Milli mála - 01.06.2014, Side 68

GÍSLI MAGNÚSSON

Milli mála 6/2014

72
haft en tendens til at udlægge erfaringer af guddommelighed som
æstetiske erfaringer. Guddommelighedserfaringen er altså ikke bun-
det til hverken filosofi, religion eller kunst, men er den fælles beteg-
nelse for disse diskursers erfaringer af merbetydning. Inden for ram-
merne af moderne kunst og filosofi kaldes denne erfaring aura eller
epifani og ytrer sig som en skønhedserfaring.25 Det er denne moderne
udgave af guddommelighedserfaringen, der er relevant for nær-
værsbegrebet i Perlmanns fortielser.

Jagten på nærvær i Perlmanns fortielser
I forbindelse med et lektorat i poetik26 på Heidelbergs universitet i
2008 definerede Mercier litteratur som den kunstfærdige sproglige
fremmanelse (Vergegenwärtigung) af erfaring.27 I overensstemmelse med
sit eget poetologiske program kredser Merciers første roman Perl-
manns fortielser om en bestemt type erfaring: erfaringen af nærvær.
Dette kommer ex negativo allerede til udtryk i romanens første sæt-
ning: ”Philipp Perlmann var vant til at tingene ikke havde noget
nærvær for ham.”28 En stor del af romanen består i hovedpersonen
Philips Perlmanns stream of consciousness. Denne bevidsthedsstrøm er
centreret omkring ’jagten på nærvær’. Den implicitte antagelse i
romanens første sætning er, at tingene kan opleves med og uden
nærvær, og at dette har betydning for, hvordan vi sanser og mærker
verden.

25 Der er ikke tale om en klassicistisk skønhedsopfattelse, som lægger vægt på harmoni og pro-
portionalitet. Det ’skønne’ er i denne sammenhæng det, der har værdi i sig selv. Det modsat-
te af, at noget har værdi i sig selv, er, at det er bundet til et pragmatisk formål. Skønhedserfa-
ringen er altså kendetegnet ved, at den ikke primært skal forstås som værende ’nyttig’. Skøn-
hedserfaringen kan både ytre sig som det kunstskønne og det naturskønne.
26 Siden 1993 har der på Heidelberg universitet – under titlen Heidelberger Poetikdozentur – fundet
en årlig forelæsningsrække sted, der er arrangeret af det Germanske Institut (German-
istisches Seminar), og som bliver finansieret af Stiftung Stadt Heidelberg für die Universität, Kultu-
ramt der Stadt Heidelberg. En række prominente forfattere har været ”poetik-lektorer (”Poetik-
Dozenten”): Martin Walser, Ulla Hahn, Dieter Kühn, Volker Braun, Brigitte Kronauer,
Hanns-Josef Ortheil, Michael Rutschky, Eckhard Henscheid, Ulla Berkéwicz, Patrick Roth,
Louis Begley, Alban Nikolai Herbst, Bernhard Schlink og Wilhelm Genazino.
27 Citeret efter: Heribert Vogt: ”Das Selbst als Zentrum erzählerischer Schwerkraft“, Rhein-
Neckar-Zeitung, 30. maj 2008.
28 Mercier, Perlmanns fortielser, p. 9. ”Philip Perlmann war es gewohnt, daß die Dinge keine Ge-
genwart für ihn hatten.” Pascal Mercier, Perlmanns Schweigen, München: btb Verlag, 1997, p. 9.