Grønlandsposten - 16.04.1942, Side 1

UNDERVISNINGEN AF UNGE GRØNLÆNDERINDER.
(Af seminarielærer, cand. mag. Finn Gad.)
Vi skolefolk klager over slaphed blandt de
børn, vi skal undervise. Vi staar uden midler
til at skære igennem og naa ind til den kærne,
som vi skal udvikle. Vi raaber forgæves paa
hjemmene, hvis hjælp i enkelte tilfælde er rede-
bon, i de fleste tilfælde ikke.
Kaster man et blik ud over de børn, man
underviser, træder det frem uden, at det statis-
tisk kan belægges, at de børn, der kommer fra,
hvad vi i mere europæisk forstand kalder hjem,
gennemsnitligt klarer sig bedre end børn, der
kommer fra ringere kaar. Delte falder ogsaa i
traad med de forhold, der hersker i de nordiske
lande. Hermed være ikke sagt, at der aldrig
kommer dygtigere børn fra de fattigere hjem.
Det vilde være en tilsnigelse. Men gennemsnit-
ligt tror jeg, at det første er tilfældet. Det til-
grundliggende materiale til at bevise dette sav-
nes fuldstændigt her. Men hvis det — selvføl-
gelige forskelle ladt ude af betragtning — er pa-
rallelt med forholdene i de nordiske lande, nø-
des man til at drage den samme slutning som
der: Milieuet — d. v. s. i første række hjemmet
— spiller en afgørende rolle. Er dette gældende
for de grønlandske skolebørns vedkommende,
maa det være skolens opgave at pege paa dette
forhold, vise fejl og mangler, eftersom det er
skolen, der skal arbejde videre paa det grund-
lag, der skabes i hjemmet. Den første, der i en
personlig diskussion berørte dette emne over for
mig, var rektor Fuglsang-Damgaard, til hvem
denne tanke skal føres tilbage. Men selv arbej-
dede jeg videre. Spørgsmaalet stillede sig saa-
ledes naturligt op: Hvorledes forbedre Milieuet?
Sagen kan ses fra flere synsvinkler, men vil
samle sig fra to, nemlig en økonomisk og en
pædagogisk. Paa det økonomiske omraade ved
vi alle, at det staar slet til, og at der fra styrel-
sens side gøres og er gjort et stort arbejde for at
finde veje og midler til det bedre. Men det er
for mig blevet et spørgsmaal, om ikke det pæ-
dagogiske, uden ligefrem at skulle gaa forud, saa
dog burde sigte mere direkte paa en »opvæk-
kelse«, være mere materielt indstillet end nu.
Princippet er for øjeblikket, at vi bygger paa det
grundlag, der forefindes, at vi inden for skolen
er afventende. Som økonomisk liv er et udtryk
for udbud og efterspørgsel, mangler og afhjælp-
ning, krav og opfyldelse, saaledes maa et højere
økonomisk liv bygge paa højere krav. Og disse
stigende krav bunder i stigende kultur, og kul-
turens retledning er skolens opgave. Det kan
vel siges, at det er mod den mening, der hæv-
der, at fremgangen skal være langsom og jævn