Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 10.09.1998, Qupperneq 32

Atuagagdliutit - 10.09.1998, Qupperneq 32
Nunarput qussoqarsimavoq Sermersuaq uumasunik qangaaniilli nungoreersunik toqqortaqarunarpoq NUUK(KK) - Amerikarmiup filmiliornermik ilitsersuisar- tup Steven Spielsberg-ip, qa- ngarsuaq uumasuusimasunik uummartitseqqinneq pillugu filmiliaa »Jurassic Park« i- nuppassuit takusimavaat, kisi- anni aamma Kalaallit Nunaat namminerisaminik taamaattu- mik filmiuteqarpoq. Sermersuarmi ilisimasas- sarsiortartut pingasut Henrik Højmark, Jørgen Peter Niel- sen aamma Niels Reeh qussuit marluk immikkut qarlortaasil- lit Kangerlussuup eqqaani ser- mersuarmi qerrussimasut nas- saarigamikkit tupaallaqaat. Qussuit takoqqaaraanni ukiut kingulliit ilaanni sermer- suarmi toqusimasutut isikko- qarput, kisianni timmissat taakku sermimut qerrussi- mapput, sermimillu ilisima- tuut nalunngilaat ukiunik tu- sintilinnik arlalinnik pisoqaas- suseqartut. Timmissat qerisut marluk taakku mianersortumik sermi- mit kaanngartinneqarput, suli- lu qerisut København-imi Zoologisk Museum-imukaan- neqarlutik. Misissoqqissaamerini paa- sineqarpoq taakku qussuusut immikkut qarlortaasillit, Kul- stof-14-ilu atorlugu pisoqaa- susaannik misissuinermi paa- sineqarpoq, timmissat ukiut 2.000-it sinnerlugit matuma siomatigut sermimi toqusima- sut. - Nalunngilarput timmiar- passuit ingerlaartillutik Ser- mersuaq qulaattaraat, Morten Meldgaard, Dansk Polarcen- ter-imeersoq quppersakkamut Polarfronten-imut taama oqar- poq. Qussuit taakku sermeq qulaallugu ingerlaarsimassa- sut ilimanarpoq. Silarlunnera qasunertillu pissutigalugit ser- mimut missimassapput, tim- meqqinnissaminnullu nukis- saqarsimassanatik. Issip tim- missat nukillaartissimassavai, apummillu qallemeqariartu- aarsimassapput, sermersuullu oqaluttuarisaanermut tunnga- sunik toqqortaanut ilanngussi- massallutik. Tuttu Aamma uumasut miluumasut angisuut sermersuakkoortarsi- mapput. Tuttup saarngi neqitallit ukiunik 4.000-inik pisoqaas- susillit Ilulissat eqqaanni ser- mersuup quppaata killingani katersomeqarput, 1995-imilu Kalaallit Nunaata avannaani Hans Tausen Iskappe-mi umimmak qerisoq meqqui ilanngullugit suli ilivitsuusoq, ukiunik 800-nik pisoqaassu- silik nassaarineqarpoq. Kalerriisoqanngilarli uuma- sunik ilisimatuut taassuma ne- qaa ussersimaneraat. Neqip ullussaa qaangiuterujussua- reeraluartoq imaassinnaavoq uumasutoqqap ukiunik tusin- tinik pisoqaassusillip neqaa mamassasoq. Imaluunniit? Timmissat uumasullu mi- luumasut nassaarineqamerini uumasuaqqat allat, soorlu qu- artat, nannut uumasui assigi- saallu sermersuup sinaani ta- sinngortannguani nassaarine- qarput, taakkulu aamma ser- mip itinerusortaani nassaas- saapput. Qerititsivimmi - Kalaallit Nunaata sermersu- ani uumasorpassuamik suli al- lanik qerisoqarsimanissaa qu- larineqanngilaq, Morten Meldgaard AG-mut oqarpoq. Kalaallit Nunaanni nunap ilua qeriuaannartoq naasut timmissallu amerlaqisut sinni- kuinik allanngomeqanngitsu- nik peqarpoq. Kalaallit Nu- naata avannarpiarsuani orpik- kat, sullinerit ukallillu sinni- kui qerisut ukiut 1 millionit missaannik pisoqaassusillit tusaamasaapput, aammalu ki- taani attakut qerisut saanemik, nutsanik, amemik, kukinnik issittullu uumasuisa allat sin- nikuinik akullit ukiunik tusin- tinik arlalinnik pisoqaassusil- lit nassaarineqarsimapput. - Kalaallit Nunaanni silaan- naq ukiut 100.000-it matuma siomatigut kissassimavoq, nu- nap ilarujussua sermimit qu- laarsimallugu, immaqalu ser- mersuaq marlunngorlugu avissimallugu, Morten Meld- gaard oqarpoq. - Silaannaap kiannerata na- Sermersuarmi ilisimasassarsiortut pingasut qussunnik immikkut qarlortaasilinnik marlunnik nassaaramik tupaal- laqaat. Allaanngilaq taakku sioma toqusimasut, kisianni ukiut 2.000-it sinnerlugit pisoqaassuseqarput. Tre glaciologer kiggede en ekstra gang, da to sangsvaner stak næbbet ud af Indlandsisen. Svanerne så ud til at være omkommet sidste år, men de var i virkeligheden over 2.000 år gamle. laani uumasorpassuit inuussu- tissaqarluarsimapput, taakku- lu saqqummissagunarput. Ka- laallit Nunaanni aatsitassanik ujarlertitsineq iluatsilluarsi- mavoq, immaqalu aamma qa- nga uumasunik ujarlertitsineq iluatsissinnaavoq. - Inuit pinngortitami anga- laartartut sermersuarmi uuma- sunik nuisunik alaatsinaannis- saannik qinnuigaagut, Morten Meldgaard AG-mut oqarpoq. Nassaartup Nuummi Pinngor- titaleriffimmut imaluunniit Københavnimi Zoologisk Museum-imut attaveqarnis- saasa tungaanut nassaarine- qartut qeriinnamissaat pingaa- mteqarpoq. Uumasut timaat qanganitsat qeriinnanngikku- nik sukkasoomjussuarmik a- siusussaapput. - Uumasut ukiuni tusintilin- ni qerisimasut soqutiginartor- passuamik imaqartarput. Ti- mini qerisuni kingomuttakka- nik nassaarsinnaaneq periar- fissaavoq, taamaalillutalu ti- mip ineriartomera qallilluin- narlugu misissorsinnaavarput. - Kiisalu nassaat uumasut qangarsuaq siaruartamerannut ingerlaartarnerannullu ilisi- masatsinnut ilapittuutigisin- naavagut, Morten Melgaard oqarpoq. Kiliffassuit - Kiliffassuaq tassaavoq nag- guaatsut ilaat qangarsuarli kalaallit Alaskamit Sibiriamil- lu nassarsimasaat peerute- reersorlu, nunanilu taakkuna- ni kiliffassuit timaannik ma- sarsuit qeriuaannartut aakki- artomerini nuisartunik ukiu- nik tusintilinnik pisoqaassusi- linnik nassaartoqartareerpoq, Morten Meldgaard Polarfron- ten-imut oqarpoq. Sermersuup sinaani tullerii- aarilluni ujarlemeq qulaman- ngitsumik timmissanik uuma- sunillu miluumasunik qerisu- nik allanik nassaarfiujumaar- poq. - Nalunaqaarlu! - Imaassinnaavoq Kalaallit Nunaata ilaani kiliffassuaq nassaarineqamissaminut utaq- qiinnartoq! 2.000 år gammel svanesang vakt til live Måske gemmer Indlandsisen på forlængst uddøde dyr 1995-imi umimmak Hans Tausen Iskappe-mi nassaarineqa- rami niaqua nuisavoq. Kulstof-14 atorlugu pisoqaassusaa- nik misissuinermi paasineqarpoq, umimmak taanna ukiuni 800-ni sermimi qerrussaasimasoq. Kadaveret afen moskusokse stak hovedet frem på Hans Tausen Iskappe i 1995. En Kulstof-14 datering viste, at kadaveret har ligget indefrosset i 800 år. NUUK(KK) - Mange har set den amerikanske instruktør Steven Spielbergs film Juras- sic Park, der handler om for- historiske dyr, som bliver vakt til live, men Grønland har såmænd også sin egen ud- gave af filmen. De tre glaciologer Henrik Højmark, Jørgen Peter Niel- sen og Niels Reeh lurede ihvertfald en ekstra gang, da de fandt to døde sangsvaner indefrosset i Indlandsis ved Kangerlussuaq. Umiddelbart så svanerne ud til at være omkommet på isen indenfor det sidste år, men fuglene var indefrosset i is, som de tre is-kendere vid- ste var flere tusinde år gam- mel. De to dybfrosne fugle blev forsigtigt hakket fri af isen og i frossen stand bragt til Zoolo- gisk Museum i København. En nærmere undersøgelse viste, at det drejede sig om sangsvaner, og en Kulstof-14 datering afslørede, at fuglene havde lagt i isen i mere end 2.000 år. - Vi ved, at mange fugle på deres træk krydser Indlands- isen, siger Morten Meldgaard fra Dansk Polarcenter til bla- det Polarfronten. Det er sand- synligt, at sangsvanerne har været på vej over isen. Dårligt vejr og almindelig udmattelse kan have tvunget dem ned, og de har så ikke haft kræfter til atter at gå på vingerne. Kul- den har lammet fuglene, og sneen har stille dækket dem til og indlemmet dem i isens historiske arkiv. Rensdyr Også store pattedyr har fundet vej ind i isen. Skeletter af et 4.000 år gammel rensdyr med påsid- dende kødrester blev opsam- let langs en spalte ved Ind- landsisen nær Ilulissat, og på Hans Tausen Iskappe i Nord- grønland blev der i 1995 fun- det en 800 år gammel, men velbevaret moskusokse ned- frosset med pels og det hele. Der er dog ingen meldinger om, at zoologerne har smagt på de dybfrosne dyr. Selv om datomærkningen forlængst er udløbet, kunne det være en kulinarisk oplevelse at smage på tusindårig gamle dyr. Eller hvad? Til fundet af fugle og patte- dyr skal også føjes mikro- skopiske dyr som rundorme, bjømedyr og hjuldyr, der er fundet i små smeltevands- huller, der dannes i Indlands- isens randzone og som også må findes nedfrosset dybere ned i isen. I dybfryseren - Der er ingen tvivl om, at mange andre dyr er blevet nedfrosset i den grønlandske indlandsis, siger Morten Meldgaard til AG. Den grønlandske perma- frost har bevaret mange rester af planter og dyr. Berømte er de omkring een million gam- le nedfrosne rester af blandt andet lærketræer, biller og harer fra det nordligste Grøn- land, og fra Vestgrønland kendes flere tusinde år gamle, dybfrosne køkkenmøddinger, som gemmer på knogler, hår, skind, kløer og andre rester af arktiske dyr. - Grønland havde for om- kring 100.000 år siden en varmeperiode, der blotlagde store dele af landet, og som måske delte iskappen i to dele, siger Morten Meld- gaard. - Denne varmeperiode gav næring til mange dyr, som måske kommer for dagens lys. Lige som Grønland med stor succes har en mineral- jagt, skal vi måske også have en mammut-jagt. - Jeg vil opfordre folk, som bruger naturen, til at være op- mærksom på de dyr, som dukker op af Indlandsisen, siger Morten Meldgaard til AG. Det er vigtigt, at disse fund fortsat bliver opbevaret i dybfryseren, indtil finderen har kontaktet Naturinstituttet i Nuuk eller Zoologisk Mu- seum i København. Så gamle kadavere går hurtigt i forråd- nelse, hvis de ikke fortsat bli- ver bevaret i dybfrossen til- stand. - Fundene af flere tusinde år gamle nedfrosne dyr rum- mer interessante perspektiver. Mulighederne for at finde vel- bevaret arvemateriale i det dybfrosne væv er tilstede, og det vil give os chaneen for at følge organismernes evolu- tion på nærmeste hold. - Desuden bidrager fundene til vor viden om dyrenes ud- bredelse og vandringsmønster i forhistorisk tid, siger Morten Meldgaard. Mammutter i Grønland - Kilifarsuaq er det grønland- ske ord for mammut, og tradi- tionerne om denne forlængst uddøde elefant har grønlæn- derne bragt med sig fra Alas- ka og Sibirien, hvor tusind- årige kadavere af mammutter fra tid til anden smelter ud af tundraens frosne jord, siger Morten Meldgaard til Polar- fronten. En systematisk afsøgning af Indlandsisens randzone vil utvivlsomt bringe nye frosne fugle og pattefyr for dagen. - Og hvem ved? - Måske ligger der en mam- mut et sted i Grønland og venter på at blive opdaget! Hr nst Jensen wT“vk i ® 1 \ ja jjrtfc C \ 8 jL Jf Ih % « 1 UP j . Inuusuttuaqqat aamarsuarsiorfikumi pissanga nar tor si orne rannik atuagaq tig uar tin nar toq. Qupp. 1 10 AT UAKKIORFIK • BOX 840 • 3900 NUUK • TLF: 3221 22 • FAX: 32 25 OO

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.