Gripla - 01.01.1982, Blaðsíða 135

ÁRET 1164 FOR MAGNUS ERLINGSSONS KRONING 131
systematisk har lagt til grund for sin beretning, ses at Magnus d0de den
15. juni i áret 1184. Og i og med, at hans alder angives til 28 vintre ved
hans d0d, bliver ogsá hans f0dselsár fikseret, nemlig til 1156. Da det
endelig i samme passage hedder, at Magnus var fem vintre gammel da
han blev konge, og syv vintre da han blev kronet, kommer man til árs-
tallet 1163 for kroningen. Det er sáledes de to aldersangivelser sammen-
holdt med d0dsáret, som giver os dette resultat.7
Sverris saga er udpræget kronologisk ordnet. Dens tidsskala fikseres
ved angivelsen af Sverres d0dsár (i henhold til den gerlandske tidsreg-
ning).8 Tidsskalaen omfatter 25 ár, begyndende med Sverres eneste
konungstekja i 1177. Hvad der i sagaen berettes om tiden forinden, ind-
passes ikke i denne tidsramme. Oplysningen om, at Magnus ved sin
kroning var syv vintre gammel, er en enkeltstáende tidsangivelse, som
f0rst muligg0r en árstalsfiksering nár den ad omveje knyttes til selve
sagaens tidsskala. Jeg mener, at oplysningen om kong Magnus’ alder
ved kroningen má være en selvstændig oplysning, som abbed Karl næppe
har regnet sig frem til, og som desuden tidsmæssigt falder uden for
sagaens egentlige beretning.
I min artikel ‘Sverrir — præst og konge’ har jeg s0gt at analysere
ophavssituationen for Sverris saga, báde for den del som antages at være
blevet til i Norge og for den der blev skrevet i Þingeyrar-klostret. Saga-
ens Del I, hvori der berettes om árene 1177-1184, mener jeg er skrevet i
Trondheim i árene 1185-1188, da der herskede en fredelig sameksistens
straks samme aften videre nordpá ind i Sognefjord. Dagen efter, fredag, lod Sverrir
bygden i Sognedal brænde; og midt pá dagen samme dag var kong Magnus náet
til Norefjorden, hvor Sverrir sad og spiste sin middagsmad. (Sverres saga, a. udg.,
s. 128-139.) Samme aften stod sá slaget ved Fimreiti, hvorunder ikke færre end
1800 mand faldt; og sagaens forfatter oplyser, at det var pá Vitusmessedag. Dette
má være blevet en kendt dato, som huskedes fremover som d0dsdagen for usæd-
vanlig mange norske stormænd. Disse ugedagsangivelser viser os, at abbed Karl
har siddet med sit kalendarium da han skrev, og ydermere at han opretholder fuld
konsekvens meliem sin 25-árige tidsskala og (i dette tilfælde) kombinationen af
ugedage og datoangivelser. Uafhængigt af den punktuelle angivelse af árstrinnene
inden for Sverres regeringsperiode ville vi være náet til samme resultat, nemlig áret
1184, ud fra den kombinerede angivelse af ugedagen og datoen for Magnus’ d0d.
Se nærmere herom i O. Einarsdóttir, Studier i kronologisk metode i tidlig islandsk
historieskrivning, s. 217-242, og om anvendelse af kombinationen af ugedag og
dato se Bilag II i bogen (1964).
7 Se Einarsdóttir, a. a., s. 222.
8 Se Einarsdóttir, a. a., s. 127-142.