Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Blaðsíða 17

nemföre en af denne önsket og ogsá efter almene sj’ns-
punkter önskelig konsolidering af selskabet, har man
samtidig opstillet en tredobbelt begrænsning i minorite-
tens ret. 1. Dens ret er begrænset til y5 af det overskud, der
er til disposition for uddeling; 2. höjst % af árets over-
skud, d.v.s. at hvis árets driftsregnskab ikke liar givet
overskud, kan minoriteten ikke kræve udbvtte, selvom
selskabet liar nok sá store opsparede disponible midler
af tidligere árs overskud; og endelig 3. böjst 5% af selska-
bets belioldne formue.
Nial, der er en af lovens forfattere, udtaler: „De an-
givne begránsningarna göra ifrágavarende av den nya
lagen skapade minoritetsrátt mycket blygsam11.14) Knut
Rodhe (s. 186) udtaler: „Det kan . . . allvarligt ifrágasáttes
om minoritetens rátt att pákalla vinstutdelning kommer
att visa sig ha nogen praktisk betydelse“.
Jeg tror, at man má erkende, at det ikke er teknisk
eller saglig muligt at opstille en speciel præceptiv regel,
der fikserer en mindretalsgruppes ret til udbytte af en
vis störrelse, uden at man kommer i konflikt med den
konsolideringsbestræbelse, der bygger pá hensvnet
t i 1 s e 1 s k a b e t s o m s á d a n t, omfattende báde dets
aktionærer, arbejdere og funktionærer, forbrugerne og
det samfund, hvori selskabet virker.
At udsultning af aktionærerne kan være led i et majori-
tetsmisbrug over for mindretalsgruppen bestrides natur-
ligvis ikke, men beskyttelsen má söges i de mere alminde-
lige regler, vi nu skal gá over til at dröfte.
ad. 4. Spörgsmálet om en generalklausul til beskyttelse
af minoriteten blev bebandlet pá det 15. Nordiske Jurist-
möde 1931 i Stockholm. Det var Lauri Cederberg,
14) Hákon Nial: Aktiebolagsrátt 1944 s. 103—04. — Krenchels
forslag 1942 § 48, stk. 4, jfr. s. 86, har en noget anderledes formule-
ret regel, der giver minoriteten en ligesá „luftig" beskyttelse mod
udsultning.
Tímarit lögfrœSinga
15