Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 21.02.1995, Page 10

Atuagagdliutit - 21.02.1995, Page 10
Byerne med flest selvmord Statistikkerne viser at Nuuk, Ilulissat og Ammassalik har den tvivlsomme ære at ligge på førstepladserne i antallet af selvmord Nr. 15 • 1995 Tarnip pissusaanik ilisimasoq Inge Lynge »Peqqinnissaq«- mut oqaluttuarpoq ullutsinni inuusuttut akornanni persuttaa- nerpassuarnut, toqutsinernut imminornernullu ineriartor- nermi ajornartorsiutit kiserliornerillu pissutaaqataalluin- narmata. Psykiater Inge Lynge fortæller i »Peqqinnissaq«, at udvik- lingsproblemer og ensomhed ligger til årsag for volden, mordene og selvmordene blandt de unge i dag. (Ass./Foto: Knud Josefsen) NUUK(MLA) - Specielt N- uuk, Ilulissat og Ammassal- ik er præget af selvmord. Et fælles træk for de tre kom- muner, er en markant stig- ning i antallet af selvmord i første halvår 94. I Nuuk og Ammassalik kommuner for- dobles antallet, mens antal- let i Ilulissat kommune tred- obles. Mange gange om året, nærmest i sæsoner, må poli- tiet rykke ud til folk, der øn- sker at at gøre en ende på deres liv. - Vi får opringninger fra folk, unge mænd især, der vil begå selvmord, og det sker som regel om efteråret og om foråret - og så i øvrigt når det er fuldmåne, fortæller Politiassistent I I- lulissat, Anthon Frederik- sen. Også politiet i Nuuk ken- der dette mønster. - Jeg me- ner ikke det hovedsageligt er unge, der ønsker at tage deres liv. Vi ser lige så tit at den ældre aldersgruppe går med de samme tanker, men for alle gælder, at de i langt de fleste tilfælde er påvirket af spiritus, fortæller vicepo- litikommissær Akkaaraq Skifte. Ud fra rapporter hos poli- tiet i Nuuk, kunne Akkaaraq fortælle, at der i hele 1994 var ti fuldbyrdede selvmord i kommunen. Den yngste var 15 og den ældste 46. Gennemsnitsalderen for de omkomne er 30,5 år. Vil ikke snakke Når politiet får en opring- ning fra en selvmorder, un- dersøger de om truslen er al- vorlig, ved at køre ud og ta- le med vedkommende. I langt de fleste tilfælde lyk- kes det at tale personen fra ideen, mens det andre gange bliver nødvendigt at kontak- te en læge eller slægtning, der kan tale med vedkom- mende. - Det sker også at nogle slet ikke vil tale med os, selvom de selv har ringet. Han eller hun er meget inde- sluttet og vil hellere holde sine problemer for sig selv. På den måde kommer vi ik- ke til bunds i sagen, og kan så risikere at vedkommende begår selvmord på et senere tidspunkt, fortæller Akkaar- aq Skifte. I Peqqinnissaq nummer fire af 1994 taler psykiater Inge Lynge om helt andre årsager til »selvmord« før i tiden sammenlignet med selvmord i dag. I gamle da- ge valgte man til sidste selv at dø for ikke at ligge sam- fundet til byrde. - Udviklingsproblemer og ensomhed er fællesnævnere for de problemer de unge kommer ud for i dag, når de begår selvmord eller bliver dømt for vold eller drab, si- ger Inge Lynge i Peqqinniss- aq. Udviklingen er en dårlig undskyldning I den første artikel fra tema- serien Selvmord taler psy- kolog på Dronning Ingrids Hospital Ernst Peilmann om det sociale netværk. Han nævner at det sociale net- værk, det vil sige parfor- hold, familie, venner, bolig, uddannelse, arbejde og øko- nomi, spiller en stor rolle for den enkelte. Hvis en person har det skidt med sig selv, og oveni møder modstand indenfor flere af de områder, det sociale netværk består af, kan det resultere i, at per- sonen måske får lyst til at tage sit liv. - I Nuuk er der nogle helt andre forhold end for ek- sempel i bygderne. Der bor mange meget forskellige mentalitetsgrupper, der nok har givet Nuuk lidt af et kul- turchok, og sammenholdet er ikke helt så tæt som i mindre byer. Hvis man ikke følger med i den teknologi- ske udvikling og lever op til det krævende samfund vi le- ver i, kan man hurtigt sakke bagud, fortæller Akkaaraq Skifte. - Den hurtige udvikling bremser ikke op for enkelte personer, og på den måde kan flere let gå i stå og der- med komme ind i en krise, siger politiassistent Anthon Frederiksen, Ilulissat. - ilulissat er hurtigt blevet en større by, fordi folk flyt- tede hertil da Qullissat og flere bygder gennem tiden er blevet lukket. De folk, der blev tvangsflyttet hertil, føler sig nok ikke hjemme, og det må også påvirke de- res efterkommere. Det er samtidig en gruppe, der let- tere kommer ud i kriminali- tet Familienetværket Ernst Peilmann nævnte også at familierne som regel er s- tørre i bygderne end i byer- ne, og dermed er der flere til at værne om hinanden. Folk, der lever med familien i en bygd, har således et stærke- re socialt netværk, end folk der lever uden familie i stor- byerne. - Jeg tror at mange, speci- elt her i Nuuk, har svært ved at være åbne, mener Akka- araq Skifte. - fordi byen er stor i for- hold til de grønlandske for- hold. Der bliver større af- stand mellem folk, og de mangler tillid til hinanden, siger Akkaaraq Skifte. Embedslæge Flemming Stenz siger, at vi ikke kan blive ved med at bruge den hurtige udvikling og kultur- sammenstødet som und- skyldning. Problemet er, at ét selvmord hurtigt kan star- te en modebølge, som det skete i Ilulissat da en hel gruppe unge mænd tog de- res liv. - Problemet ligger ikke i de enkelte kommuner, men i at det simpelthen er blevet moderne at begå selvmord, hævder embedslægen. Vi skal løse vore proble- mer Politiet i Ammassalik tager ud til de unge og holder fo- redrag om selvmord. - Al udvikling foregår på Vestkysten, vi er meget iso- lerede herovre, og jeg mener det kan være årsagen til de mange selvmord. I 1994 havde vi 11 selvmord og vi arbejder på, at få tallet ned, på det sociale område får vi megen hjælp fra kommunen, og der er oplysning gennem TV og radio, fortæller Stati- onsle'der ved politiet i Am- massalik Kristian Singertat. Akkaaraq Skifte i Nuuk siger sammenfattende, at han og hans kolleger tit op- dager, at dem man kan be- tegne som selvmordskandi- dater, ofte går med personli- ge problemer, som de ikke får løst og aldrig slipper af med. De hober sig op og bli- ver uoverstigelige hindrin- ger, og har de pågældende ingen at snakke med om det, kommer de aldrig ud af pro- blemerne. Anthon Frederiksen fra I- lulissat siger, at der skal de- batteres mere og oplyses mere gennem åbne debatter. - Jeg bemærkede nemlig at det hjalp, da der blev debat- teret meget i foreningerne her i Ilulissat, siger Anthon Frederiksen. Statistikkerne viser at i hele 90, første halvår 93 og første halvår 94 var antalle- ne af selvmord højest i Ilu- lissat. Modedillen Flemming Stenz mener at det er »selvmords-modedil- len« der skal kigges nærme- re på, hvis man skal løse problemet eller mindske an- tallene. Psykiateren Inge Lynge sagde til Peqqinnissaq: - Vi lever i et samfund i dag, hvor vi skal rustes på en an- den måde til at kunne rum- me modsætninger og til at træffe nogle personlige valg. Det er en udvikling, som skal startes tidligt. Den tra- ditionelle opdragelse, som vi kender, kan være et ud- mærket udgangspunkt, men der skal mere til end det. Noget, der følger op på op- dragelsen og på børn og un- ges behov i deres omgang med andre mennesker. I dag sker der måske end- da det modsatte, at livet er blevet så opsplittet og så forvirret, at børn ikke får den trygge tidlige start, og de får ikke engang det grundlag af tryghed og tillid til andre mennesker, som er fundamentet for at gå videre og kunne klare konflikter, modsætninger og tab, slutter Inge Lynge. KREDSDOMMEREN RETSKREDS - VI Postboks 1040 3900 Nuuk Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Ste- phen Johan Adam Karl Josefsen, cpr. nr. 280318-2291, i Nuuk, boende Ilivinnguaq 05, 3900 Nuuk, der afgik ved døden den 31. oktober 1994 indkaldes herved til med 6 måneders varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav o- verfor Nuuk kredsret, Box 1040, 3900 Nuuk. Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger. Proklamet er præklusivt for kreditorer. Grønlands Landsret den 14. februar 1995. Distriktsfordeling af selvmord Antai pr. halvår fra 1990-1994 12 10 8 Qaqorloq Maniitsoq Kangaatslaq I Oasiaguirtngult 1 Oøqortarsuaq Ilulissat Uparnavlk I Ammassalik Uummannaq Qaanaaq Distrikter Halvår ttø i ti. 00 g 2. h. 00 ø I fl.ot 5B 2. h 01 ■ 1. h. 02 CD 2.11.02 [tø] I. h. 03 CS3 2.11.03 SS 1.0.04 [j 2.0.04 Titartakkami takuneqarsinnaapput 1990-mit 94-ip affaata siulliup tungaaanut imminortut amerlassusaat nunap aggornerinut nalunaarsukkat. Nuup, Ilulissat aamma Tasiilap kommuuniini 1994-mi imminortut amerleriarsimammata takussaalluarput. Søjlediagrammet viser antal selvmord, fordelt på distrikter, fra 1990 til første halvår 1994. Det ses tydeligt at Nuuk, Ilulissat og Ammassalik kommuner havde en markant stigning af selvmord i 1994.(Figur 5 fra »USI«, oktober 1994)

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.