Atuagagdliutit - 10.02.1982, Blaðsíða 38

Oqallinneq / Debat
EF satser på den
grønlandske uran
Eet forhold har ikke været gen-
stand for ret megen opmærksom-
hed i EF-debatten: nemlig EF’s
interesse for de grønlandske rå-
stoffer. Det er vigtigt at inddrage
dette aspekt når regnskabet for
eller imod EF skal gøres op. Man
kan stille spørgsmålstegn ved,
om EF skal bestemme, hvilke rå-
stoffer, der skal hives op af den
grønlandske undergrund? Eller
skal EF bestemme om uranbryd-
ningen i Narsaq skal sættes
igang?
Heller ikke her er EF’s interes-
ser sammenfaldende med Grøn-
lands.
I det følgende vil vi se på, hvor-
for EF-landene er specielt interes-
serede i det grønlandske uran.
Hvorfor støtter EF uranundersø-
gelserne i Grønland, og hvor me-
get har EF at skulle have sagt,
hvis der skal træffes beslutning
om ingangsættelse af uranbryd-
ningen?
EF penge
Indtil nu er over halvdelen af
Grønlands isfrie områder under-
søgt for uran, og mange steder
har der vist sig at være forekom-
ster. Kun i Kvanefjeld ved Nar-
saq er der på nuværende tids-
punkt fundet så meget, at det kan
have økonomisk interesse. Her
har EF støttet den danske stat
økonomisk til nøjere undersøgel-
ser. I 1983 er undersøgelserne
færdige, og der skal tages stilling
til, om det kan betale sig at bryde
uranet.
Som nænvn har EF fået mulig-
hed for at deltage i uranprojekter
i Grønland efter Grønland og
Danmark er blevet medlem af EF.
Indtil nu er det dog ikke blevet til
så meget: 6,6 millioner kroner,
men af EF’s fremtids-planer frem-
går det, at der skal satses mere på
uranefterforskningen indenfor
medlemslandene.
EF har hidtil været yderst til-
freds med resultatet af investerin-
gerne i uranefterforskningen. Det
fremgår af følgende citat fra EF-
kommissionens forslag til en fæl-
les energipolitik fra 1980:
»Ved fællesskabsstøttede pro-
grammer er det lykkedes at påvi-
se nye ressourcer i Italien og
Grønland samt lovende områder i
Italien og Tyskland Til dato
overstiger værdien af de ressour-
cer, der er opdaget i de sidste 4 dr,
mere end hundrede gange de yde-
de tilskud«
Pga. olieprisstigningerne i be-
gyndelsen af 70’erne er EF-lande-
ne begyndt at lede efter energikil-
der indenfor deres egne grænser.
EF-landene importerer i dag en
meget stor del af deres energi-
forbrug. EF søger både at mind-
ske energiimporten og at udbyg-
ge atomkraften. Her kommer så
Grønland ind i EF’s søgelys. De
uranressourcer, der findes i Kva-
nefjeld udgør Vt af, hvad der er
fundet i EF-landene tilsammen.
Hvad siger loven
En eventuel udnyttelse af uranen
i Grønland er reguleret af en ræk-
ke love. Det drejer sig primært
om råstofloven for Grønland, som
er en dansk lov, og om EURA-
TOM-traktaten, som er en af de
EF-traktater Danmark tilslutte-
de sigi 1972.
I råstofloven fastslås det, at
den grønlandske befolkning »har
grundlæggende rettigheder« til
undergrunden og dens ressourcer.
I loven er der indført en gensidig
vetoret. Det betyder, at både
Danmark og Grønland med et ve-
to kan forhindre, at et råstofpro-
jekt bliver sat igang i Grønland.
Grønlands vetoret kan dog falde
bort, hvis der allerede er investe-
ret mange penge i projektet.
EURATOM-traktaten fastslår,
at EF har ejendomsretten til alle
radioaktive materialer, der findes
indenfor EF-området. Ifølge den-
ne traktats paragraf 70 kan EF
bla. opfordre medlemslandene til
at øge deres aktiviteter i forbin-
delse med uranefterforskning og
uranudnyttelse af rentable fore-
komster. Hvis et land nægter det-
te, kan EF fratage landet retten
»til lige adgang til andre ressour-
cer indenfor fællesskabet«. Der er
tvivl om, hvorvidt Grønland alli-
gevel efter paragraf 70 kan mod-
sætte sig og forhindre en uranud-
vinding i Kvanefjeld.
Pression
Selv om Grønland måske formelt
kan modsætte sig en udnyttelse
af uranen i Kvanefjeldet så er de
reelle muligheder mere begrænse-
de. Så længe Grønland er medlem
af EF vil man stå svagt på grund
af Grønlands økonomiske og poli-
tiske afhængighed af Danmark og
EF. Grønlands reelle muligheder
for at sige nej til uranbrydning vil
være meget begrænsede hvis EF
virkelig presser på.
Grønland får bedre muligheder
for at bestemme over sin egen un-
dergrund hvis man melder sig ud
af EF. Derfor bør alle modstande-
re af uranbrydning i Grønland
stemme nej til fortsat EF med-
lemsskab.
EF's uranforsyning
Hidtil er EF-landene blevet forsy-
net med uran fra en række tidlige-
re kolonier i Afrika. Der er imid-
lertid opstået politisk uro i nogle
af de traditionelle uranproduce'
rende lande. Fx. er der fremko©
met nationaliseringstrusler tao
et af verdens største mineselska
ber, Rio Tin to Zink, som ejer R®s
singminen i Namibia, hvor de
brydes en stor del af den uran*
som EF-landene er yderst afhæn
gigaf. hat
De europæiske selskaber
derfor vendt sig mod andre mulig
heder for uranbrydning og er nl)
interesseret i at se nøjere på f°re”
komster i områder med større p°~
litisk stabilitet. Her kommer
Grønland ind i billedet.
EF betragter Grønland sorn e
stort råstofkammer. EF har sa
undersøgelser igang i alle me°
lemslandene, hvor der er muh?
hed for at finde uran. Hvis EF s
ambitiøse atomkraftprogra111
skal føres ud i livet, må EF sikr®
sig stabile uranforsyninger i freIT1
tiden.
Men det er ikke i Grønlands i®
teresse at bryde uranet. Grønlan
har mange andre råstoffer, °&
Grønland skal selv afgøre, hvor
når og hvilke af de grønlandsk
råstoffer, der skal udnyttes.
KU AK — Komiteen imod
uranudvinding i Grønland
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
ÅRETS HELT STORE HIT
Stereo cass. afspiller
5.- + porto/efterkrav
SKANDEX-FYN "
Sætting Strandvej 28,-5700 Svendborg, Ordretelef. (09) 21 33 59
Ja. Send mig straks, med 1 års garanti og 8 dages returret:
Navn:
Gade:
stk. stk.
STEREO EXTRA
CASSETTE STEREO
AFSPILLER HOVEDTE-
å. kr. 595.- LEFONER
+ porto/ å kr. 150.-
efterkrav + porto/ efterkrav
38
Atummdliutit