Atuagagdliutit - 21.09.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 21. SEPTEMBER 1999 • 11
Meeqqat
malinnaalluartut
aserorteriniameq
ajorput
Canada-mi aviisini
atuarneqarsinnaavoq nuna
tamakkerlugu pitsaanersiuinermi
nammineq atuarfigisaq qanoq
inissinneqarsimanersoq.
Kalaallit Nunaannit aallartitat
atuarfiit ilaat pulaarpaat
(KB) - Kalaallit Nunaannit
aallartitat sioma atuarfmnik
paasiniaallutik Canada-mut
angalammata perusuersartar-
fiit misissoqqissaameqarput.
Sumi arlaanni qullermik ase-
ruisoqarsimassaaq imaluun-
niit iikkat allattuiffigineqar-
simassallutik.
Kisiannili naami. Allaat
perusuersartarfiit iserfigiu-
minarput. Eqqiluitsut paaril-
luakkallu. Allaat eqquutissa-
qarlutik.
Arlalippassuartigut British
Columbia-mi nunatsinnilu
atuarfiit erseqqissumik assi-
giinngissuseqarput. Pingaar-
nertulli ilinniartitsisut, siun-
nersuisartut atorfillillu tupi-
gusuutiginersaavaat atuartut
ilikkagaqamiarnerminni ava-
tangiisaat.
Takusinnaavaat atuartut
malinnaalluartut, kisimiillu-
tik eqimattakkuutaarlutil-
luunniit suliaqartut. Akuttun-
ngitsumik ilinniartitsisup a-
taatsip atuaqatigiit nal. akun-
nerini arlalinni atuartissin-
naasarpai. Atuartut ataatsik-
kut assigiinngitsunik sulia-
qarsinnaasarput, assigiin-
ngitsumik sukkassusilimmik
ilikkagaqarsinnaasaramik,
atuartitsinerlu malunnaate-
qameruvoq suliffittut. Assi-
giinngitsumik ingerlanneqar-
tarpoq, ilinniartitsisumit peq-
qissaartumik pilersaarusior-
neqartarluni. Ilaanneeriarluni
angajoqqaaq aanaa/aataa-
luunniit takkussinnaasarput
atuartitsinermi ikiuukkiartor-
lutik.
Init atuartitsiviit angisuu-
jupput, atuartulli tamarmik
ataatsikkut nerriviusaniissin-
naanngillat issiavissaqaratil-
lu, taamaattumik ilinniartitsi-
sup ataatsikkut ilinniartitsi-
nissaa ajornarpoq. Ilinniartit-
sisoq atuartunut ataatsikkut
nalunaarutissaqarpat atuartut
issiviamminnut imaluunniit
natersuarmut issaasarput.
Suleqatigiinneq
Inimit atuartitsiviusumit gan-
gip tungaanut igalaaqarpoq,
ilummut isiginnaartoqarsin-
naalluni. Inimi atuartitsiviu-
sumi ilinniartitsisup kisimi
oqartussaaneranik isumma-
mik sanioqqutsinerup nukit-
torsaaqataaffigaa ilinniartit-
sisut akornanni suleqatigiin-
neq, aallartitat taama misigi-
simapput.
Atuarfinni amerlanerni
ilinniartitsisut inaat amigaa-
taapput, ineqarlunili ilinniar-
titsisut piareersarfigisinnaa-
saannik. Ualeq tikillugu atu-
arfimmiittarput, ilaatigut atu-
artut ilinniagassaannik ikior-
tarlugit.
Nipilersortartut timersor-
tartullu assinginik init pin-
nersaateqanngillat, atuartulli
British Columbia-mi Kalaallit Nunaannilu atuarfiit assigiinngissuterpassui Kalaallit
Nunaannit aallartitat tupigusuutigilluinnarpaat, nunatsinni iikkani titartaasameq
nalinginnaalluinnannat.
En delegation fra Grønland fandt det slående med de mange forskelle der er på skolerne
i British Columbia og de grønlandske skoler, hvor grafitti er mere normalt end unormalt.
nammineq suliarisimasannik
pinnersaateqarlutik. Sap.
akunneranilu sammisassat
skemami qimerloomeqarsin-
naapput, sammisassat sunik
imaqarnersut. Atuartullu an-
nertit suliarisimasaasa nali-
lemeqamerat aamma iikkani
qimerloorneqarsinnaallutik.
Pitsaanersiuineq
Atuaqatigiit assigiinngitsut
ilinniagassaat peqqissaartu-
mik ministereqarfimmit su-
liarineqarsimapput. Atuartul-
lu ilinniartinneqarnerminni
angusassaat ilitsersuutaasut
aalajangersarneqarsimallu-
tik. Tamatumani ilinniartitsi-
sut nammineerlutik qanoq
ilinniartitsisinnaanerat mat-
tunneqarsimanngilaq, tun-
ngaviullunili aalajangersima-
sumik naliliiniartamermut.
Naliliiniarnerit assigiin-
ngitsut isumagineqartarput,
ilinniartitsinerup pitsaassu-
sianut kisitsisitigut takussu-
tissiornermi uppemarsaataa-
sarlutik, ilinniartitsisumut
atuartumullu ataasiakkaamut
atorneqartartumik: Nalilii-
nikkut takuneqarsinnaavoq
atuartoq sunik ilisimasaqar-
luamersoq imaluunniit ilisi-
masakinnerunersoq, isuma-
qatigiissutigalugulu qanoq
iliortoqassanersoq.
Atuartut piginnaasaannik
naliliineq ministerimit asser-
suunneqartarpoq, atuarfiillu
pitsaanersiomeqartarput. Ta-
matuma inernera angajoq-
qaat ullaakkut kaffisortillutik
aviisimi atuarsinnaasarpaat.
Canadami atuarfiit atuar-
titsisarnerlu Kalaallit Nu-
naanni ilaarneqarsinnaan-
ngillat. Maannakkulli nunat-
sinni atuarfeqarfiup nutarter-
neqamissaani isumassarsia-
nik pissarsiviusinnaapput,
aallartitat angalasimasut isu-
maqarput. Taamaattumik Ca-
nada-mi inunnut atassuteqar-
toqarpoq, Kalaallit Nunaanni
atuarfeqarfiup nutartemeqar-
nissaani sulinermi isumas-
sarsiffiusinnaasunik.
Koncentrerede børn laver ingen hærværk
I Canada kan man slå op i avisen og læse, hvor i en landsdækkende rangorden
ens skole er placeret. En delegation fra Grønland har besøgt nogle af skolerne
(KB) - Toiletterne blev grun-
digt undersøgt, da en delega-
tion fra Grønland sidste år
var i Canada for at studere
skolerne der. Et eller andet
sted måtte der da være sma-
dret en lampe eller lavet graf-
fiti på væggene.
Men nej. Selv toiletterne
var indbydende: Rene og
velholdte. Og med papir klar
til den, der trængte.
På mange områder var der
slående forskelle på skolerne
i British Columbia og de
grønlandske. Men det var
først og fremmest selve mil-
jøet for elevernes læring,
delegationen af lærere, kon-
sulenter og embedsmænd var
fascinerede af.
De så koncentrerede ele-
ver, der hver for sig eller i
små grupper er fordybet i
deres arbejde. Ofte har den
samme lærer klassen i flere
timer i træk. Eleverne laver
forskellige ting samtidig, for-
di de lærer i forskelligt tem-
po, og undervisningen har
præg af et arbejdende værk-
sted. Den er afvekslende og
grundigt planlagt fra lære-
rens side. Ind imellem kom-
mer en forælder eller bedste-
forælder og giver en hånd
med i undervisningen.
Lokalerne er store, men
der er ikke bord og stol til
alle på én gang, så den
almindelige, lærercentrerede
undervisning er ikke mulig.
Når læreren skal give alle
elever en besked, samler de
sig på deres taburetter eller
på gulvtæppet.
Samarbejde
Fra klasseværelser er vinduer
ud til gangen, så andre kan
kigge ind. Dette brud med
ideen om, at klasselokalet er
lærerens private domæne, er
med til at stimulere samar-
bejdet mellem lærerne, ople-
vede delegationen.
Ofte findes intet lærer-
værelse på skolerne, men
rum hvor lærerne kan forbe-
rede sig. De bliver på skolen
til ud på eftermiddagen og
hjælper blandt andet elever
med opgaver.
Lokalerne er ikke pyntet
med pop- og sportsplakater
men forskellige opgaver, ele-
verne har lavet. Desuden kan
man tjekke ugens skema og
fagets pensum. I de ældste
klasser er også fundet en
plads på væggen til kriterier-
ne for bedømmelse af elever-
nes arbejde.
Skoler rangordnes
I ministeriet er udarbejdet
detaljerede læseplaner for
fagene på hvert enkelt klas-
setrin. Desuden er der fastsat
vejledende standarder for
elevernes udbytte af under-
visningen. Det har ikke frata-
get lærerne frihed til at vælge
egne undervisningsmetoder,
men danner grundlag for
faste evalueringer af under-
visningen.
Der laves flere slags evalu-
eringer, og de bruges både
som statistisk dokumentation
for undervisningens kvalitet
og som et redskab for den
enkelte lærer og elev. De kan
med evalueringerne se, hvor
eleven er stærk eller svag og
aftale, hvor der skal sættes
ind.
Evalueringer af elevernes
færdigheder sammenlignes
af ministeriet, og skolerne
bliver rangordnet. Resultatet
kan forældre og andre inter-
esserede læse i avisen til
morgenkaffen.
De canadiske skoler eller
skolesystem skal ikke kopie-
res i Grønland. Men der er
megen inspiration nu, hvor
indholdet af den hjemlige
skole skal forandres, mener
delegationen, der var afsted.
Derfor er der knyttet kontak-
ter til folk i Canada, der skal
inspirere arbejdet med at for-
ny den grønlandske skole.
Ny uddannelse
i Grønlandsfly
NUUK - Grønlandsfly har
indført en ny type videre-
uddannelse i sin virksom-
hed. Uddannelsen af til-
synsledere sigter på at gøre
det tekniske personale
endnu bedre til at forestå
service og reperationer af
Grønlandsflys flyflåde.
Det betyder, at de bedst
egnede af mekanikerne
bliver uddannet til at være
sine egne og kolegaernes
chefer i det daglige.
- Det er et på mange
punkter spændende ekspe-
riment, fordi det er uhørt i
flyselskaber at satse så
meget på det tekniske per-
sonale, at man lader dem
føre tilsyn og øve ledelse
over sig selv og sine kolle-
ger, siger teknisk uddan-
nelseschef i Grønlandsfly,
Lars Peter Danielsen.
De nye tilsynsledere er:
Søren Fink Jensen, Lars
Frederik Olsen, Mouritz
Joensen, Karl Davidsen,
Verner Wilche, Bent Lyn-
ge Hansen, Peter Berthel-
sen, Jørn Sørensen, Johan-
nes Telling og Finn Peter-
sen.
Om de nye tilsynsledere
siger Lars Peter Danielsen:
- De første, som har gen-
nemgået uddannelsen som
tilsynsledere i Grønlands-
fly, bliver blandt de bedst
uddannede flymekanikere
i den internationale fly-
industri. Ikke alene er de
fremragende teknikere,
men de har nu også en
solid ledelsesmæssig
grunduddannelse.
Retten til at
eje BSU-huse
QAQORTOQ - Det er ikke
nogen hemmelighed, at
ejerne af huse bygget med
BSU-lån, kan bo op til 30
år i disse uden nogensinde
at kunne få råderet eller
bestemmelsesret over
huset. Derfor opfordrer
deltagerne på Siumut
Summer Summit 2 lands-
styret til at undersøge,
hvilke muligheder der er,
at beboere af huse bygget
på BSU-lån kan blive fuld-
gyldige ejere af disse.
Vi er mange mennesker,
der er bedre til at vedlige-
holde og passe på ting,
som vi selv ejer, skriver
John Olsen på vegne af
deltagerne på Siumut
Summer Summit 2. Derfor
opfordrer deltagerne til, at
landsstyret og Landstinget
finder muligheder og
udveje for, at beboere i
BSU-huse kan betragte sig
selv som ejere af husene.
PROKLAMA
Ved generalforsamlingens beslut-
ning af den 6. september 1999 er
Narsaq Minerals ApS, reg.nr.
153.093, trådt i likvidation efter
lovgivningens regler om opløsning
af solvente selskaber.
Advokatfuldmægtig Thomas Ulrik,
Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900
Nuuk, er valgt som selskabets likvi-
dator.
Under henvisning til § 56 i Lov om
anpartsselskaber opfordres selska-
bets kreditorer inden 3 måneder fra
denne bekendtgørelse at anmelde
deres krav skriftligt overfor likvi-
dator på den angivne adresse.
Nuuk, 07.09.99
Thomas Ulrik, adv.fm.