Atuagagdliutit - 21.02.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 15 • 1995
Ca a^a^c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Grønlandsbanken aalisamerup nutarterif-
figineqamissaanut inunikkoortitsivoq
Grønlandsbanken taarsigassarsiarititani uninngatitaanilu assigiinngeqimmata Danmarkimi aningaasat nalingisa al-
lanngorarnerannut malussareqaaq - 1993-imi sinneqartoorluaraluarluni 1994-imi amigartuungaatsiarpoq
NUUK(KK) - Grønlands-
banken taarsigassarsisitsi-
sarnermini mianersorpal-
laarnini pillugu akuttunn-
gitsumik isornartorsiorne-
qartarpoq, massakkullu ka-
laallit aalisarneranni nutar-
terinissamut pisariaqartinne-
qaqisumut 130 millioner
kronit immikkoortinniarlu-
git aalajangerpoq. 1990-ik-
kut ingerlaneranni Kalaallit
Nunaanni aningaaseriviit ta-
matumunnga aningaasarpas-
suarnik annaasaqarsimap-
put.
1994
NUUK(KK) - Grønlands-
banken, der ofte må tage i-
mod hård kritik for sin me-
get forsigtige udlånspolitik,
har øremærket 130 millioner
kroner til en tiltrængt forny-
else i det grønlandske fiske-
ri. Et område, som bankerne
i Grønland i 1990'erne har
tabt millioner af kroner på.
De seneste års vigende re-
jepriser og faldende rejek-
voter har generelt givet en
dårlig økonomi i det ha-
vgående fiskeri. Økonomisk
trængte redere er blevet
tvunget til at udskyde en
række vedligeholdesarbej-
der på de havgående både,
og det er meget lang tid si-
den vi har set en nybygning
i den grønlandske trawler-
flåde.
Der er derfor ingen tvivl
om, at der i den nærmeste
fremtid melder sig et stort
behov for finansiering i
trawlerflåden, og Grønland-
sbanken har forlods meldt
sig med 130 millioner kro-
ner til kreditter, lån og ga-
rantier.
Sporene fra de glade
1980'ere skræmmer altså ik-
ke Grønlandsbanken. 1 1988
slog Grønland bremserne i,
og det ene selskab efter det
andet gik fallit. Grønlands-
banken tabte mange penge -
for eksempel 17,6 millioner
kroner i 1990 og 10,6 milli-
oner kroner i 1991, men i
dag er bankens tab og
hensættelser på dårlige kun-
der nået ned på et niveau,
som banken kan leve med.
»Kun« tre millioner kroner i
Ukiuni kingullerni raajat
akii allanngoraqaat, pisassa-
rititaasullu ikiliartorneri pis-
sutaallutik avataani aalisar-
tut aningaasarliungaatsiarlu-
tik. Umiarsuaatillit aalisari-
utaatitik avataasiutit ani-
ngaasakilliornertik pissuti-
galugu aserfallatsaaliinissat
kinguartitertariaqartarsima-
vaat, kilisaatinillu nutaanik
sanaartornerit piffissami si-
vitsortumi ingerlanneqartar-
simanatik.
Taamaammat siunissami
qaninnerusumi kilisaatinut
afskrivninger og hensættel-
ser blev det til i 1994.
Pengene sat i
obligationer
Grønlandsbanken har ingen
problemer med at finde de
130 millioner kroner til en
fornyelse i fiskeriet.
Bankens årsregnskab for
1994, som netop er blevet
offentliggjort, viser endnu
en gang et meget stort gab
mellem indlån og udlån.
Kunderne har skudt 1.262
millioner kroner i Grøn-
landsbanken, som til gen-
gæld kun har lånt 357 milli-
oner kroner ud, mens andre
188 millioner kroner er stil-
let som garantier.
Det er ikke fordi vi er
særlig gode til at spare op i
Grønland, for bankens ind-
lån stammer først og frem-
mest fra den offentlige sek-
tor og de helt eller delvist
offentlige ejede selskaber.
På grund af det store gab
mellem indlåb og udlån har
Grønlandsbanken placeret
rigtig mange penge i danske
obligationer: Ved udgangen
af 1994 havde banken sat
næsten en milliard grøn-
landske kroner i danske ob-
ligationer, og det er en for-
dobling i forhold til 1993.
Derved er Grønlandsban-
ken også meget følsom o-
verfor kurssvingningerne i
Danmark. I 1993 steg kur-
serne på bankens obligati-
onsbeholdning med 32 mil-
lioner kroner, og årsregnska-
bet kunne bryste sig med et
overskud på 42 millioner
aningaasaliissutissat pisari-
aqartinneqarnerisa nalunaar-
utigineqartalernissaat qulari-
sassaanngilluinnarpoq. Ta-
mannalu peqqutigalugu
Grønlandsbanken akiligas-
sarsisussanut, taarsigassar-
sisussanut qularnaveeqqu-
tinullu atugassanik 130 mil-
lioner kroninik immikkoor-
titsivoq.
1980-ikkunni atugaris-
saarnerup kingunerisai
Grønlandsbanken-ip qunul-
liussimanngilai. Kalaallit
Nunaanni aningaasarissaar-
kroner. 1 1994 faldt kurserne
på grund af en stigning i
renteniveauet, og årsregn-
skabet endte med røde tal og
et underskud på 9 millioner
kroner. Grønlandsbanken
har imidlertid i 1994 omlagt
sine obligationer til papirer
med udløb i 1996 og 1997,
og derfor er kurstabet i an-
det halvår af 1994 blevet be-
grænset betragteligt.
Hjælp dig selv
En forskel på 51 millioner
kroner på regnskaberne fra
1993 og 1994 lyder meget
voldsomt, men det giver nu
ikke anledning til rynkede
pander i banken og dens be-
styrelse. Hen over en årræk-
ke jævner kurserne sig.
Bliver Grønlandsbankens
årsregnskaber renset for dis-
se voldsomme kurssvingnin-
ger, viser konturerne sig af
en bank, som har tilpasset
sig den grønlandske virke-
lighed.
Grønlandsbankens om-
kostninger er faldet fra 61
millioner kroner i 1990 til
45 millioner kroner i 1994.
Det skyldes blandt andet en
halvering af medarbejderne
- fra 110 ansatte i 1990 til
67 ansatte i 1994.
Denne halvering i medar-
bejderstaben har først og
fremmest kunnet gennem-
føres på grund af indførel-
sen af ny teknik. Grønlands-
banken satser i dag på få,
men velkvalificerede medar-
bejdere, og kunderne må
selv klare et stort antal al-
mindelige banksager.
neq 1988-imi unikaallattoq
malunnarsivoq, taamanimi
suliffiit ataasiakkaarlutik a-
kiliisinnaajunnaarnertik u-
nissutigisaqattaarpaat. Grøn-
landsbanken aningaasarpas-
suarnik annaasaqarpoq - as-
sersuutigisinnaavarpullu
1990-imi 17,6 millioninik
aammalu 1991-imi 10,6 mil-
lioninik annaasaqarnera, ul-
lumili aningaaseriviup sul-
litaminnut akiliisinnaanngit-
sunut annaasai illuartitaalu
appangaatsiarsimalermata a-
ningaaserivik malinnaasin-
naalersimavoq. 1994-imi
nalikilliliinernut illuartitsi-
nernullu »taamaallaat 3 mil-
lioner kroninik annaasaqar-
poq.
Pappiaqqanik nalilinnik
pisineq
Aalisamerup iluani nutarte-
rinissamut atugassanik 130
millioner kroninik illuartitsi-
niarnermi Grønlandsbanken
ajornartorsiuteqanngilaq.
Aningaaseriviup 1994-imi
ukiumoortumik natsorsuu-
tai, qanittukkut saqqummi-
unneqartut malillugit taarsi-
gassarsiarititaasut isertullu
assigiinnginnerujussuat
aammaarluni ersersinneqar-
poq.
Grønlandsbanken-ip sul-
litai 1.262 millioner kroni-
nik aningaaserivimmut iloi-
sisimapput, taamaallaalli
357 millioner kroninik taar-
sigassarsisitsisoqarsimavoq,
kiisalu 188 millioner kroni-
nik qularnaveqquusiisoqar-
simalluni.
Imaanngikkaluarpoq Ka-
laallit Nunaanni sipaarner-
luttuugatta taamatut pisoqar-
simasoq, aningaaserivimmi-
mi uninngasuutaasut amer-
lanersaat pisortat suliffeqar-
fiutaannit imaluunniit ilaan-
naasumik pigisaannit ili-
saapput.
Uninngasuutit taarsigas-
sarsiarititaasullu assigiin-
ngissuterujussuat Grøn-
landsbanken-ip qallunaat
pappiaraataannik nalilinnik
pisissutigisimavai: 1994-ip
naanerani aningaaseriviup 1
milliard kroningajaat qallu-
naat pappiaraataannik nali-
linnik pisissutigai, taakkulu
1993-imut naleqqiullugu
marloriaataapput.
Grønlandsbanken taamaa-
lilluni Danmarkimi aningaa-
sat nalingisa allanngorarne-
rinut malussarinnerulerpoq.
1993-imi aningaaseriviup
pappiaraatai nalillit 32 milli-
oner kroninik naleqarput,
taamanilu ukiumoortumik
naatsorsuutit saqqummiun-
neqarnerini 42 millioner
kroninik sinneqartoorsima-
neq tulluusimaarutigisinnaa-
simallugu. 1994-ip erniat
nalingisa qaffannerisigut
pappiaqqat nalingi apparu-
jussuarput, ukiumoortumillu
naatsorsuutit saqqummer-
mata paasinarsivoq 9 millio-
ner kroninik amigartoorto-
qartoq. 1994-imili Grøn-
landsbanken-ip pappiaraati-
ni nalillit pappiaqqanut
1996-imi aamma 1997-imi
aningaasanngorlugit tigusin-
naalerlugit allanngortippai,
taamaammallu 1994-imi u-
kiup affaani kingullermi an-
naasai killeqangaatsiarlutik.
Imminut ikiorit
1993-imi aamma 1994-imi
naatsorsuutit assigiinngissu-
taat 51 millioner kronit a-
merlasoorsuartut nipeqarput,
taamaakkaluartorli aningaa-
seriviup siulittaasuisa anni-
laanganartoqartinngilaat. U-
kiut tulliuttut ingerlanerini
aningaasat nalingisa aaqqik-
kumaarpaat.
Grønlandsbankip ukiu-
moortumik naatsorsuutai a-
ningaasat nalingisa allan-
ngorarujussuarnerinit iluar-
siiffigineqarpata aningaaser-
iviup suleriaasia kalaallit a-
tugaannut naleqquttunngor-
simassaaq.
Grønlandsbankip aningaa-
sartuutai 1990-imi 61 milli-
oner kroniuusimallutik ikile-
riartut 1994-imi 45 millio-
ner kroninut ikileriarput. Ta-
matumunngalu peqqutaavoq
sulisut affaannanngortinne-
qarnerat - 1990-imi sulisut
110-iusimallutik 1994-imi
67-iinnanngortinneqarlutik.
Sulisut affaannanngor-
tinneqarnerinut peqqutaa-
nerpaasoq tassaavoq suleria-
atsimik nutaamik atuutitsi-
lerneq. Ullumikkut Grøn-
landsbanken-ip anguniagar-
aa ikittunnguanik, piginnaa-
neqarluartunilli sulisoqaler-
nissani, aningaaserivimmilu
suliasssat nalinginnaanerit
sullitaasut namminneq isu-
magisariaqartalissavaat.
Grønlandsbanken ullumikkkut nuna tamakkerlugu 26-inik aningaasanik tigusiffiusartunik. au-
tomateqarpoq, qaammatillu ingerlanerani aningaasanik tigusisut 100.000-uusarput. Atortut
taakku atulernerisigut check-it atorlugit akiliisarnerit ikilingaatsiarput.
Grønlandsbanken liar i dag 26 pengeautomater i drift over hele landet, og i løbet af en
måned bliver der næsten 100.000 gange trukket penge ud af automaterne. I takt med anven-
delsen af de elektroniske banksystemer falder brugen af checks betydeligt. (Ass./Foto: Knud
Josefsen).
Grønlandsbanken har
øremærket millioner
til fornyelse i fiskeriet
Grønlandsbankens store gab mellem indlån og udlån gør
den meget følsom overfor kurssvingninger i Danmark -
Det gav et flot overskud i 1993 og et slemt underskud i