Grønlandsposten - 16.01.1943, Blaðsíða 5

Nr. 2
GRØNLANDSPOSTEN
17
Stoffet maa sikkert kunne faas fra Amerika
endnu. Jeg har personlig Erfaring for, at det
er aldeles fortræffeligt og medgiver det min
bedste Anbefaling.
Som Fremstiller staar paa Tuben:
Stanco Incorp., Bayway, New Jersey. U.S. A.
Hvorledes er Muligheden for, at Admini-
strationen kan indkøbe et større Parti til Udhand-
ling i Butikkerne?
E. Vedel.
Brev fra Landsfoged Brun til en
Sygeplejerske.
Godthaab, den 14. Januar 1943.
I Deres Brev har De spurgt mig, om det er
ganske udelukket, at Sygeplejerskernes gamle
Hjertesag, nemlig Fastansættelse i pensionsgiven-
de Stilling for Sygeplejersker i Grønland, kan
finde en Løsning. Og De fremhæver, at i Løbet
af disse Aar er der mange af Sygeplejerskerne,
der bliver for gamle til at søge faste Stillinger
ved Stat eller Kommune, naar de kommer hjem
til Danmark.
Dertil kan jeg jo for det første sige det
samme, som jeg maa sige i saa mange andre
Sager af denne Karakter: Denne Sag kan umu-
ligt løses nu. Personlig vilde jeg meget gerne
se en Løsning paa denne Sag, en Løsning, som
Sygeplejerskerne kunde være glade for. Men det
vilde være ganske uforsvarligt af mig at afgive
et Løfte om en saadan Ordning, et Løfte, som jo
først skulde indfries, naar jeg ikke længere hav-
de det afgørende Ord. Jeg har hverken Ret el-
ler Myndighed til saaledes at binde Fremtiden.
Alt, hvad jeg kan love Dem, er Støtte til en Gang
i Fremtiden at fremføre Deres Ønske om en for-
nuftig Ordning. Hvormeget dette Lotte saa bli-
ver værd, vil Fremtiden vise.
Men tillige kan jeg sige, at jeg haaber og
tror, at det Forhold, at Sygeplejersker — eller,
for den Sags Skyld, andre for hvem de samme
Forhold gør sig gældende — af de nuværende
ekstraordinære Omstændigheder er forhindret i
at rejse hjem og derved kommer paa den gale
Side af nogle formelle Aldersbestemmelser, ikke
skal blive regnet dem til Skade. Jeg kan ikke
tænke mig andet end, at de i saadanne Tilfælde
ansvarlige Myndigheder vil forstaa, at der bør
gøres passende Undtagelser, ikke mindst hvor
der som for Deres og Deres Kollegers Vedkom-
mende er Tale om Tjeneste i en Statsinstitution,
og en Tjeneste som har været samvittigheds-
fuldt og pligtopfyldende udført.
Med venlig Hilsen
Deres
Eske Brun.
Lidt nytaarscauseri.
(sluttet.)
— Placeringen! Ja, den kan der siges meget
om, men hvorfor gøre det, naar vi nu snart
skal have en ny? løvrigt er lykken altid netop der,
hvor man ikke er. Kun ikke i Upernavik —
det sted er frygtet af alle i Sydgrønland, og saa
er det endda et af de hyggeligste steder paa ky-
sten. Men ikke destomindre er det blevet et
mundheld hernede, at man »bider hellere i det
sure æble end risikerer at komme til Upernavik.«
— Kongefilmen! Desværre er den kun ble-
vet set faa steder, og det er synd, for det er en
smuk og god film. Men skal det vente, til hele
Grønland elektrificeres, kan der godt komme til
at gaa et stykke tid endnu. Mon ikke der kan
findes en udvej? Hr. Borum viste engang film
ved udsteder og bopladser fra motorbaad! Maa-
ske kan noget lignende arrangeres med konge-
filmen. Den bør ses over hele Grønland!
— Kystsejladsen! Næst efter at være assistent
i Godthaab er det vist Grønlands mindst misun-
delsesværdige stilling at være fartøjsfører — og
hvad var vel Grønland i dag uden vore skon-
nerter og deres dygtige førere, der i godtvejr og
storm, i kulde og mørke, nat og dag, foraar,
sommer, efteraar og en stor del af vinteren med
næppe har haft to sammenhængende dage i fred
i deres hjem, fordi de har maattet bringe forsy-
ningerne rundt til kolonier og udsteder langs
hele kysten — og tit maattet sejle i uvante far-
vande og til uvante aarstider. Det glæder os, at
de ogsaa er blevet ekstra honoreret derfor af ad-
ministrationen — men vi skylder dem alle vor
anerkendelse og taknemlighed.
— Jutho! Et navn, der kun hviskes mand
og mand imellem, men altid er i vore tanker —