Saga


Saga - 1961, Qupperneq 133

Saga - 1961, Qupperneq 133
ÞRÓUN í HÚSASKIPUN ÍSLENDINGA 307 Fornleifarannsóknir á Islandi hafa leitt í ljós samfellda þróun á langhúsinu fram á 11. öld. Þróaðasta húsaskipun sýna Þjórsárdalsbæirnir, og þeir eru taldir frá þeim tíma. Frá 9. öld eru Flókatóftir í Vatnsfirði á Barðaströnd. Tveir einfaldir skálar úr torfi eingöngu. Frá 10. öld eru t. d. rústir af Bólstað við Álftafjörð, þar sem Amkell goði er talinn hafa búið. Þar er veggjahleðsla óvönduð, að mestu úr torfi, en að nokkru úr grjóti, þó ekki 1 undir- stöðum. Er þarna stórt ferhyrnt langhús, rúmir 22 m að lengd að innanmáli og hefur líklega verið skipt í sundur með þverþiljum. Veggir á 10. aldar húsum eru orðnir það háir, að útidyr eru jafnan á hliðarvegg, ýmist einar eða tvennar nær göflum. Bæjardyraþil hafa verið lítil eða eng- in. Eins og að ofan segir, eru Þjórsárdalsbæirnir frá 11. öld. Bærinn í Stöng sýnir miklu vandaðri veggjahleðslu en 10. aldar bæirnir. I eldaskála er veggurinn neðan til úr torfi og grjóti, ofan til úr strengjum. I skyrbúri er hleðsl- an úr grjóti eingöngu, þ. e. a. s. langveggir, en gaflveggur- inn úr torfi að innan. Einu útidyrnar eru á suðurh'lið, nær austurgafli. Mannahúsin í Stöng eru 4 talsins, sambyggð, skáli og stofa af enda hans, samtals yfir 30 m á lengd, og skyrbúr og líklega kamar byggð þvert á skálann. Bærinn í Stöng sýnir ýmsar framfarir frá 10. aldar bæjum. Eins og áður segir, er veggjahleðsla mjög vönduð. Anddyri er komið til sögunnar, og er það stórkostleg húsabót. Innan- gengt er í búr, en það tíðkaðist hvorki í Noregi né á Fær- eyjum á 11. öld (Húsagerð á Islandi, 47. bls.). Veðráttu- far hér hefur átt drýgstan þátt í að flýta fyrir þessari lausn. Þessi mannahús í Stöng koma vel heim við Grágás, þar sem talin eru upp 3 hús í hvers manns híbýlum, sem metin skulu til skaðabóta, ef brenna: stofa, eldhús og búr það, er konur hafa matreiðu í. Hér er eldhús sama og eldaskáli. En ef menn eiga slíka skála, þá skal eigandinn kjósa á vor- samkomu, hvort hann vill láta hreppsbúa ábyrgjast með sér eldhús eða skála (Staðarhólsbók, 1879, 260. bls.). Jón
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.