Grønlandsposten - 16.04.1942, Qupperneq 10

34
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3
de sidste maaneder, udover, at Fritz Clausens
parti er blevet sprængt i flere dele.
Noget andet viser sig indenfor de store po-
litiske partier, som sluttede sig sammen i et
stort samlingsparti allerede i fjor. Her er der
virkelig opnaaet enighed, saa der nu ikke læn-
gere er det sædvanlige tovtrækkeri paa rigsda-
gen, men saa godt som alle forslag, der viser
sig nødvendigt at gennemføre, bliver gennem-
ført i fuld enighed. Naa, der var naturligvis
heller ikke andet at gøre, da det jo ikke er ti-
der til at ligge og skændes i. Det er det, man
kalder horgfred.
Vi havde ogsaa en strid om nationalsangen.
Det var nu »Nationaltidende«, der bragte dette
spørgsmaal paa bane, idet den forlangte, at vi
skulde afslutte radioudsendelserne med »Kong
Christian« i stedet for »Der er et yndigt land«.
Clausenfolkene var svært paa stikkerne, de fi-
sker jo til stadighed i rørt vande og proklame-
rede højlydt, at de nok skulde faa indført »Kong
Christian«, men radioen gik den gyldne middel-
vej og beholdt »Der er et yndigt land« som den
daglige afslutning og sluttede saa med den an-
den sang hver søn og helligdag, samt paa alle
flagdage, og dermed var dette problem løst.
Spildindsamlingen har De vel hørt lidt om
deroppe. Den er nu kommet vældig godt igang
og er til stor gavn i det hele taget. Det har
iøvrigt ikke manglet paa indsamlinger herhjem-
me. Sportsfolk startede saaledes en indsamling
af brugte klæder. En række søndage igennem
kørte de med trehjulede cykler rundt og besøgte
alle trappeopgangene for at samle brugt tøj ind.
Dette tøj blev da paa store centraler decinfice-
ret og repareret og i vinterens løb uddelt til
trængende. Naa, men der kom en kurre paa
traaden, idet socialhjælpen ikke vilde give folk
tøj, naar det blev oplyst, at de samme menne-
sker havde faaet hjælp fra indsamlingen.
En indsamling af gamle, hvide klude fik
ret stor succes, idet det viste sig, at der var ved
at blive vatmangel i landet, og saa blev alle
gamle, brugbare, hvide klude lavet om til vat,
saa nu klarer vi os en tid endnu.
For almindelige forretningsfolk kniber det
med at faa det til at løbe rundt. Hver maaned
bliver der flere og flere ledige butikker. Folk
maa indskrænke sig, saa omsætningen gaar ned,
og de handlende, som tidligere lige kunde klare
sig, gaar nu fallit. Det er navnligt smaa bagere,
grønthandlere og tobaksudsalg. Tobakken er og-
saa saadan set rationeret, selv om det ikke er
officielt. Det er godt, jeg aldrig har været nogen
stor tobaksforbruger, og navnligt da, at jeg aldrig
har røget Shagtobak, da det praktisk talt ikke
er til at opdrive en pakke shag i byen, hvis man
da ikke er fast kunde i en eller anden forret-
ning. Nu er erstatningstobakken fremkommet,
bestaaende af tørrede kirsebærblade, og den er
endda dyrere end tobak var i gamle dage. Kun
de dyrere shagmærker findes endnu. Cigaretter-
nes mærkeantal svinder ind for hver dag, der
gaar; nu findes der kun Westminster tilbage.
North State, Grøn Cecil, og hvad de nu allesam-
men hed, er borte. Det gaar betydeligt bedre
med Cigarer.
Arbejdsløsheden bar vel nok været det, der
har været det værste herhjemme. Der er gjort
meget i denne retning, f. eks. arbejdsfordeling,
saa folk, der har haft overarbejde, har maattet
»afspadsere« dette, d. v. s. man blev forment at
have mere end 40 timer om ugen i gennem-
snitlig arbejdstid. Herved skal der være kom-
met ca. 30.000 mand i arbejde. Nu har vi gan-
ske vist ca. 200.000 arbejdsløse herhjemme, men
havde vi ikke haft arbejdsfordeling, og var der
ikke sendt ca. 25.000 frivillige arbejdere til
Tyskland, vilde vi have været oppe paa over x/4
million arbejdsløse.
Mens vi er ved arbejdsforholdene, saa blev
der ifjor indført noget, der hedder lønskat, d. v. s.
at alle fastansatte i stat og kommune, samt alle
arbejdere paa ugelønninger fik fradraget et gan-
ske bestemt beløb fra deres løn, og disse penge
skulde da gaa til arbejdsfordelingen paa samme
maade som »afspadseringen«. Blandt dem, der
maatte betale, var ogsaa jeg. Det koster mig
16 kr. om maaneden at yde mit bidrag til den-
ne beskatning. Der var ogsaa tale om, at alle
tjenestemænd i Grønland skulde belastes med et
tilsvarende beløb, men jeg gjorde et farligt vrøvl
nede paa Styrelsen over denne ide, og den faldt
da heldigvis ogsaa til jorden, — ikke at jeg me-
ner, det var min skyld, for vi var mange, der
mente det samme —, men jeg siger det bare for
at nævne, hvor langt man egentligt havde tænkt
sig at gaa for at skatfe disse penge tilveje. Og