Atuagagdliutit - 10.09.1998, Blaðsíða 32

Nunarput qussoqarsimavoq
Sermersuaq uumasunik qangaaniilli nungoreersunik
toqqortaqarunarpoq
NUUK(KK) - Amerikarmiup
filmiliornermik ilitsersuisar-
tup Steven Spielsberg-ip, qa-
ngarsuaq uumasuusimasunik
uummartitseqqinneq pillugu
filmiliaa »Jurassic Park« i-
nuppassuit takusimavaat, kisi-
anni aamma Kalaallit Nunaat
namminerisaminik taamaattu-
mik filmiuteqarpoq.
Sermersuarmi ilisimasas-
sarsiortartut pingasut Henrik
Højmark, Jørgen Peter Niel-
sen aamma Niels Reeh qussuit
marluk immikkut qarlortaasil-
lit Kangerlussuup eqqaani ser-
mersuarmi qerrussimasut nas-
saarigamikkit tupaallaqaat.
Qussuit takoqqaaraanni
ukiut kingulliit ilaanni sermer-
suarmi toqusimasutut isikko-
qarput, kisianni timmissat
taakku sermimut qerrussi-
mapput, sermimillu ilisima-
tuut nalunngilaat ukiunik tu-
sintilinnik arlalinnik pisoqaas-
suseqartut.
Timmissat qerisut marluk
taakku mianersortumik sermi-
mit kaanngartinneqarput, suli-
lu qerisut København-imi
Zoologisk Museum-imukaan-
neqarlutik.
Misissoqqissaamerini paa-
sineqarpoq taakku qussuusut
immikkut qarlortaasillit, Kul-
stof-14-ilu atorlugu pisoqaa-
susaannik misissuinermi paa-
sineqarpoq, timmissat ukiut
2.000-it sinnerlugit matuma
siomatigut sermimi toqusima-
sut.
- Nalunngilarput timmiar-
passuit ingerlaartillutik Ser-
mersuaq qulaattaraat, Morten
Meldgaard, Dansk Polarcen-
ter-imeersoq quppersakkamut
Polarfronten-imut taama oqar-
poq. Qussuit taakku sermeq
qulaallugu ingerlaarsimassa-
sut ilimanarpoq. Silarlunnera
qasunertillu pissutigalugit ser-
mimut missimassapput, tim-
meqqinnissaminnullu nukis-
saqarsimassanatik. Issip tim-
missat nukillaartissimassavai,
apummillu qallemeqariartu-
aarsimassapput, sermersuullu
oqaluttuarisaanermut tunnga-
sunik toqqortaanut ilanngussi-
massallutik.
Tuttu
Aamma uumasut miluumasut
angisuut sermersuakkoortarsi-
mapput.
Tuttup saarngi neqitallit
ukiunik 4.000-inik pisoqaas-
susillit Ilulissat eqqaanni ser-
mersuup quppaata killingani
katersomeqarput, 1995-imilu
Kalaallit Nunaata avannaani
Hans Tausen Iskappe-mi
umimmak qerisoq meqqui
ilanngullugit suli ilivitsuusoq,
ukiunik 800-nik pisoqaassu-
silik nassaarineqarpoq.
Kalerriisoqanngilarli uuma-
sunik ilisimatuut taassuma ne-
qaa ussersimaneraat. Neqip
ullussaa qaangiuterujussua-
reeraluartoq imaassinnaavoq
uumasutoqqap ukiunik tusin-
tinik pisoqaassusillip neqaa
mamassasoq. Imaluunniit?
Timmissat uumasullu mi-
luumasut nassaarineqamerini
uumasuaqqat allat, soorlu qu-
artat, nannut uumasui assigi-
saallu sermersuup sinaani ta-
sinngortannguani nassaarine-
qarput, taakkulu aamma ser-
mip itinerusortaani nassaas-
saapput.
Qerititsivimmi
- Kalaallit Nunaata sermersu-
ani uumasorpassuamik suli al-
lanik qerisoqarsimanissaa qu-
larineqanngilaq, Morten
Meldgaard AG-mut oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni nunap
ilua qeriuaannartoq naasut
timmissallu amerlaqisut sinni-
kuinik allanngomeqanngitsu-
nik peqarpoq. Kalaallit Nu-
naata avannarpiarsuani orpik-
kat, sullinerit ukallillu sinni-
kui qerisut ukiut 1 millionit
missaannik pisoqaassusillit
tusaamasaapput, aammalu ki-
taani attakut qerisut saanemik,
nutsanik, amemik, kukinnik
issittullu uumasuisa allat sin-
nikuinik akullit ukiunik tusin-
tinik arlalinnik pisoqaassusil-
lit nassaarineqarsimapput.
- Kalaallit Nunaanni silaan-
naq ukiut 100.000-it matuma
siomatigut kissassimavoq, nu-
nap ilarujussua sermimit qu-
laarsimallugu, immaqalu ser-
mersuaq marlunngorlugu
avissimallugu, Morten Meld-
gaard oqarpoq.
- Silaannaap kiannerata na-
Sermersuarmi ilisimasassarsiortut pingasut qussunnik
immikkut qarlortaasilinnik marlunnik nassaaramik tupaal-
laqaat. Allaanngilaq taakku sioma toqusimasut, kisianni
ukiut 2.000-it sinnerlugit pisoqaassuseqarput.
Tre glaciologer kiggede en ekstra gang, da to sangsvaner
stak næbbet ud af Indlandsisen. Svanerne så ud til at være
omkommet sidste år, men de var i virkeligheden over 2.000
år gamle.
laani uumasorpassuit inuussu-
tissaqarluarsimapput, taakku-
lu saqqummissagunarput. Ka-
laallit Nunaanni aatsitassanik
ujarlertitsineq iluatsilluarsi-
mavoq, immaqalu aamma qa-
nga uumasunik ujarlertitsineq
iluatsissinnaavoq.
- Inuit pinngortitami anga-
laartartut sermersuarmi uuma-
sunik nuisunik alaatsinaannis-
saannik qinnuigaagut, Morten
Meldgaard AG-mut oqarpoq.
Nassaartup Nuummi Pinngor-
titaleriffimmut imaluunniit
Københavnimi Zoologisk
Museum-imut attaveqarnis-
saasa tungaanut nassaarine-
qartut qeriinnamissaat pingaa-
mteqarpoq. Uumasut timaat
qanganitsat qeriinnanngikku-
nik sukkasoomjussuarmik a-
siusussaapput.
- Uumasut ukiuni tusintilin-
ni qerisimasut soqutiginartor-
passuamik imaqartarput. Ti-
mini qerisuni kingomuttakka-
nik nassaarsinnaaneq periar-
fissaavoq, taamaalillutalu ti-
mip ineriartomera qallilluin-
narlugu misissorsinnaavarput.
- Kiisalu nassaat uumasut
qangarsuaq siaruartamerannut
ingerlaartarnerannullu ilisi-
masatsinnut ilapittuutigisin-
naavagut, Morten Melgaard
oqarpoq.
Kiliffassuit
- Kiliffassuaq tassaavoq nag-
guaatsut ilaat qangarsuarli
kalaallit Alaskamit Sibiriamil-
lu nassarsimasaat peerute-
reersorlu, nunanilu taakkuna-
ni kiliffassuit timaannik ma-
sarsuit qeriuaannartut aakki-
artomerini nuisartunik ukiu-
nik tusintilinnik pisoqaassusi-
linnik nassaartoqartareerpoq,
Morten Meldgaard Polarfron-
ten-imut oqarpoq.
Sermersuup sinaani tullerii-
aarilluni ujarlemeq qulaman-
ngitsumik timmissanik uuma-
sunillu miluumasunik qerisu-
nik allanik nassaarfiujumaar-
poq.
- Nalunaqaarlu!
- Imaassinnaavoq Kalaallit
Nunaata ilaani kiliffassuaq
nassaarineqamissaminut utaq-
qiinnartoq!
2.000 år gammel svanesang vakt til live
Måske gemmer Indlandsisen på forlængst uddøde dyr
1995-imi umimmak Hans Tausen Iskappe-mi nassaarineqa-
rami niaqua nuisavoq. Kulstof-14 atorlugu pisoqaassusaa-
nik misissuinermi paasineqarpoq, umimmak taanna ukiuni
800-ni sermimi qerrussaasimasoq.
Kadaveret afen moskusokse stak hovedet frem på Hans
Tausen Iskappe i 1995. En Kulstof-14 datering viste, at
kadaveret har ligget indefrosset i 800 år.
NUUK(KK) - Mange har set
den amerikanske instruktør
Steven Spielbergs film Juras-
sic Park, der handler om for-
historiske dyr, som bliver
vakt til live, men Grønland
har såmænd også sin egen ud-
gave af filmen.
De tre glaciologer Henrik
Højmark, Jørgen Peter Niel-
sen og Niels Reeh lurede
ihvertfald en ekstra gang, da
de fandt to døde sangsvaner
indefrosset i Indlandsis ved
Kangerlussuaq.
Umiddelbart så svanerne
ud til at være omkommet på
isen indenfor det sidste år,
men fuglene var indefrosset i
is, som de tre is-kendere vid-
ste var flere tusinde år gam-
mel.
De to dybfrosne fugle blev
forsigtigt hakket fri af isen og
i frossen stand bragt til Zoolo-
gisk Museum i København.
En nærmere undersøgelse
viste, at det drejede sig om
sangsvaner, og en Kulstof-14
datering afslørede, at fuglene
havde lagt i isen i mere end
2.000 år.
- Vi ved, at mange fugle på
deres træk krydser Indlands-
isen, siger Morten Meldgaard
fra Dansk Polarcenter til bla-
det Polarfronten. Det er sand-
synligt, at sangsvanerne har
været på vej over isen. Dårligt
vejr og almindelig udmattelse
kan have tvunget dem ned, og
de har så ikke haft kræfter til
atter at gå på vingerne. Kul-
den har lammet fuglene, og
sneen har stille dækket dem
til og indlemmet dem i isens
historiske arkiv.
Rensdyr
Også store pattedyr har fundet
vej ind i isen.
Skeletter af et 4.000 år
gammel rensdyr med påsid-
dende kødrester blev opsam-
let langs en spalte ved Ind-
landsisen nær Ilulissat, og på
Hans Tausen Iskappe i Nord-
grønland blev der i 1995 fun-
det en 800 år gammel, men
velbevaret moskusokse ned-
frosset med pels og det hele.
Der er dog ingen meldinger
om, at zoologerne har smagt
på de dybfrosne dyr. Selv om
datomærkningen forlængst er
udløbet, kunne det være en
kulinarisk oplevelse at smage
på tusindårig gamle dyr. Eller
hvad?
Til fundet af fugle og patte-
dyr skal også føjes mikro-
skopiske dyr som rundorme,
bjømedyr og hjuldyr, der er
fundet i små smeltevands-
huller, der dannes i Indlands-
isens randzone og som også
må findes nedfrosset dybere
ned i isen.
I dybfryseren
- Der er ingen tvivl om, at
mange andre dyr er blevet
nedfrosset i den grønlandske
indlandsis, siger Morten
Meldgaard til AG.
Den grønlandske perma-
frost har bevaret mange rester
af planter og dyr. Berømte er
de omkring een million gam-
le nedfrosne rester af blandt
andet lærketræer, biller og
harer fra det nordligste Grøn-
land, og fra Vestgrønland
kendes flere tusinde år gamle,
dybfrosne køkkenmøddinger,
som gemmer på knogler, hår,
skind, kløer og andre rester af
arktiske dyr.
- Grønland havde for om-
kring 100.000 år siden en
varmeperiode, der blotlagde
store dele af landet, og som
måske delte iskappen i to
dele, siger Morten Meld-
gaard.
- Denne varmeperiode gav
næring til mange dyr, som
måske kommer for dagens
lys. Lige som Grønland med
stor succes har en mineral-
jagt, skal vi måske også have
en mammut-jagt.
- Jeg vil opfordre folk, som
bruger naturen, til at være op-
mærksom på de dyr, som
dukker op af Indlandsisen,
siger Morten Meldgaard til
AG. Det er vigtigt, at disse
fund fortsat bliver opbevaret i
dybfryseren, indtil finderen
har kontaktet Naturinstituttet i
Nuuk eller Zoologisk Mu-
seum i København. Så gamle
kadavere går hurtigt i forråd-
nelse, hvis de ikke fortsat bli-
ver bevaret i dybfrossen til-
stand.
- Fundene af flere tusinde
år gamle nedfrosne dyr rum-
mer interessante perspektiver.
Mulighederne for at finde vel-
bevaret arvemateriale i det
dybfrosne væv er tilstede, og
det vil give os chaneen for at
følge organismernes evolu-
tion på nærmeste hold.
- Desuden bidrager fundene
til vor viden om dyrenes ud-
bredelse og vandringsmønster
i forhistorisk tid, siger Morten
Meldgaard.
Mammutter i Grønland
- Kilifarsuaq er det grønland-
ske ord for mammut, og tradi-
tionerne om denne forlængst
uddøde elefant har grønlæn-
derne bragt med sig fra Alas-
ka og Sibirien, hvor tusind-
årige kadavere af mammutter
fra tid til anden smelter ud af
tundraens frosne jord, siger
Morten Meldgaard til Polar-
fronten.
En systematisk afsøgning
af Indlandsisens randzone vil
utvivlsomt bringe nye frosne
fugle og pattefyr for dagen.
- Og hvem ved?
- Måske ligger der en mam-
mut et sted i Grønland og
venter på at blive opdaget!
Hr nst Jensen
wT“vk i ® 1 \ ja jjrtfc C \ 8 jL Jf Ih % « 1 UP j
. Inuusuttuaqqat aamarsuarsiorfikumi pissanga nar tor si orne rannik atuagaq tig uar tin nar toq.
Qupp. 1 10
AT UAKKIORFIK • BOX 840 • 3900 NUUK • TLF: 3221 22 • FAX: 32 25 OO