Gripla - 01.01.1982, Blaðsíða 222

218
GRIPLA
siges om i hvert fald det ene af to andre motiver, anbragte i sagaen: den
ved en forbandelse til ulv omskabte mand, der som ulv bevarer sine
menneskelige egenskaber og som frelses fra forbandelsen ved et men-
neskes, her heltens, godhed mod ham. Ogsá motivet med dragekamp er
medtaget; der er ikke gjort meget ud af det, men det er dog det motiv
der sætter handlingen i gang.
Det vilde være et altfor omfattende projekt at etablere en udgave af
hele sagaen i denne forbindelse, sá her vil kun de relevante afsnit blive
udgivet. Men da det máske kan vare længe inden nogen pátager sig at
udgive hele sagaen og da det vel má være af interesse at lære dens hele
handling i sammenhæng at kende skal der f0rst gives et sádant referat
(beroende pá de nedennævnte hándskrifter); de relevante afsnit er
kursiverede:
Sagaens skueplads er Frankrig. Her lever en ‘burgeis’ ved navn Vilkin
(navnet findes ikke i alle hándskrifter), og desuden nævnes landets konge
Hlöðvir (Lodvir, Lodvyk), uden at han dog spiller nogen rolle i handlingen.
Vilkin og hans ‘frú’ har sðnnen Jón, der pá alle máder er fremragende og
allerede som tolvárig ikke har sin lige i hele landet. Hans fader slár ham til
ridder. Han rejser bort allerede næste dag for at pve ridderlige bedrifter, ud-
rustet pá det fornemste af sin fader, bl. a. med en flot hest, og efter at have
aflagt löfte om aldrig at lade sig hindre i at ride fremad pá denne sin hest;
han har ogsá en anden hest med sig. Pá sin færd passerer han et borgeled
med inscriptionen: ‘enhver som rider ind gennem dette led bör vide at han
ikke kommer ud i live.’ Inden for leddet finder Jón en sovende drage og
stbder sit spyd i dens hjærte; dragen udspyr gift, hvilket bevirker at Jóns
skjold og klæder smelter, og hans hest brænder op. Jón skærer et stykke af
dragens tunge som bevis for at han har dræbt den. Derefter bestiger han sin
anden hest og rider hen til borgen. I tredive ár er ingen sluppet levende fra
denne drage. Jón modtages pá det bedste af den derboende konge og dennes
mænd, fár plads i hallen ved siden af kongen og inviteres til at være deres
gæst sá længe han onsker, og fá af riget hvad han vil. Vnder festen kommer
dronningen ind i hallen med sit folge og fár af kongen anvist plads ved siden
af ham; lidt efter kommer to unge mcend ind, de har ingen hár pá hovedet,
og har begge mistet venstre Oje; de gár hen til dronningens bord for at op-
varte hende. Jón ser at hun blegner. Sá trœder to mœnd ind holdende en dug
imellem sig, hvori der ligger et mandshoved; det viser de frem for dronnin-
gen, som brister i grád. Noget efter bœrer de atter hovedet ud. Jón undrer
sig meget over dette. Da folk en tid lang har siddet og drukket, hores
musik og sang, ind i hallen kommer prægtigt klædte tjænere, smukke moer
og i deres midte en jomfra i kostbare klæder: kongens datter. Hun fár af