Grønlandsposten - 16.02.1945, Blaðsíða 4

40
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4 — 1945
danske og grønlændere under samarbejdet, og paa
grundlag af større lighed mellem de to ogsaa sam-
me løn for samme arbejde.
Hermed sluttes, skønt der var meget andet,
der kunde friste til udtalelser. Haaber at der
blandt mine landsmænd ogsaa findes andre, der
vil give deres meninger tilkende. Venter foreløbig
endnu mere spændt paa Grønlandsposten.
Nik. Rosing,
KangåtsiaK.
»Louise6s forlis.
I september 1940 forliste motorgaleasen »Lou-
ise« af Frederikshaab paa rejse mellem Sukker-
toppen og Holsteinsborg. De nærmere omstæn-
digheder ved dette triste tab af mandskab og
skonnert er maaske kun kendt af de færreste.
En frederikshaaber skriver herom følgende til
Grønlandsposten:
»Lige i begyndelsen af september 1940 laste-
de vi »Louise« med saltfisk, som skulde togtes
nordover. Faa dage efter afrejsen fra Frederiks-
haab blev det meddelt, at »Louise« var løbet paa
grund i IkerasakitsoK og sunket, men den blev i-
gen bjerget og ført ind til Godthaab, uden at der
var sket nogen større skade. Da den havde faa-
et lækage under grundstødningen, blev den fore-
løbig repareret i Godthaab og derefter sendt vi-
dere til Holsteinsborgs skibsvært for endelig re-
paration. Den naaede i god behold til Sukkertop-
pen.
Hvorlænge »Louise« laa i Sukkertoppen, ved
jeg ikke, men saa oprandt den sørgelige dag, der
aldrig vil glemmes af pladsens folk, den 23. sep-
tember 1940, paa hvilken dag »Louise« rejste fra
Sukkertoppen — og forsvandt sporløst. Men in-
tet blev dengang meddelt, før administrationen
med taalmodighed og stor omhu havde undersøgt
hele sagen for kun at meddele, hvad der var rig-
tigt.
Efter »Louise«s afrejse fra Sukkertoppen blev
det det staaende spørgsmaal: »Mon døn vil an-
komme til Holsteinsborg?« Dette spørgsmaal blev
fremsat flere gange hver dag, og saa kom en dag
den sørgelige meddelelse fra bestyrer Hedemand,
at administrationen havde bekendtgjort, at »Lou-
ise« var forlist, og jeg blev bedt om personligt at
meddele de efterladte dette sørgelige budskab.
Jeg bad bestyreren om at gaa med mig for at
overbringe denne triste meddelelse, og senere
meddelte vi den ogsaa til befolkningen. Alle føl-
te vi os meget ned trykte derover.
Alle vi fastansatte enedes da om at rejse et
mindesmærke for vore omkomne kammerater.
Dette lavede vi af en egeplanke, og søndagen
derefter klokken to om eftermiddagen holdt man
mindegudstjeneste for de forliste. Efter denne
blev mindesmærket afsløret, og de omkomne min-
dedes ved taler.
Paa mindesmærket staar alle besætningens
navne samt dato og aar for forliset.
Af de omkomne kender vi bedst føreren og
mesteren, der begge var godt kendte i Sydgrøn-
land. Føreren, Elias Møller, var gammel søfarer.
Han begyndte i sin ungdom som en dygtig ka-
jakfanger og blev derefter ansat som fartøjsfører,
og fra den dag af var han altid ude og blev snart
fastansat paa grund af sin dygtighed.
Mesteren, Adolf Hansen, var opvokset blandt
danske og havde lært blandt danske, hvorfor han
var ualmindelig dygtig og var anerkendt som mo-
torpasser og smed. Tabet af ham har betydet
meget for Frederikshaab i disse krigsaar, der sta-
dig savner en dygtig og udlært smed.
Disse sømænds forlis vil aldrig blive glemt i
Frederikshaab, og vi vil altid mindes dem med ære.
Paa denne maade har de gjort deres boplads
ære.
Niels Petersen,
Frederikshaab.«
Nedenunder gengiver vi ogsaa den samtidige
meddelelse i Grønlands radioavis for 28-10 1940:
»Motorgaleasen »Louise« af Frederikshaab
grundstødte og sank primo september ved Tre-
brødre paa fem meter vand, men blev atter hæ-
vet og sejlet til Godthaab, hvor skaden blev ud-
bedret, saaledes at skibet kunde fortsætte rejsen
til skibsværftet i Holsteinsborg, hvor det agtedes
ophalet paa beddingen. Den 23. september afgik
»Louise« fra Sukkertoppen paa den sidste del af
denne rejse til Holsteinsborg, og der har siden
nævnte dato været savnet efterretning om dens
skæbne, hvorfor den nu maa betragtes som for-
list og hele besætningen omkommet, antagelig
udfor Agpamiut. Der var ikke passagerer om-
bord.
Da der en uge efter afgangen fandtes anled-
ning til bekymring for skibet, idet vejret den 23.
efter afgangen fra Sukkertoppen havde forandret
sig til storm, blev der den 30. september herfra