Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 21.02.1995, Síða 6

Atuagagdliutit - 21.02.1995, Síða 6
6 Nr. 15 • 1995 Ca a^a^c/é/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Grønlandsbanken aalisamerup nutarterif- figineqamissaanut inunikkoortitsivoq Grønlandsbanken taarsigassarsiarititani uninngatitaanilu assigiinngeqimmata Danmarkimi aningaasat nalingisa al- lanngorarnerannut malussareqaaq - 1993-imi sinneqartoorluaraluarluni 1994-imi amigartuungaatsiarpoq NUUK(KK) - Grønlands- banken taarsigassarsisitsi- sarnermini mianersorpal- laarnini pillugu akuttunn- gitsumik isornartorsiorne- qartarpoq, massakkullu ka- laallit aalisarneranni nutar- terinissamut pisariaqartinne- qaqisumut 130 millioner kronit immikkoortinniarlu- git aalajangerpoq. 1990-ik- kut ingerlaneranni Kalaallit Nunaanni aningaaseriviit ta- matumunnga aningaasarpas- suarnik annaasaqarsimap- put. 1994 NUUK(KK) - Grønlands- banken, der ofte må tage i- mod hård kritik for sin me- get forsigtige udlånspolitik, har øremærket 130 millioner kroner til en tiltrængt forny- else i det grønlandske fiske- ri. Et område, som bankerne i Grønland i 1990'erne har tabt millioner af kroner på. De seneste års vigende re- jepriser og faldende rejek- voter har generelt givet en dårlig økonomi i det ha- vgående fiskeri. Økonomisk trængte redere er blevet tvunget til at udskyde en række vedligeholdesarbej- der på de havgående både, og det er meget lang tid si- den vi har set en nybygning i den grønlandske trawler- flåde. Der er derfor ingen tvivl om, at der i den nærmeste fremtid melder sig et stort behov for finansiering i trawlerflåden, og Grønland- sbanken har forlods meldt sig med 130 millioner kro- ner til kreditter, lån og ga- rantier. Sporene fra de glade 1980'ere skræmmer altså ik- ke Grønlandsbanken. 1 1988 slog Grønland bremserne i, og det ene selskab efter det andet gik fallit. Grønlands- banken tabte mange penge - for eksempel 17,6 millioner kroner i 1990 og 10,6 milli- oner kroner i 1991, men i dag er bankens tab og hensættelser på dårlige kun- der nået ned på et niveau, som banken kan leve med. »Kun« tre millioner kroner i Ukiuni kingullerni raajat akii allanngoraqaat, pisassa- rititaasullu ikiliartorneri pis- sutaallutik avataani aalisar- tut aningaasarliungaatsiarlu- tik. Umiarsuaatillit aalisari- utaatitik avataasiutit ani- ngaasakilliornertik pissuti- galugu aserfallatsaaliinissat kinguartitertariaqartarsima- vaat, kilisaatinillu nutaanik sanaartornerit piffissami si- vitsortumi ingerlanneqartar- simanatik. Taamaammat siunissami qaninnerusumi kilisaatinut afskrivninger og hensættel- ser blev det til i 1994. Pengene sat i obligationer Grønlandsbanken har ingen problemer med at finde de 130 millioner kroner til en fornyelse i fiskeriet. Bankens årsregnskab for 1994, som netop er blevet offentliggjort, viser endnu en gang et meget stort gab mellem indlån og udlån. Kunderne har skudt 1.262 millioner kroner i Grøn- landsbanken, som til gen- gæld kun har lånt 357 milli- oner kroner ud, mens andre 188 millioner kroner er stil- let som garantier. Det er ikke fordi vi er særlig gode til at spare op i Grønland, for bankens ind- lån stammer først og frem- mest fra den offentlige sek- tor og de helt eller delvist offentlige ejede selskaber. På grund af det store gab mellem indlåb og udlån har Grønlandsbanken placeret rigtig mange penge i danske obligationer: Ved udgangen af 1994 havde banken sat næsten en milliard grøn- landske kroner i danske ob- ligationer, og det er en for- dobling i forhold til 1993. Derved er Grønlandsban- ken også meget følsom o- verfor kurssvingningerne i Danmark. I 1993 steg kur- serne på bankens obligati- onsbeholdning med 32 mil- lioner kroner, og årsregnska- bet kunne bryste sig med et overskud på 42 millioner aningaasaliissutissat pisari- aqartinneqarnerisa nalunaar- utigineqartalernissaat qulari- sassaanngilluinnarpoq. Ta- mannalu peqqutigalugu Grønlandsbanken akiligas- sarsisussanut, taarsigassar- sisussanut qularnaveeqqu- tinullu atugassanik 130 mil- lioner kroninik immikkoor- titsivoq. 1980-ikkunni atugaris- saarnerup kingunerisai Grønlandsbanken-ip qunul- liussimanngilai. Kalaallit Nunaanni aningaasarissaar- kroner. 1 1994 faldt kurserne på grund af en stigning i renteniveauet, og årsregn- skabet endte med røde tal og et underskud på 9 millioner kroner. Grønlandsbanken har imidlertid i 1994 omlagt sine obligationer til papirer med udløb i 1996 og 1997, og derfor er kurstabet i an- det halvår af 1994 blevet be- grænset betragteligt. Hjælp dig selv En forskel på 51 millioner kroner på regnskaberne fra 1993 og 1994 lyder meget voldsomt, men det giver nu ikke anledning til rynkede pander i banken og dens be- styrelse. Hen over en årræk- ke jævner kurserne sig. Bliver Grønlandsbankens årsregnskaber renset for dis- se voldsomme kurssvingnin- ger, viser konturerne sig af en bank, som har tilpasset sig den grønlandske virke- lighed. Grønlandsbankens om- kostninger er faldet fra 61 millioner kroner i 1990 til 45 millioner kroner i 1994. Det skyldes blandt andet en halvering af medarbejderne - fra 110 ansatte i 1990 til 67 ansatte i 1994. Denne halvering i medar- bejderstaben har først og fremmest kunnet gennem- føres på grund af indførel- sen af ny teknik. Grønlands- banken satser i dag på få, men velkvalificerede medar- bejdere, og kunderne må selv klare et stort antal al- mindelige banksager. neq 1988-imi unikaallattoq malunnarsivoq, taamanimi suliffiit ataasiakkaarlutik a- kiliisinnaajunnaarnertik u- nissutigisaqattaarpaat. Grøn- landsbanken aningaasarpas- suarnik annaasaqarpoq - as- sersuutigisinnaavarpullu 1990-imi 17,6 millioninik aammalu 1991-imi 10,6 mil- lioninik annaasaqarnera, ul- lumili aningaaseriviup sul- litaminnut akiliisinnaanngit- sunut annaasai illuartitaalu appangaatsiarsimalermata a- ningaaserivik malinnaasin- naalersimavoq. 1994-imi nalikilliliinernut illuartitsi- nernullu »taamaallaat 3 mil- lioner kroninik annaasaqar- poq. Pappiaqqanik nalilinnik pisineq Aalisamerup iluani nutarte- rinissamut atugassanik 130 millioner kroninik illuartitsi- niarnermi Grønlandsbanken ajornartorsiuteqanngilaq. Aningaaseriviup 1994-imi ukiumoortumik natsorsuu- tai, qanittukkut saqqummi- unneqartut malillugit taarsi- gassarsiarititaasut isertullu assigiinnginnerujussuat aammaarluni ersersinneqar- poq. Grønlandsbanken-ip sul- litai 1.262 millioner kroni- nik aningaaserivimmut iloi- sisimapput, taamaallaalli 357 millioner kroninik taar- sigassarsisitsisoqarsimavoq, kiisalu 188 millioner kroni- nik qularnaveqquusiisoqar- simalluni. Imaanngikkaluarpoq Ka- laallit Nunaanni sipaarner- luttuugatta taamatut pisoqar- simasoq, aningaaserivimmi- mi uninngasuutaasut amer- lanersaat pisortat suliffeqar- fiutaannit imaluunniit ilaan- naasumik pigisaannit ili- saapput. Uninngasuutit taarsigas- sarsiarititaasullu assigiin- ngissuterujussuat Grøn- landsbanken-ip qallunaat pappiaraataannik nalilinnik pisissutigisimavai: 1994-ip naanerani aningaaseriviup 1 milliard kroningajaat qallu- naat pappiaraataannik nali- linnik pisissutigai, taakkulu 1993-imut naleqqiullugu marloriaataapput. Grønlandsbanken taamaa- lilluni Danmarkimi aningaa- sat nalingisa allanngorarne- rinut malussarinnerulerpoq. 1993-imi aningaaseriviup pappiaraatai nalillit 32 milli- oner kroninik naleqarput, taamanilu ukiumoortumik naatsorsuutit saqqummiun- neqarnerini 42 millioner kroninik sinneqartoorsima- neq tulluusimaarutigisinnaa- simallugu. 1994-ip erniat nalingisa qaffannerisigut pappiaqqat nalingi apparu- jussuarput, ukiumoortumillu naatsorsuutit saqqummer- mata paasinarsivoq 9 millio- ner kroninik amigartoorto- qartoq. 1994-imili Grøn- landsbanken-ip pappiaraati- ni nalillit pappiaqqanut 1996-imi aamma 1997-imi aningaasanngorlugit tigusin- naalerlugit allanngortippai, taamaammallu 1994-imi u- kiup affaani kingullermi an- naasai killeqangaatsiarlutik. Imminut ikiorit 1993-imi aamma 1994-imi naatsorsuutit assigiinngissu- taat 51 millioner kronit a- merlasoorsuartut nipeqarput, taamaakkaluartorli aningaa- seriviup siulittaasuisa anni- laanganartoqartinngilaat. U- kiut tulliuttut ingerlanerini aningaasat nalingisa aaqqik- kumaarpaat. Grønlandsbankip ukiu- moortumik naatsorsuutai a- ningaasat nalingisa allan- ngorarujussuarnerinit iluar- siiffigineqarpata aningaaser- iviup suleriaasia kalaallit a- tugaannut naleqquttunngor- simassaaq. Grønlandsbankip aningaa- sartuutai 1990-imi 61 milli- oner kroniuusimallutik ikile- riartut 1994-imi 45 millio- ner kroninut ikileriarput. Ta- matumunngalu peqqutaavoq sulisut affaannanngortinne- qarnerat - 1990-imi sulisut 110-iusimallutik 1994-imi 67-iinnanngortinneqarlutik. Sulisut affaannanngor- tinneqarnerinut peqqutaa- nerpaasoq tassaavoq suleria- atsimik nutaamik atuutitsi- lerneq. Ullumikkut Grøn- landsbanken-ip anguniagar- aa ikittunnguanik, piginnaa- neqarluartunilli sulisoqaler- nissani, aningaaserivimmilu suliasssat nalinginnaanerit sullitaasut namminneq isu- magisariaqartalissavaat. Grønlandsbanken ullumikkkut nuna tamakkerlugu 26-inik aningaasanik tigusiffiusartunik. au- tomateqarpoq, qaammatillu ingerlanerani aningaasanik tigusisut 100.000-uusarput. Atortut taakku atulernerisigut check-it atorlugit akiliisarnerit ikilingaatsiarput. Grønlandsbanken liar i dag 26 pengeautomater i drift over hele landet, og i løbet af en måned bliver der næsten 100.000 gange trukket penge ud af automaterne. I takt med anven- delsen af de elektroniske banksystemer falder brugen af checks betydeligt. (Ass./Foto: Knud Josefsen). Grønlandsbanken har øremærket millioner til fornyelse i fiskeriet Grønlandsbankens store gab mellem indlån og udlån gør den meget følsom overfor kurssvingninger i Danmark - Det gav et flot overskud i 1993 og et slemt underskud i

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.