Gripla - 01.01.1982, Blaðsíða 138

134
GRIPLA
side har fáet den fra ærkebiskop 0ystein. Afvigende herfra anfpres det
i Heimskringla, at Magnus var otte vintre gammel, da han blev kronet.16
Denne uoverensstemmelse har f0rt enkelte forskere til den opfattelse, at
forklaringen mátte være, at kongen var blevet kronet to gange med om-
kring et árs mellemrum.17 Denne antagelse kunne synes rimelig, ogsá
fordi 0ysteins og Erlings forhandlinger forud for kroningen i Fagr-
skinna henlægges til Trondheim, medens Snorri udelukkende omtaler,
hvad der skete pá det store m0de i Bergen. I denne forbindelse b0r det
imidlertid bemærkes, at Snorri her taler om ‘einkamál’ imellem de to
fyrster, men uden at oplyse hvor disse samtaler fandt sted eller hvad
deres nærmere indhold var.
Der er næppe tvivl om, at Snorri har været bekendt med Fagrskinna,
i hvert fald da han forfattede sidste del af Heimskringla. Men nár det
gælder omtalen af Magnus Erlingssons kroning, mærkes en betydelig
forskydning imellem disse to næsten samtidigt forfattede kongesagaer,
báde med hensyn til interesse og til synet pá, hvad der var vigtigt at for-
tælle om i forbindelse med denne begivenhed. Og den forskellige place-
ring af tyngden i de to værker afspejler, hvorledes disse repræsenterer
to indbyrdes fjendtlige grene af det norske kongehus i det 12. árh. Snorri
holder pá Sigurd Jórsalafaris slægt, medens det træder tydeligt frem i
beretningen i Fagrskinna, at den er taler0r for Harald gilles slægt og
dermed for Sverres efterkommere pá den norske trone. I Heimskringla
drejer det sig f0rst og fremmest orn selve kroningsh0jtideligheden, dens
statsretslige betydning, især set i lyset af Snorris egen tid, samt de stor-
sláede festligheder i Bergen. Snorri forlener dette rigsomfattende m0de
med megen glans og belyser det fornemme i kroningshandlingen ved at
opregne og berette om, at sá at sige alle af navn i Norge var til stede
her. De var samlet i Bergen for ved deres blotte nærværelse at godkende
en ny máde at stadfæste en norsk konges værdighed pá.
Hele denne side af kroningen har ikke den fjerneste interesse for
Fagrskinnas forfatter, og han vier kun selve kroningshandlingen et par
linjer i sin saga. Virkeligt magtpáliggende for ham er det derimod at lade
det træde utvetydigt frem i sit værk hvilke 0konomiske og til dels moral-
ske omkostninger, der var forbundet med at forsyne en ikke retmæssig
16 Heimskringla III, udg. v. B. Aðalbjarnarson (íslenzk fornrit XXVIII, 1951),
s. 395 ff.
17 E. Vandvik, Latinske dokument til norsk historie frem til ár 1204, s. 161 f.
(1959), og af samme: Magnus Erlingssons privilegiebrev og kongevigsle (1962).
j