Dúgvan - 01.01.1921, Blaðsíða 2

Januar.
D ti G V A N
Nr.
92iNi
mange Aar endnu, om han
havde lydt sin Ven, Overlæge
C. Ottosens Raad, og var bleven
paa Skodsborg Sanatorium for at
pleje den Aarebetændelse, som
han havde ligget syg af.
Men en indre Trang drev ham
afsted, han syntes, at han skulde
til Washington, og paa Hjem-
vejen derfra indhentede Sygdom
men ham paany, og et Hjerteslag
gjorde Ende paa hans Liv.
Søsnmål.
-o-
at
av
i8
Ta5 er okkum kunnugt,
tær småsøgur og yrkingar
skaldinum H. A. Djurhuus,
hava staSié i »Dugvuni«, hava veri3
væl mottiknar av ndgvum les-
arum. Ikki alt av hesum hevur
beinan vegin nert vi5 avhald ella
avhaldsarbeiSi; men øll kunnu
væl vera sameind um ta8, at
eitt avhaldsblaé, fyri at finna
lesarar, eisini utanfyri avhalds-
fdlkiS — og hetta hevur sjålvandi
storan tydning — eigur at flyta
fram anna6 enn bert vi8vikjandi
avhaldi.
I hesum nr. »Dågvunnar« byrjar
eitt størri skaldaverk: S ø g u -
mål eftir H. A. Djurhuus, og er
ætlanin, at ta3 skal vera li6ugt
prentaS i hesum åri. Hesar søgu-
ligu yrkingar er naka3 av ti
bestå, H. A. Djurhuus hevur
yrkt. Yrkingarnar eru:
Til fa8ir min.
HeimferS.
Bani Øssurs.
I Gøtu.
A tingi.
Steingrimur.
A hevndarleié.
Atsokn.
Svymjing.
Dråp.
Havssongur.
SjurSur Torlaksson.
Brandur.
DeySarstund Trondar.
Umskift.
Sverri.
Kirkjubømurur.
Dey8i Håkun Håkunnarson
hin garnli.
Magnus Heinason.
Ormurin langi.
Havnarskansi.
Vikingar.
Erlend bispur.
Nolsoyar Påll.
Jens Christian Djurhuus.
Svabo.
TinganesiS.
Jansaguttar.
Tey kvæéini, H. A. Djurhuus
yrkti til norrønu stevnurnar i
Noregi og i Føroyam o. a., er
ætlanin at prenta i hesum verki.
Hvad et Barns Ord formaar.
En Mand, som havde kendt
bedre Dage, men som paa Grund
af Drik havde ødelagt sin For-
mue, kom en Aften meget ned-
slaaet og modfalden til sit ulyk-
kelige Hjem. Sædvanligvis plej-
ede han, naar han var i daarligt
Humør — og det var han saa
ofte nu for Tiden —, at opsøge
Kroen, men i Aften havde han
ingen Penge og maatte derfor
blive hjemme. Han satte sig
forarget paa en Stol og saa paa
sin bedrøvede Hustru og sin lille
4 aarige Datter. Hans fromme,
sagtmodige Hustru søgte at tale
venlige og trøstende Ord til ham,
men hun fik kun haarde og uven-
lige Ord til Svar.
Endelig sagde Moderen til
sin lille Datter: >Kom, nu, mit
Barn, det er paa Tide, at gaa til
Sengs«.
Den lille Pige skyndte sig at
efterkomme Moderens Ord og sag-
de Godnat til sine Forældre.
Da hun havde bedt sin Aften-
bøn, hviskede hun til Moderen:
>Mo’r, maa jeg bede en Bøn
endnu?«
»Vist maa du det, mit Barn«,
sagde Moderen.
Den lille foldede da paany
sine Hænder og bad med lydelig
Stemme: »Kære Vorherre, hjælp
min stakkels Fader, saa at den
stygge Brændevin ikke mere
maa gøre ham Fortræd«.
Den stakkels Drankers Hjerte
bævede, og stride Taarer strøm-
mede ned over hans Kinder, da
han hørte dette. Han sluttede
sit lille Barn og sin Hustru i sine
Arme og sagde: »Fra denne Stund
vil jeg forsøge, at befri mig for
den skrækkelige Trang til Bræn-
devin, som har opfyldt mig«. —
Og fra den Dag nød han aldrig
berusende Drikke mere, og hans
Hustru og Barn gik en lykkelig
Fremtid i Møde.
€n skibbruden jViani.
—o-
Det ringede paa Dørklokken,
og jeg gik ud for at lukke op.
En ældre Mand stod uden for
Døren. Det vil sige, han var
egentlig ikke gammel, men han
saa gammel ud. Han havde
stridt, ukæmmet Haar, furede
Kinder og et bittert men allige-
vel noget vemodigt Ansigtsud-
tryk.
Han lignede nærmest en gam-
mel Sømand, der havde »lagt op«
— et Menneske, der var hærdet
af Kulde og Varme, som havde
været med i meget og døjet me-
get ondt.
»Undskyld«, sagde han. Her-
ren vil da vel ikke være saa
god at købe et Par Julenumre af
mig. Jeg har et stort Udvalg,
og de er billige og vist rigtig
gode allesammen.
»Maaske«, sagde jeg, »men
kom indenfor, saa kan vi jo tale
om det. Hvem er De, og hvad
tager De Dem ellers for?«
»Ja, — hvem jeg er? Det
kan jeg knap svare paa. Et
Navn har jeg ganske vist, men
ser De, jeg kan absolut ikke blive
klog paa mig selv, og Navnet
alene forklarer jo ikke, hvem
Personen er.«
»Nej, det kan der jo være
floget om! Men hvorfor kan De
ikke blive klog paa Dem selv?«
»Det er en lang Historie, men
da De kommer mig venligt i
Møde, skal jeg til Gengæld vise
Dem lidt Fortrolighed og for-
tælle lidt om mit Liv.«
»Ja, lad mig høre det!«
»Jo, ser De, jeg var jo ogsaa
en Gang ung, og Livet laa lyst
og aabent for mig, som et ungt
Menneske kan tænke sig dette.
Og jeg havde en Mo’r — en ud-
mærket Kvinde —, der var saa
øm for mig, hendes eneste Barn.
Hun gjorde alt, for at faa mig
til at blive et godt og dygtigt
Menneske, og jeg tror, at det
vilde være lykkedes for hende,
hvis ikke det skrækkelige skete,
at hun — døde.
Mindet om hende er egentlig
det eneste Lyspunkt i min triste,
glædesløse Tilværelse.
Min Fa’r var ogsaa et godt
Menneske, og havde nok været
det tidligere i højere Grad, men
han havde ingen Tid til at tage
sig af mig. Forretninger, forstaar
De, Forretninger tidlig og silde.
At tjene Penge var hele hans
Interesse. Jeg har arvet Lysten
efter ham — det djævelske Guld,
hvor det ogsaa har plaget mig.
Som en glødende Masse har det
brændt min Sjæl hele Livet
igennem — og lige fattig er jeg.
At faa fat i Penge blev lidt efter
lidt det eneste Punkt, hvorom
hele min Interesse drejede sig.
Uh — de forbandede Penge.
Hvorfor tror de egentlig, jeg
ringede paa? Det var ikke for
at bede om Mad, — nej, for at
faa fat i Penge, bare en fem og
tyve Øre, saa at mine Fingre
fik noget rundt at gribe om.
Saa mødte jeg Lasten . paa
min Vej, med alt hvad den har
i Følge — jeg blev forfalden til
Drik. Men De skulde bare vide,
hvor ræd jeg var til at begynde
med ved Tanken om at skulle
fanges af Lasteri. Den første
Gang, jeg var fuld, syntes jeg,
at jeg saa Lasten bevæge sig
hen imod mig i Skikkelse af en
grim, ond Aand, og jeg syntes,
at jeg hørte, hvordan den sjokkede
i Hælene paa mig, og jeg var
helt angst for, at den en Dag
skulde faa mig i Vold. Og det
endte det jo ogsaa med, og det
gik saa rask for sig, at jeg vid-
ste knapt af det, førend det var
sket.
— Jeg fik dog en Gang talt
ud med mig selv og blev ganske
klar over, at jeg var faldet dybt,
og at det var paa høje Tid, at
jeg tog Skeen i en anden Haand.
Men det var for Sent. Begæret,
forstaar De, Driften, den fordrede
uimodstaaelig at tilfredsstilles.
Mange Gange siden da har jeg
forbandet Spiritus, samtidig med,
at jeg skyllede den ene Snaps
efter den anden — og ganske
ude af Stand til at lade være.
— Der har været enkelte lyk-
kelige Stunder imellem, da jeg i
nogen Tid holdt mig ordentlig,
og da syntes jeg ogsaa, at Livet
var værd at leve. Men det var
korte Stunder. Som det nu er
med mig, er jeg lige ved Øksen!
Jeg gik langs med Aaen herhen,
men en skønne Dag saa ... Naa,
men det er jo de Julenumre. Køb
disse to; det er vist de bedste.«
»Ja, lad mig det. Værsgo, her
har de Pengene for dem!«
Den stakkels Mand samlede
rask, ja næsten krampagtigt
Skillingerne til sig.
»Hvor skal De nu hen«? sag-
de jeg.
»Ja, ærligt talt, min Herre,
skal jeg hen paa den første og
bedste Beværtning. De maa til-
give mig det — det er galt —
jeg ved det godt, men jeg kan
ikke lade være. Og som sagt,
jeg kan ikke blive klog paa mig
selv. Men maaske De kan klare
den Gaade, hvorfor et saadant
Menneske som jeg forspilder et
helt Liv paa denne sørgelige
Maade. Jeg, som oprindelig
havde saa rige Muligheder for at
komme frem i Verden«.
»Stakkels Mand! Nej, jeg
kan heller ikke blive klog paa
Dem, — De er sandelig til at
beklage. Det maa jo være De-
res Karakter, der er saa svag.«
»Karakter! Ja, det har jeg og-
saa tænkt paa, og maaske har
den sin Skyld. Men jeg har
jo ikke givet mig Karakter selv,
og tror De ikke, selv om jeg er
svag af Karakter, at jeg vilde
have været et ganske andet
Menneske, hvis Spiritus var for-
budt, og der ingen Værtshuse eksi-
sterede? Jeg er vis derpaa!
Hans Øjne straalede et Øje-
blik — et Glimt af Glæde læstes
i dem — men det var ogsaa kun
et Øjeblik. Straks efter viste sig
igen det tungsindige Udtryk —-
det var som om hans Øjne paany
afspejlede Smerten i hans indre.
Han følte sig sønderknust af
brudt Ungdomshaab og Glæde
— hans Mo’r — denne Rednings-
planke —, der saa tidligt blev
taget fra ham.
»Det bliver vist koldt i Nat,
men jeg maa nu af Sted! Far-
vel og Tak for al deres Venlig-
hed«.
»Ja, selv Tak! Men De skul-
de melde Dem ind i »Det blaa
Kors«. Der vil De finde Venner,
der vil staa Dem bi med at
komme ud af Deres ulykkelige
Liv og vise Dem Vej til den
Frelser, der holder mere af Dem
end Deres Mo’r gjorde — og
som baade kan og vil hjælpe Dem«.
nu — ikke nu!
ro
»Nej — ikke
Maaske senere!« sagde han. Jl
Og saa gik han ud i Mørket,
Kulden og Stormen. Det frøsk«
syv Grader, og Stjernerne tindre-rj(
de i Tusindtal paa den mørket;,
Himmel. .
ør
— — — ibj
En Uge efter læste man i5n
Aviserne: Frossen ihjel!!01
En ukendt Mandsperson er fun- or
det død i et Udhus. Han havde ^
stridt, ukæmmet Haar, furet An-1,6
sigtstræk. Ved Liget laa enreC
halvfyldt Brændevinsflaske og en fe
Mappe med forskellige Juleblade 6
og Bøger.
Sidste Akt af et forspildt
Menneskelivs Tragedie var til
Ende. Og hvad betød det? For
den levende Gud en dyrekøbt
Menneskesjæl, der var gaaet
evigt fortabt, men for den storede
Mængde kun en Person mindre be
i den vilde Kamp for Tilværel- To
sen. ke
be;
før
sar
loc.
y rer
(»Det blaa Kors«).
Ambjørn.
Det islandske
Spiritusforbud.
—o-
I Tidsskriftet »Det nye
Nord« giver cand. theol. Arni
Sigurdsson følgende neutrale
Nedegørelse for den islandske
Forbudslovs Tilblivelse og .
Virkninger.
I.
Fo
de
Forbudsspørgsmaalet er nu dei
blevet et meget aktuelt Spørgs- fer
maal i Norden, ikke blot i Norge, rer
Sverrige og Finland, men ogsaa
i Danmark. Og siden et saa be:
praktisk og nøgternt Folkefærd ski
som Amerikanerne har vedtaget Fo
Forbud, er man nok paa det vei
rene med, at det ikke er et Ud- me
slag af blind, overspændt Fana- 6o
tisme, eller sygelig, sværmerisk va:
Idealisme, men at det er noget vai
reelt, som er af praktisk, social bu
Værdi. ma
Forstaaelsen af Forbudsspørgs- slu
maalets Betydning viser sig nu Fo
bl. a. i mange Udtalelser og Be- og
retninger om det islandske For- nfr
buds Virkninger. Man har øjen-
synlig villet benytte sig af Is-
lændinge« Erfaring i de fem
Aar, Forbudet har virket. Men
der har vanket mange Overdri-
velser og megen Overfladiskhed
med Hensyn til Forbudets Virk-
ning og det islandske Folks nu-
værende Standpunkt overfor Lo-
ven. Det meste af. hvad hervæ-
rende Blade har sagt om det is-
landske Forbud, er indbyrdes
meget modstridende Udtalelser
og stærkt farvede Beretninger.
Der er enten hvidt eller sort.
Det hele har haft et stærkt
agitatorisk Præg. Og ikke mindst
er det Forbudsmodstanderne, der
har svælget i al den »Skandale«,
»Fiasko«, »Galimathias« o. s. v.,
som Forbudsmændene har lavet
deroppe paa Sagaøen. Island er
som oftest blevet fremdraget til
Skræk og Advarsel.
Jeg vilde meget gerne give in-
teresserede Skandinaver en udfør-
lig Skildring af Forbudssagens
Gang i Island fra Begyndelsen
til nu. Denne Sag har altid in-
teresseret mig personligt. Og den
har i de sidste Aar delt mit Folk
i to skarpt afsondrede, og til Ti-
der næsten fjendtlige Grupper. Der-
for vilde en udtømmende Skild-
ring her være paa sin Plads. Jeg
vil nu i det følgende forsøge en
sammenfattende Vurdering af det
islandske Forbuds Historie, nu-
værende Stilling og fremtidige
Udsigter.
II.
Der kom først Fart i Af-
holdsbevægelsen i Island efter
1874. Denne Bevægelse kan