Grønlandsposten - 16.04.1942, Qupperneq 9

Nr. 3
GRØNLANDSPOSTEN
33
Rektor bød derefter den nye prorektor, pro-
fessor Ravn, velkommen og oplyste, at universi-
tetets prisopgaver havde fundet 11 besvarelser,
hvoraf syv havde faaet guldmedalje og 4 akces-
sit. Derefter fulgte promotionen af 45 nye dok-
torer, hvorefter rektor meddelte, at de to afgaa-
ende juridiske professorer, Oluf Krabbe og Paul
Johannes Jørgensen var udnævnt til æresdok-
torer som en anerkendelse for deres videnska-
belige fortjenester, som havde været til ære og
glæde for universitetet. »Jeg haaber,« sagde rek-
tor, »at ogsaa den store kreds af unge viden-
skabsmænd, der flokkes om universitetet, paa
lignende maade maa være med til at øge vor
højskoles anseelse som fri videnskabelig lære-
anstalt.«
Med hymnen »Hellige Ilamme« sluttede høj-
tideligheden.
Voksende vanskeligheder for Danmarks
fiskeri.
Trods udmærket fiskerivejr, meddeler »Rer-
lingske Tidende« 5. oktober 1941, er 30 fiske-
kuttere lagt op i Tyborøn, da de maa vente paa
nye olierationer. Den største halvmaanedlige
ration er kun paa 350 liter, og det betragtes
som risikabelt at stikke til søs med mindre end
700 liter. Og 10. oktober meddeler »Børsen«,
at driftsomkostningerne ved fiskeriet er steget i
foruroligende grad. Dragnet, der før krigen
kostede 80 kr., koster nu 450 kr. Vaadnet er
gaaet op fra 180 kr. til 600 kr. Smøreolie er
300 % dyrere. Prisen paa en tønde solarolie
er steget fra 20 til 120 kr. Ankerrigning er 200
til 300 % dyrere, samtidig med at kvaliteten er
ringere. Prisen paa almindelig parafinolie er
steget fra 19 til 74 øre pr. liter. Assurance paa
skibe og mandskab er fordoblet.
Ilrev fra kolonibestyrer Rasmussen.
(fortsat)
Livet er ved at forme sig paa en ny og an-
derledes maade end i gamle dage for os her-
hjemme, men vi vænner os jo til alting, og
trods alt gaar det meget godt. En ting, der er
typisk for tiden, er at sporvognene kører uden
lys, der kan ses udefra, og dette gør sig ogsaa
gældende for forperronens vedkommende, saa
det efterhaanden blev en hel epidemi, at folk,
der stod her efter mørkelægningen, i stigende
grad søgte at snyde for betalingen, eller der var
tiere, som kørte paa samme billet. Det tog en
saadan overhaand, at der maatte skrides ind
derimod, saa der er adskillige unge mennesker,
der er kommet af med høje bøder, ja en en-
kelt er endda blevet idømt 60 dages hefte, fordi
det var en gentagelse. Nu er der slaaet plaka-
ter op i alle sporvogne, hvor der staar: »Rede-
lighed ved betaling for kørsel med sporvogne er
en selvfølgelighed for mange, men burde være
det for alle.«
Det har ikke været lutter fornøjelse at køre
med sporvogn i vinterens løb, da de har været
usandsynligt overfyldte, saa meget, at man me-
ner, der dagligt er op mod en halv snes tusind
passagerer, der ikke naar at blive billetteret, selv
om mange slet ikke lægger an herpaa, men saa
store engle er folk nu alligevel ikke, at de lige-
frem forlanger at blive billetteret, inden de staar
af vognen.
De politiske forhold herhjemme er i øje-
blikket saa nogenlunde rolige, men det kan ikke
nægtes, at der bar været svært røre i andedam-
men, og vore lokale nazister bar stadigt været
paa tæerne i vinterens løb. Sidste efteraar var
der ret store nazidemonstrationer, som dog ikke
fik lov til at forløbe uhindret. Jeg formoder,
De bar hørt om marchen fra Forum til Den
Lille Hornblæser, hvor der blev grebet kraftigt
ind fra politiets side, og bagefter faldt der man-
ge bøder til nazifolk, der trods forbud gik i de-
monstrationstog i deres specielle »uniform«. I
Roskilde kom det til et helt lille slag, og noget
lignende skete i Sønderjylland, og der fandt
massearrestationer sted. Den almindelige mand
paa gaden var meget spændt paa at se, om Fritz
Clausen-folkene nu fik lov til at gøre, som de
vilde, men det vakte almindelig tilfredshed over-
alt, at disse optakter til uro blev slaaet ned med
haard haand overalt, hvor de skete. Man tro-
ede, at Fritz Clausens parti havde hele det na-
zistiske Stortyskland i ryggen, og at man derfor
ikke turde gribe ind. Der er nu faldet betyde-
ligt mere ro over gemytterne, og der har faktisk
ikke været noget særligt paa færde gennem alle