Grønlandsposten - 01.04.1942, Blaðsíða 1

DANSKE SKOLEBØRN I GRØNLAND.
(Af provst Aage. Bugge.)
Danske skolebørn i Grønland er i det store
og hele som skolebørn i Danmark er flest; men
baade ved rent tilfældige lejligheder og ved nær-
mere overvejelser bliver vi forældre os bevidst, at
der ogsaa her paa en række punkter gør sig de
meget omtalte »særlige grønlandske forhold«
gældende. I tiden lige før børnenes hjemrejse
og den første tid efter deres ankomst til Dan-
mark hefter vi os tit ved det ene og det andet
i børnenes udvikling og spørger os selv, snart
for spøg, snart med virkelig bekymring, om vo-
re børn nu ikke gaar og bliver lidt egenartede
heroppe. Undertiden er det overdrevent, men
baade med rette og urette spøger den slags over-
vejelser i de fleste danske forældres hjerner
heroppe.
»Bor der bønder i Helsingør?« spurgte ban
mig pludseligt, en lille skoledreng fra Grønland,
da vi, lige ankommet med skibet heroppefra,
havde sat os til rette i togetjpaa Helsingør ba-
negaard. Il vor var den meget omtalte danske
bondestand, hvis store betydning ban saa grun-
digt havde faaet indprentet under skolegangen i
Grønland? Det med forskellen paa land og by,
som ban ogsaa havde lært, var altsaa ikke præ-
sent i øjeblikket. Det er sin sag at sidde i Grøn-
land og læse sig til en sammenhængende for-
staaelse af et helt andet land. Det er ikke mær-
keligt, naar danske skolebørn fra Grønland paa et
eller andet punkt pludselig afslører, at de er lidt
for sig selv. (»Det store spækhus« om Kronborg
slot, et barns første begejstringsudbrud under
indsejlingen, og flere lign. bemærkninger lever i
trofast minde hos vore grønlandsfarere). Men
heldigvis, da børn er børn, er det som regel
kun en overgang, inden de falder helt til der-
hjemme. Da børnenes egentlige hjemstavn er
Danmark, ønsker vi da ogsaa, at deres skole-
gang og alt, hvad de i Grønland læser om det
mere udviklede moderland derhjemme, før eller
senere maa bekræftes ved selvsyn. Det gælder
deres fremtid. Den bedste undervisning, de
bedste lærerkræfter og det rigest mulige billed-
materiale er her ikke for godt til at give denne
forstaaelse af moderlandet og den udenfor lig-
gende verden. Derved er allerede meget vundet.
Men det bliver altid kun forhaandskundskaber.
Det skønneste billede af en dansk bøgeskov kan
ikke give dem duften af denne skov ved for-
aarstid. Og paa utallige omraader ønsker vi jo,
at det billede af Danmark i smaat og stort, vi
giver dem heroppe, engang maa blive et virke-