Grønlandsposten - 16.04.1942, Qupperneq 10

Grønlandsposten - 16.04.1942, Qupperneq 10
34 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 3 de sidste maaneder, udover, at Fritz Clausens parti er blevet sprængt i flere dele. Noget andet viser sig indenfor de store po- litiske partier, som sluttede sig sammen i et stort samlingsparti allerede i fjor. Her er der virkelig opnaaet enighed, saa der nu ikke læn- gere er det sædvanlige tovtrækkeri paa rigsda- gen, men saa godt som alle forslag, der viser sig nødvendigt at gennemføre, bliver gennem- ført i fuld enighed. Naa, der var naturligvis heller ikke andet at gøre, da det jo ikke er ti- der til at ligge og skændes i. Det er det, man kalder horgfred. Vi havde ogsaa en strid om nationalsangen. Det var nu »Nationaltidende«, der bragte dette spørgsmaal paa bane, idet den forlangte, at vi skulde afslutte radioudsendelserne med »Kong Christian« i stedet for »Der er et yndigt land«. Clausenfolkene var svært paa stikkerne, de fi- sker jo til stadighed i rørt vande og proklame- rede højlydt, at de nok skulde faa indført »Kong Christian«, men radioen gik den gyldne middel- vej og beholdt »Der er et yndigt land« som den daglige afslutning og sluttede saa med den an- den sang hver søn og helligdag, samt paa alle flagdage, og dermed var dette problem løst. Spildindsamlingen har De vel hørt lidt om deroppe. Den er nu kommet vældig godt igang og er til stor gavn i det hele taget. Det har iøvrigt ikke manglet paa indsamlinger herhjem- me. Sportsfolk startede saaledes en indsamling af brugte klæder. En række søndage igennem kørte de med trehjulede cykler rundt og besøgte alle trappeopgangene for at samle brugt tøj ind. Dette tøj blev da paa store centraler decinfice- ret og repareret og i vinterens løb uddelt til trængende. Naa, men der kom en kurre paa traaden, idet socialhjælpen ikke vilde give folk tøj, naar det blev oplyst, at de samme menne- sker havde faaet hjælp fra indsamlingen. En indsamling af gamle, hvide klude fik ret stor succes, idet det viste sig, at der var ved at blive vatmangel i landet, og saa blev alle gamle, brugbare, hvide klude lavet om til vat, saa nu klarer vi os en tid endnu. For almindelige forretningsfolk kniber det med at faa det til at løbe rundt. Hver maaned bliver der flere og flere ledige butikker. Folk maa indskrænke sig, saa omsætningen gaar ned, og de handlende, som tidligere lige kunde klare sig, gaar nu fallit. Det er navnligt smaa bagere, grønthandlere og tobaksudsalg. Tobakken er og- saa saadan set rationeret, selv om det ikke er officielt. Det er godt, jeg aldrig har været nogen stor tobaksforbruger, og navnligt da, at jeg aldrig har røget Shagtobak, da det praktisk talt ikke er til at opdrive en pakke shag i byen, hvis man da ikke er fast kunde i en eller anden forret- ning. Nu er erstatningstobakken fremkommet, bestaaende af tørrede kirsebærblade, og den er endda dyrere end tobak var i gamle dage. Kun de dyrere shagmærker findes endnu. Cigaretter- nes mærkeantal svinder ind for hver dag, der gaar; nu findes der kun Westminster tilbage. North State, Grøn Cecil, og hvad de nu allesam- men hed, er borte. Det gaar betydeligt bedre med Cigarer. Arbejdsløsheden bar vel nok været det, der har været det værste herhjemme. Der er gjort meget i denne retning, f. eks. arbejdsfordeling, saa folk, der har haft overarbejde, har maattet »afspadsere« dette, d. v. s. man blev forment at have mere end 40 timer om ugen i gennem- snitlig arbejdstid. Herved skal der være kom- met ca. 30.000 mand i arbejde. Nu har vi gan- ske vist ca. 200.000 arbejdsløse herhjemme, men havde vi ikke haft arbejdsfordeling, og var der ikke sendt ca. 25.000 frivillige arbejdere til Tyskland, vilde vi have været oppe paa over x/4 million arbejdsløse. Mens vi er ved arbejdsforholdene, saa blev der ifjor indført noget, der hedder lønskat, d. v. s. at alle fastansatte i stat og kommune, samt alle arbejdere paa ugelønninger fik fradraget et gan- ske bestemt beløb fra deres løn, og disse penge skulde da gaa til arbejdsfordelingen paa samme maade som »afspadseringen«. Blandt dem, der maatte betale, var ogsaa jeg. Det koster mig 16 kr. om maaneden at yde mit bidrag til den- ne beskatning. Der var ogsaa tale om, at alle tjenestemænd i Grønland skulde belastes med et tilsvarende beløb, men jeg gjorde et farligt vrøvl nede paa Styrelsen over denne ide, og den faldt da heldigvis ogsaa til jorden, — ikke at jeg me- ner, det var min skyld, for vi var mange, der mente det samme —, men jeg siger det bare for at nævne, hvor langt man egentligt havde tænkt sig at gaa for at skatfe disse penge tilveje. Og

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.