller form skal udre- de. 7. juni sidste år i forbin- delse med landstingets be- handling af en ændringslov om havneafgift beskrev AG situationen sådan, at Grøn- land som sådan skal betale prisen for underskud og manglende forrentning, og det faldt den daværende di- rektør for brystet. Han skrev i en kommentar, at noget af det jo var skat, og at det øvrige blev betalt af kunder- ne og altså ikke af Grønland som sådan. Men samtlige kunder til Royal Arctic Line's indfør- sler lever af de grønlandske forbrugere, ligesom ekspor- tens indtjening og besparel- ser kommer de grønlandske borgere til gode. Der er altså reelt tale om en omkostning for samfundet - uanset man griber fat i begreber som landskasse, Grønlands Hjemmestyre, forbrugere, borgere, Grønland, samfun- det og så videre. lugu kina akisussaanersoq pau.^ imasarneqarpoq. Roy.i' Arctic Line-mi pis- sutsit ajorsisimasorujus- suupput, aummalu nassius- sat amerlassusaasa kukku- luttorfigineqarujussuarnerini kinarpiaq pisuutissanerlugu ajornartorujussuuvoq, taa- maammallu umiarsua.itile- qatigiiffiup aningaasaqar- nikkut tunngavigisai tutsui- ginarunnaarsimallutik. Amigartoornerinnaavoq Naatsorsuutit inernerisa i- laannissaaq takuneqarsin- naavoq Namminersornerul- lutik Oqartussat aningaasar- passuarnik tapiissuteqartari- aqalersut, AG-mullu ilisi- matitsissutigineqartut malil- lugit aningaasat taakku 60- 100 millioner kroninik a- merlassuseqaleriaannaapput - tassa akileraarutit ilanngul- lugit. J. Lauritzen-ikkut direk- tøriat Claus Ipsen Børsen-i- mit apersorneqarluni sulif- fissuaq namminerlu suliniu- tissani pillugit oqaluttuar- poq. Kisianni Royal Arctic Line - J. Lauritzen-ikkunnut akornutaanerarneqartoq pillugu ersarissunik oqaa- seqarsinnaanngilaq. Taa- maallaalli erseqqippallaan- ngitsumik oqaluttuaraa niu- ertarfimmik taakkartukkani aallartinniarnermini ajor- nartorsiorsimasoq sulilu a- migartooruteqarfiulluni, aatsaalli 1996-imi ingerlal- lualernissaa ilimagalugu. Kisiannili tamanna sooruna- mi qulakkeerlugu oqaatigi- sinnaanngilaa, aammali a- persorneqarnermini tamanna pingaarnerunngitsutut oqaa- tigalugu. Taamaakkaluartorli allaa- serisaq taanna Kalaallit Nu- naanni uisaallatsitsinngit- suunngilaq, nalunngilar- pummi pisortat tapiissute- qartarnerat qanoq isumaqar- nersoq - tassami akileraar- tartut kalaallit tassani pine- qarmata. 1993-imi akimmif- feqaqqaarpoq 1993- imi junimi - inatsisar- tut isumaqatigiinniarneran- nut atatillugu - AG-p oqalut- tuaq matumunnga assingu- soq saqqummiuteqqaarpaa, taamanikkullu Royal Arctic Line-mi direktøriusimasoq Jan Cilius Nielsen oqaase- qartinneqarnermini nassuia- avoq 1993 immikkorluinnaq isigineqassasoq, aammalu 1994- imut 1995-imullu nas- siussanik nalunaarsuinerit ingerlallualernissaat ilima- gineqarsinnaasoq. Taamatul- li pisoqanngilaq. 1993-imi ukiup affaanut naatsorsuuti- ni malunnarluinnarpoq ukiu- nut siuliinut naleqqiullugu annertuumik amigartoorto- qarsimasoq, naallu naatsor- suutit taakku ukiumut naat- sorsuutinut nallersuunneqar- nissaat ajornakusooraluartoq mianersornissaq pisariaqa- lersimasoq nalunarunnaasi- malluni - pingaartumik Jan Cilius Nielsen-ip oqarnera- tut (juni 1994 - aaqq.) Royal Arctic Line-p ukiup naaler- nerani isertitassasa amerla- nersaat kingusinaarsimam- mata. Oqaatigineqartunullu tun- ngavigineqarpoq umiarsuaa- tileqatigiiffiup J. Lauritzen- ikkut aamma Namminersor- nerullutik Oqartussat Royal Arctic Line pilersinnialera- mikku 1992-ip naanerani isumaqatigiissummik atsior- simanerat, tassanilu allassi- mavoq ukiut tulliuttut 1995 tikillugu aallarnisarfittut taa- neqassasut. Piffissami tassa- ni umiarsuaatileqatigiiffik qulakkeeriffigineqarpoq a- ningaasaatinit akileraarut peereerlugu 11 procentiisa i- sertinneqartarnissaat. Taa- maammallu akileraarutit pi- innginnerini isertitat 20 mil- lioner kroniussapput ukiullu tulliani 13-iusussaallutik. 1993-imi, 1994-imi aam- ma 1995-imi isertitassatut naatsorsuutigisat 20 millio- ner kroniusut amigartooruti- nik ilagaanni assigiinngissut 100 millioner kroninngoria- annaavoq. Siorna junip arfineq aap- paani inatsisartut ataatsimii- nerminni umiarsualivimmi- innermut akileraartarnermut inatsisip allannguutissaata suliaraat, tamatumunngalu atatillugu AG-p pissutsit i- matut nassuiaateqarfigai: Kalaallit Nunaata amigarto- orutit erniallu isertinngit- suukkat nammineerluni aki- lertassavai, tamannalu taa- manikkut direktøriusimasup unittoorutigaa. Oqaaseqaati- mini allappoq aningaasat pi- neqartut ilaat akileraarutaa- sut, taakkulu sullitat nam- mineerlutik akilertaraat, taa- maammallu Kalaallit Nu- naata akilerneq ajorai. Kisiannili Royal Arctic Line-p sullitai tamarmik a- tuisartunit kalaallinit napa- tinneqarput, taamatullu ni- oqqutissanit avataaniit tiki- sitanit isertitat sipaarutillu innuttaasunut kalaallinut ilu- aqutissaasut. Taamaammallu landskarsi, Namminersor- nerullutik Oqartussat, atui- sartut, innuttaasut, Kalaallit Nunaat, inuiaqatigiit allallu- unniit eqqartorneqaraluarpa- ta innuttaasut pinngitsoora- tik akiliisussaasut. Ullumikkut timersornerup siumukarnera suli ineriartortikkusullu gu Siumut qinerpara! Jeg støtter videreudvikling af idrætten, derfor stemmer jeg på Siumut! Elvis Høegh-Olsen, 25-inik ukiulik timersortartoq, Qaqortoq Elvis Høegh-Olsen, 25 årig idrætsmand, Qaqortoq

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.