Atuagagdliutit - 17.06.1999, Blaðsíða 10

10 -TORSDAG 17. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Den lille bygd
Alluitsoq/Lichtenau
har 225-års jubilæum
Og det fejres søndag den 18. juli 1999
Alluitsumi palasi Niels Lynge angeqqissitsisoq 1920-ikunni. Tunorleq qernertumik annora-
alik Josef Simonsen (1), tunorliit ilaat niviarsiaraq perlaajalik qaqortumik kjuulilik Sicilie
Lund, Sissi (2), qeqqata missaani talerperleq teqqialimmik nasalik qilerniusalillu Henning
Lund, Sissip uia savaatilissuaq.
Pastor Niels Lynge holder konfirmation i 1920-erne. I baggrunden med sort anorak Josef
Simonsen (1), en fra de bagerste med fletninger og kjole er det Sicilie Lund, Sissi (2), cirka
midtfor med kasket og slips, Henning Lund, Sissi 's mand, der er stor fåreholder.
Af Jens Adolfsen
Alluitsup-Paa
Da én af de markante person-
ligheder i Grønlands historie,
kolonibestyrer Anders Olsen,
under sit besøg hos Herrn-
hutteme fortalte, at han hav-
de planer om at starte et han-
delssted i Sydgrønland, var
en af tilhørerne en grøn-
landsk missionær for Herrn-
hutterne, ved navn David.
Han havde familie i syd.
Senere henvendte han sig til
lederen af missionærerne i
Lichtenfels (Akunnaaq)
Køningseer, og sagde følgen-
de:
»Min frelser har ikke over-
set arme jeg med sin nåde, ej
heller har han glemt de stak-
kels sjæle med sin barmhjer-
tighed. Jeg føler, at Herren
har udpeget mig til at rejse,
for at jeg skal hjælpe dem fra
at være vantro til at møde
lyset. Vor Frelser er den ene-
ste, der kan opnå alt. Han er
den eneste, der bestemmer«.
Så spurgte han:
»Kan du ikke give mig lov
til at rejse, da jeg så gerne vil
til Sydgrønland? Jeg ved
ikke, hvilke formål Herren
har med mig. Uanset Hans
formål vil jeg være Ham
AKILIISINNAAJUN-
NAARNEQ
1999-imi maajip ulluisa 25-ianni
aalajangiineq malillugu
Nalluffik ApS
Nal.nr. ApS 215.604
Attartup Timaa 10/30
3905 Nuussuaq
Akiliisinnaajunnaartutut suliarin-
eqalerpoq.
Ingerlatseqatigiiffik Nuuk Kommu-
neani ungeri ars i maffeqarpoq.
Pigisanik nakkutilliisussatut.
Advokatfirmaet Wilhelm Malling
& Co.
Advokatfuldmægtig Finn Meinel
Aqqusinersuaq 27, Postboks 1046
3900 Nuuk
atorfinitsinneqarpoq.
Kinaluunniit ingerlatseqatigiiffim-
mit pissaqartoq tassungaluunniit
piumasaqaateqarniartoq qinnuigi-
neqarpoq qaammatit pingasut qaa-
ngiutsinnagit tamanna pigisanut
nakkutilliisumut nalunaarutigcq-
qullugu.
Kalaallit Nunaata
Eqqartuussivia
ulloq, 9 juni 1999
KONKURS
Ved dekret af den 25. maj 1999 er
Nalluffik ApS
Reg.nr. ApS 215.604
Attartup Timaa 10/30
3905 Nuussuaq
Taget under konkursbehandling.
Selskabet har hjemsted i Nuuk
Kommune.
Som kurator i boet er antaget.
Advokatfirmaet Wilhelm Malling
& Co.
Advokatfuldmægtig Finn Meinel
Aqqusinersuaq 27, Postboks 1046
3900 Nuuk
Enhver der har en fordring eller
andet krav mod selskabet opfordres
til inden 3 måneder at anmelde det-
te overfor kurator. *
GRØNLANDS LANDSRET
den, 9 juni 1999
pligttro«.
Når der dengang opstod
tvivlsspørgsmål blandt her-
mhutteme, prøvede man at
finde svaret ved at rafle. Da
man på den måde stadfæste-
de kateket David's ønsker,
var han så rørt, at hans tårer
trillede ned ad kinderne på
ham.
Søgen efter rejsefæller
Da det blev en realitet,
adspurgte missionens leder
Kønigseer missionærerne,
hvem der kunne tænke sig at
rejse til Sydgrønland for at
starte en ny missionsstation,
og det kunne Johannes
Sørensen og frue samt tyske-
ren Gottfred Grillich.
Det blev så dem, der
grundlagde Alluitsoq,
Lichtenau.
Før den tid, havde man
sendt en delegation af herrn-
hutter til Sydgrønland for at
undersøge de muligheder der
var i området. Dengang
overvintrede de i »Akia«,
overfor den nuværende by
Qaqortoq. De havde ellers
foreslået, at der skulle
anlægges en missionsstation
i Sydgrønland. Men da det
kun havde været på planlæg-
ningsniveau, og man ikke
havde fået tilladelse eller
forsyninger fra moderlandet,
var man klar til at rejse sydpå
i et par konebåde med de
mest fornødne inventarer.
Da de var klar til at rejse
sydpå, holdt man i kærlighed
fællesspisning, sådan som
det dengang var skik blandt
hermhutteme.
Bosætningen
Da de rejste var der 33 grøn-
lændere, tre danske og tyske,
ialt 36 personer.
Det var ellers planen, at
man ville bosætte sig på
Uunartoq-øen, men da de
efter et stykke tid havde
været der, rejste de nordpå,
da der var knapt med fangst-
dyr. Således ankom de til
Alluitsoq, der dengang blev
kaldt Qernertoq, den 13. juli
1774. Lige så snart de kom,
begyndte de at bygge små
grønlandske tørvehytter, som
de beboede i fire år.
Herrnhutterne fik forsy-
ninger fra en lille by i Tysk-
land i form af redskaber,
madvarer og byggemateria-
ler og i taknemmelighed over
denne godhed, opkaldte de
deres nye station i Alluitsoq
efter den lille tyske by
»Lichtenau«.
Missionærerne blev godt
modtaget.
Mange tilflyttere
Da der var stor interesse for
at høre evangeliet, kom der
mange tilflyttere fra omeg-
nen. I løbet af bare otte år, i
1782, blev der døbt 336, som
blev fuldgyldige medlemmer
af herrnhutterne. Førnævnte
kateket, David, fik en lunge-
sygdom og døde kun et år
efter ankomsten. Syv af de
grønlændere, der flyttede
med, rejste tilbage nordpå.
De kunne ikke acceptere de
ringe fangstmuligheder.
Det fortælles, at da herrn-
hutterne i 1783 havde været i
Grønland i 50 år, var der 64
kvinder og mænd, der funge-
rede som missionærer, og
2.198 grønlændere var blevet
døbt, deraf 374 i Lichtenau.
Overbefolkning
Da der var gået 25 år, dukke-
de et nyt problem op, og det
var, at der var kommet for
mange tilflyttere.
Der var efterhånden over
400 mennesker. Da der i
1828 var over 600 indbygge-
re, resulterede det i tiltagen-
de armod, hvor deres fangst-
plads var blevet for lille til
dem, og da befolkningen var
på sit højeste, var der 676
mennesker.
Denne alt for store befolk-
ningskoncentration var ikke
vellidt af Koloniherrerne, der
drev handel, og det resultere-
de i, at herrnhutterne og
Koloniherrerne blev uven-
ner. Da Koloniherrerne plan-
lagde at anlægge en station i
Nunaaqqat, i Salleq, hen-
vendte de sig til hermhutter-
ne, som de meddelte, at de,
der kunne tænke sig at
bosætte sig i Salleq, enten
kunne låne penge til rifler,
telte eller både eller kunne
leje disse ting.
Det resulterede i, at Alluit-
soq efterhånden blev affolket
til trods for, at den velansete
og respekterede herrnhutter
Konrad Kleinschmidt var
blandt dem, der skrev klage-
breve til koloniherrerne. Det
var denne herre, der under sit
ophold i Lichtenau oversatte
Bibelen, der udkom i 1823.
Hans søn, den senere så
berømte Samuel Kleins-
chmidt, blev i en alder af ni
år sendt til Tyskland for at gå
i skole. Da Samuel var blevet
voksen, tilrettede han sin fars
oversættelse af Bibelen og
genoversatte den.
Vigtige personer for
Grønland
Mange kvinder og mænd, der
har haft stor betydning for
Grønlands historie, er enten
opvokset eller har arbejdet i
den lille bygd, Lichtenau.
Blandt dem kan nævnes
far og søn Konrad og Samu-
el Kleinschmidt, vores store
salmedigter Carl Julius
Spindler, pastor Ruttel,
provst Frederik Balle, den
berømte præst Jens
Chemnitz og hans sønner
Karl og Jens L.A. Chemnitz,
pastor Niels Lynge, og flere
af dem og deres familier er
stedt til hvile i den lille
bygd's kirkegård. Den gamle
overkateket Pavia Lynge,
hvis søn Augo Lynge er vok-
set op i Lichtenau, kan også
nævnes.
Mange mennesker vi ikke
kan komme uden om, har
bygden Lichtenau haft i sin
favn, mens de voksede op, og
derfor skal vi på jubilæums-
dagen mindes dem med
taknemmelighed og lovprise
dem for de år, de har været
der. Vi selv lever stadig i
bedste velgående, og det er
vores pligt at fejre dagen på
bedste vis.
Initiativer
En af de ting, vi ikke kan
komme uden om er opdra-
gelseshjemmet, Gertrud
Rask Minde, hvor forældre-
løse er vokset op, og som en
troende præst og hustru drev.
Derfor kan man aldrig glem-
me pastor Jens L.A.
Chemnitz og hustru Valborg
for deres barmhjertighed og
fordi de var foregangsmænd
for andre og derfor skal min-
des med respekt.
Efter ægteparrets død blev
opdragelseshjemmet Gertrud
Rask Minde flyttet til Sisi-
miut, og da de efterladte byg-
ninger stadig kunne bruges,
selv om de efterhånden var
blevet gamle, overtog
K.F.U.K. dem for at bruge
dem til rekreationshjem, som
der er god brug for her i
Grønland. Derudover blev
der bygget flere huse til for-
målet. Dermed blev den sel-
vejende institution »ALLU«
grundlagt som rekreations-
center.
I løbet af årene er rekreati-
onscentret blevet besøgt fra
hele Grønland. Der er ingen
tvivl om, at de, der har
opholdt sig der, alle er
taknemmelige for opholdet.
Da alle bygninger ikke bliver
benyttet til formålet, er de
overskydende huse velegne-
de til at blive beboet af turi-
ster.
Da der i Grønland er man-
gel på steder, hvor man kan
opholde sig i fred, er stedet
ellers meget velegnet til for-
målet. Det kunne være godt,
hvis det var mere kendt og
blev markedsført. Bygnin-
gerne er også meget billige
og har eget køkken.
Gennem mange år har
K.F.U.K. ellers givet mange
penge i tilskud til stedet, men
organisationen er nu stoppet
som sponsor. I dag er det
Landskassen, der er den
tvivlsomme støtter, og pen-
gene rækker langtfra. Man
bør også have in mente, at de
mange bygninger har behov
for vedligeholdelse.
Attraktivt turistmål
Lichtenau er et velegnet
turistmål, hvis beliggenhed
giver mange muligheder.
Stedet ligger kun cirka 18
kilometer fra de varme kilder
på Uunartoq, og til bunden af
fjorden Qullortorsuaq er der
lidt over 30 kilometer. Der er
kun 6 kilometer til Alluitsup
Paa (Sletten) søværts. Der er
cirka 5 kilometer til bygde-
beboernes fåreholdersted,
der ligger øst for, ad landve-
jen. Bygden har en smuk
udsigt mod syd til de store
fjelde i Sermersuut og mod
øst Akuliarusersuaq.
Har været præstegæld
Lichtenau har været præste-
gæld fra år 1900 til midten af
1960-erne, og flere præster,
der er kendte her i landet, har
gennem årene arbejdet der,
og flere af dem er da også
omtalt i indeværende artikel.
En af de mest kendte er Jens
Chmenitz, der under sit
ophold i Nasarmijit fik nogle
får, som han medbragte til
Lichtenau på forsøgsbasis,
og forsøget blev en succes.
Herrnhutternes afrejse
I året 1900, da herrnhutterne
skulle rejse, var der ankom-
met 40 konebåde og 212
kajakker til Lichtenau for at
deltage i afskedssammen-
komsten.
Til den afsluttende guds-
tjeneste holdt herrnhutternes
leder, provst Riegel, prædi-
ken over Paulus' Brev til
Romerne kapitel 1, v. 16, og
provst Balle holdt en takke-
prædiken over Brevet til
Hebræerne kapitel 13, v. 8.
Dengang var der 423 til alter-
gang.
Det har været en meget
bevægende afrejse, hvor over
200 kajakker lå på reden,
mens de afrejsende stod sam-
let bagved det store hus. Da
missionærerne kom ombord
på båden, der skulle bringe
dem til Qaqortoq, sang de
mange mennesker på land og
de mange i kajakkerne sal-
men »Qilammiup Guutip
innuttanngui«. Det fortaltes,
at det havde været en uforg-
lemmelig oplevelse.
Selv om herrnhutterne
ankom til Alluitsoq den 13.
juli i sin tid, har man flyttet
mindehøjtideligheden og
jubilæumsfesten i forbindel-
se med 225 året til søndag
den 18. juli.
Vi byder alle interesserede
hjertelig velkommen den
dag.
Da der gennem 225 år er
sket meget, har jeg med
artiklen kun fremhævet
hovedbegivenhederne fra
dengang.
ASS./ FOTO: ASSEQ NAMMINEQ PIGISAQ/ PRIVATFOTO