Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1920, Blaðsíða 5

Nr. 1
BUDBRINGER
Side 5
komme.for eller senere, hvor Idéen herom omsættes i
skon Virkelighed, og lslands-Huset staar dér som den
faste Borg, et gennem Slægterne talemde Minde om
dansk-islandsk Samfund og dets helt igennem maalbe-
vidste Arbejde for en levende, intim Forbindelse mellem
Danmark og Island.
Uddrag af et Brev fra en ung
dansk Landmand paa Island.
Efter at liave fortalt om sin Rejse op til Island, lidt
om Naturen og Landbrug deroppe, slutter Brevskrive-
ren med disse Udtalelser:
Dansk-islandsk Samfund har gjort et stort Arbejde
for at knytte de to Lande tættere sammen. Det har saa-
ledes ogsaa opfordret unge danske Landrnænd til at rej-
se til Island for at se Landet og prove paa at udvikie
dets Landbrug, og efter hvad jeg har set og læst, tvivler
jeg heller ikke paa, at det let lader sig gore. Her er store
Muligheder i Kartoffel- og Rodfrugtavl; sidste Efteraar
blev Kartoflerne betalt rned 36 Kr. pr. 100 kg. SammePris
blev i Foraaret betalt for danske Spisekartofler; hvem
tjener mon de 24 Kr. paa Tonden, da Maksimalprisen
sidste Vinter har været omkring 12 Kr. i Danmark? Er
det Staten og Dampskibsselskabet, der skal tjene liver li-
ge saa meget som den Landmand, der dyrker Kartor-
lerne? Hvis der skulde være nogle dygtige unge Land-
mænd hjemme, som har Lyst til at komme ud og se,
hvorledes Folk lever udenfor vort eget Land, saa vil jeg
anbefale dem at rejse til Island for en Sommer.
Her er saa meget, som er anderledes end i Danmark.
Her er ualmimdelig smukt, en herlig storslaaet Natur,
gronne Dale, blaalige, stejle og vilde Fjelde med sne-
klædte Tinder, der skinner hojt over Skyerne. Og saa
den islandske Midnats-sol! Tænk Dem, Læser, at se Solen
gaa hele sin Bane om Jorden uden at gaa ned; den staar
ganske lavt i Nord eller forsvinder en Timestid, medens
dens Straaler farver Skyerne rodlige og stiger saa atter
til en ny Dag, uden at det har været Nat. Det er saa
smukt og interessant, at man ikke kan forestille sig det
uden at have set det'med egne 0jne. Det undrer mig, at
kun saa faa af mine Landsntænd har fundet Vejen her-
op, 'men det er vel den Iange Sorejse, soni har hindret
det. Og dct er sikkert ogsaa Afstanden fra andre Folk,
der har gjort, at Islænderne har kunnet bevare det o'ld-
nordiske Sprog og deres Nationalejendomme'ligheder.
Men nu efter Krigen vil Island faa hurtigere Forbindelser
med Omverdenen, man vil da kunne gore Rejsen til Dan-
mark paa 3 Dogn.
Danske er meget velsete paa Island, og især vil dan-
ske Landmænd blive det. Her gives en god Lon for Sorri-
meren. Fn Sommer paa Island vil desuden være en go;l
Tid, og en Tid, man vil mindes med Glæde.
Jens Peter Jensen.
Island efter Krigen.
Fra Vaabenstilstandens Indtræden har Forholdene i
Islaird, maaske i en endnu liojere Grad end i Danmark,
været præget af stadig stigende Priser paa alle Livsfor-
nodenheder. De hojere Priser paa alle Landbrugspro-
dukter og, naar der ses bort fra de i Ojeblikket ganske
urimelige og uforholdsmæssig lave Priser paa Sil'd, paa
Fiskeriprodukter, skaber storre Pengeomsætning og ofte
Uro paa Pengemarkedet. Store Formuer biudes og risi-
keres i en, efter Forholdene, meget stor Udstrækning,
og naar dette falder sammenn med en Brydningstid i
hele Lanidets, ikke blot politiske, men ogsaa okonomiske
Stilling, er det selvsagt af stor Interesse at folge Ud-
viklingen, sorti gaar' fremad med Kæmpeskridt.
Fortiden er en »Saga blott«, nu aander og lever Is-
lændingene i Nutiden, som skal lægge Grunden til Frem-
tiden, og Nutiden lover rig Udvikling. Landbruget kan
drives meget stærkt frem, og Storfiskeriet drives i endnu
storre Maalestok ettd nu. Vandkraften er uhyre stor, til
Lys, Kraft og Varme-------og Landet endnu saa godt
som ukendt med Hensyn til det, som Jorden gemtner i
sit Sjkod. Kttn ved man nu, at Brunkullene, som i stor
Udstrækning findes mange Steder paa Island, aabner Mu-
ligheder for Storindustri, og her har man Frfaringerne
andet Steds fra at holde sig til; her behover man ikke
at arbejde iblinde eller vente i saa og saa mange Aar-
tier som Tyskiand f. Eks. maatte vente, inden man lærte
at bruge andre Kul end dem, som kun egner sig til at
brændes under Dampskibenes Kedler.
Intet Under, at alle disse rige Muligheder bringer lidt
Svimmelhed med sig for det faatallige islandske Foik,
som intet frygter mere en>d det, at Nationen som saa-
dan skal lide under nye og maaske daarlige Flementers
Invasion, men samtidig ser, at Islændingene er for faa
til at kunne magte alle de mange Fremtidsopgaver. Her-
ved kommer man ind paa vanskelige sociale Problemer,
Gid man her i Danmark maatte faa Held til at række
det islamdske Broderfolk Haanden til Hjælp dér, hvor
der maa loftes i Flok, og hvor Islændingenc foler sig
for faa og onsker Hjælpen.
Sangen.
Skal vi synge ved »Dansk-islandsk Samfund«s Mo-
der? Mange, især Kobenhavnere, mener nej, men jeg sy-
nes, vi bor gore det. Bjornstjerne Bjornson siger i sit
yndige Digt til Sangens Pris:
»Sangen forener, idet den fortoner
Mislyd og l’vivl paa sin straalede Gang«.
og hvor er dc Ord sánde! Samfundets Styrelse har sam-
let 23 Sange om Island og nogle faa om Danmark.